Så kom sæsonen 2014 i gang ...

 

Af Steen Hansen & Niels H. Nielsen

 

Oksbøl Cykel Team indledte søndag d. 30/3 sommersæsonen med kaffe og rundstykker i klubhuset. Der mødte ca. 35 op til morgenkaffe og rundstykker med efterfølgende information om den forestående sæson.

 

Efter at rundstykkerne og de første kopper kaffe havde fundet vej i de fleste rytters maver, informerede cykeludvalget om den forestående sæson, herunder:

bullet

Medlemsregistrering og kontingent.

bullet

Løb med fælles tilmelding og tilmeldingsprocedure hertil.

bullet

Landevejstræning

bullet

Opførsel i trafikken

bullet

MTB træning

bullet

Kaptajner og kaptajnordninger.

bullet

Klubture
bullet

Harzen i store Bededagsferien

bullet

Fyn Rundt i sept.

bullet

Klubtøj

bullet

Klubbens opgaver, Blåvandshuk Rundt, Holdmatchen og MTB løbet i Bordrup.

 

Følgende "glemte" cykeludvalget at pointerer på mødet, men i bedes også bemærke:

bullet

Man skal køre med hjelm under træning i klubben.

bullet

Vejene vi kører på er mange steder i dårlig stand efter vinterens hærgen. Derfor en speciel appel til, at når man kører i flok så giver de forreste tegn og råb når der mødes huller eller endnu værre brede langsgående frostrevner i vejen, som et racerhjul kan ryge i. De næste led i flokken skal videregive informationen, de bagerste skal også have beskeden. Når man møder et hul og har ryttere bag sig - og man har "glemt" at give signal rettidigt eller været uopmærksom - så slår man ikke et pludseligt slag til siden. Man fortsætter ligeud, om nødvendigt må man kører i hullet. Hellere et defekt hjul end en flok ryttere i asfalten med brækkede kraveben eller andet.

 

Herefter blev opdelt i 2 grupper på landevej og en gruppe der kørte til Bordrup.

 

Der trænes som følger:

MTB

Tirsdage kl. 18.30.

Torsdage køres ikke fast, følg evt. med i OCT Forum.

Søndage kl. 10, kommer senere.

 

Landevej

Tirsdage kl. 18.30 og torsdage kl. 18.00.

På tirsdage køres tempo 28 (såvidt muligt i samlet flok), torsdage og søndage deles i A og B hold.

Søndage kl. 9.00.

I de første uger opfordres til at have lys på cyklen, så vi kan blive set de sidste 15-30 min. af træningen 

 

Traditionen tro skal der nok dukke flere ryttere op i løbet af de næste uger når træningen tirsdag og torsdag begynder.

 

I ønskes alle en god cykle sæson ....

 

 

Opstart forårssæson MTB

Efter opstartsmødet i klubhuset sadlede 7 morgenfriske klubmedlemmer op på jernhestene og drog mod Bordrup. Brian Kirchheimer måtte dog have lidt assistance undervejes i form af en slange, da hans tubeless punkterede så alvorligt, at den ikke kunne holde pusten. Vel ankommet til Bordrup skulle de ny nye spor afprøves. Dagen før havde en flok af klubbens arbejdsomme medlemmer under kyndig ledelse af Brian Andersen og Kim Christensen ændret alle tre ruter, så de for en stor dels vedkommende har fået helt nye forløb. Bl.a. skal man ikke gennem sumpen mere.

 

Kim og Brian syntes derfor, at vi skulle lægge ud med at køre den blå rute.  Den er blevet en godt 1,5 km længere, så den nu er omkring 8 km, og der er kommet en del flere højdemeter på. Bla. hev Lille Ulv – der tidligere kun var en del af det sorte spor – pulsen op på et hysterisk niveau. Der er også i den blå kommet flere af de sorte snørklede og tekniske stræk, hvor man bliver helt rundtosset.

 

Efter 8 km op og ned og rundt om var vi tilbage ved start, som før øvrigt for alle ruters vedkommende nu starter lige efter bommen på Tyskervejen ved P-pladsen. Kim synes, at vi også lige skulle have udvalgte strækninger af det nye sorte spor, så det gjorde de andre. Men da 8 krævende kilometer havde gjort en 56-årig en smule træt – valgte jeg at sætte kursen hjemad – den  lokkende øl, der ventede hos Anne Mette i klubhuset, havde nok en vis betydning.

Tak til alle de fremmødte klubmedlemmer for en hyggelig dag.

 

Steen