Klubmesterskab landevej 2005

I 2001 afviklede vi for første gang et klubmesterskab bestående af 4 afdelinger, nemlig 2 linieløb og 2 enkeltstarter. Det er en tradition som ser ud til at være kommet for at blive. Løbet køres over 4 dage, hvor der gives point til et klubmesterskab, vel vidende at netop på de løbsdage vil det sociale islæt ikke nødvendigvis være i højsædet. Der må gerne køres taktisk, selvfølgelig på egen risiko for diverse tilråb og dårlige vittigheder.

 

Løbsdage og propositioner i 2005

Der afholdes 4 løb, der er pointgivende, 2 enkeltstarter hver med distance på ca. 30 km og 2 linieløb. Linieløbene er med samlet start og køres med en samlet distance på 45-65 km.

 

*      Tirsdag den 24. maj, linieløb.

*      Tirsdag den 31. maj, enkeltstart.

*      Tirsdag den 23. august, linieløb.

*      Tirsdag den 30. august, enkeltstart.

 

 

Point

Vinderen på løbsdagen får 35 point, nr. 2 får 30 point og nr. 3 får 25 point,  nr. 4 får 20 point, nr. 5 får 19 point, nr. 6 får 18 point osv.

Der køres 4 afdelinger. Kun 3 afdelinger tæller i det samlede regnskab. Man kan altså bortkaste en afdeling.

I linieløbene vil der være indlagt 1-2 spurter som giver : 1. plads 2 point, 2. plads 1 point, 3. plads 0 point.

Ved pointlighed tæller (i gældende prioritetsrækkefølge) :

  1. bedste placering i det bortkastede løb

  2. hvis fortsat pointlighed antal flest 1. pladser, derefter flest 2. pladser osv.

 

I 2005 køres der kun i en aldersklasse (altså ingen klasseinddeling for over/under 40 år).

 

Kåringen finder sted i forbindelse med afslutningsarrangementet midt i september 2005.

Stillingen vil løbende blive opdateret og tilgængelig på klubbens hjemmeside.

 

Ruter

Der køres uden kaptajner og ruterne, der er bestemt af cykeludvalget, offentliggøres med opslag på hjemmesiden.

 

 

Resultater

 

  Navn Point Point Total Stilling med
  Linieløb Enkeltstart Linieløb Enkeltstart en afdeling
Nr. 24-maj 31-maj 23-aug 30-aug bortkastet
1 Steffen Sillesen 39 35 34 35 143 109
2 Mogens Kobbelgaard 1 30 21 25 77 76
3 Ole Eriksen 20 19 36 17 92 75
4 Brian Okholm Krøjgaard 25 20 19 20 84 65
5 Thomas Sillesen   25   30 55 55
6 Jørgen R Pedersen 19 18 16   53 53
7 Niels H. Nielsen   17 17 18 52 52
8 Børge Frederichsen 17   14 15 46 46
9 Knud Thalund 18   25   43 43
10 Kurt Poulsen   16   19 35 35
11 Per Attermann     18 16 34 34
12 Freddy Koller Nielsen 31       31 31
13 Knud Eskebjerg     15   15 15
14 Henrik Andersen   15     15 15
15 Leif Villadsen       14 14 14

 

 

Noter fra tirsdag den 24. maj, linieløb, 1. afdeling
Det havde været fint vejr hele dagen, men omkring kl. 18.00 begyndte det desværre at regne.
Men de 8 tilmeldte ryttere var ved godt mod, og blev sendt af sted med formaninger om at passe godt på sig selv og hinanden, af Børge Puggaard kl. 18.30.
Næste gang rytterne var at se i mål området, var efter ca. 38 min kørsel, hvor der var pointspurt, som
blev vundet af Steffen tæt forfulgt af Mogens på 2. pladsen og Freddy på 3. pladsen.

Igen efter 2. omg. eller ca. 35 min. kørsel var der pointspurt igen, som igen blev vundet af Steffen denne gang i stærk konkurrence med Freddy som så fik 2. pladsen. Desværre punkterede Mogens kort før dette opløb, og udgik.

Løbet blev vundet af Steffen, som får 39 point, med Freddy på 2. pladsen og 31 point. Brian kom ind på 3. plads og har dermed 25 point.

 

Noter fra tirsdag den 23. august, linieløb, 3. afdeling
Det havde støvregnet i den sidste time inden løbet, men selve løbet blev afviklet i tørvejr og en jævn vind fra nordvest.

10 ryttere stillede til start og blev efter en kort introduktion til ruten og de indlagte point spurter sendt af sted med formaninger om at passe godt på sig selv og hinanden, af Karl Verner Nielsen lidt efter kl. 18.30.

Da løbet blev givet frit efter ca. 4 km ved udkørslen fra Vrøgum blev tempoet forceret kraftigt og her faldt Børge Frederichsen og  Knud Eskebjerg af. Ved bakken i Hebo blev der igen forceret og det kostede Jørgen Pedersen følgeskab med frontgruppen. Steffen Sillesen vandt den 1. skiltespurt ved indkørslen til Janderup fra Hebo foran Mogens Kobbelgaard.

Efter rundkørslen ved Billum blev Niels H. Nielsen sat af på stigningen i sidemodvind og så var frontgruppen reduceret til 6 mand.

Kannibalen Steffen tog også 2. skiltespurt ved passage af målstregen ved start/mål 1. gang foran Ole Eriksen.

Per Attermann tabte sin kæde ca. 12 km før mål efter Janderup og måtte se frontgruppen forsvinde ud i den fine sommeraften.

Løbet blev vundet af Ole Eriksen som beslutsom tog sagen i egen hånd efter princippet "det må briste eller bære" og spurtede de sidste 400 meter til mål fra byskiltet. Steffen lå og lurede på om Knud Thalund ville lukke hullet. Det ville Knud ikke og Steffen satte sin spurt ind for sent, men fik en andenplads. Tillykke til Ole med den flotte sejr.

 

Situationen før sidste afdeling er den, at Steffen Sillesen allerede er klubmester. Tillykke.

 

 

Propositioner

 

Tirsdag den 24. maj, linieløb, 1. afdeling

Vi mødes ved stadion kl. 18.30. Der startes med orientering om ruten, og der startes samlet kl. 18.45.

Ruten er en rundstrækning : Stadion - Østergade - Strandvejen – Grærup – Børsmose – Borre – Stadion. Hver omgang ca. 20,6 km.

Kort over ruten kan ses her (kræver du har PowerPoint).

Der indlægges 2 pointgivende spurter, nemlig på 1. og 2. omgang ved passage af mål stegen ved stadion.

Herrerne kører 3 omgange i alt 61,8 km.

Damerne kører 2 omgange i alt 41,2 km.

Første mandlige rytter forventes i mål ca. 20.30 og første kvindelige rytter forventes i mål ca. 20.15.

 

Men husk på, selvom vi denne dag kører decideret cykelløb skal færdselsloven overholdes.

 

 

Tirsdag den 31. maj, enkeltstart, 2. afdeling

Vi mødes ved stadion kl. 18.30. Der startes med orientering om ruten, og herefter er der fælles opvarmning, ca. 5 km ved kørsel gennem Borre til start ved den Tyske Kirkegård på Præstegårdsvej. Ruten er : Præstegårdsvej, Børsmose, Kærgård, Henne Kirkeby, Henne Stationsby, Jegum, Vrøgum og til mål igen på Præstegårdsvej ved den Tyske Kirkegård. Distancen er 31,6 km. Ruten er ikke afmærket. Klik her for et rutekort.

 

Hvis du har deltaget før i en af klubbens enkeltstarter, kan du se resultaterne her.

 

Første rytter forventes i mål ca. kl. 20.00.

 

Men husk på, selvom vi denne dag kører decideret cykelløb skal færdselsloven overholdes.

 

 

Tirsdag den 23. august, linieløb, 3. afdeling

Vi mødes ved stadion kl. 18.30. Der startes med orientering om ruten. Der startes samlet.

Ruten er en rundstrækning : Stadion - Østergade - Kirkegade - Vrøgum - Kærup - Hebo - Janderup - Hannevang - Billum - Borre - Stadion. Hver omgang ca. 26,5 km.

Kort over ruten kan ses her (pdf fil).

Der indlægges 2 pointgivende spurter. Disse vil fremgå på rutekortet senere.

Herrerne kører 2 omgange i alt 53 km.

Damerne kører 2 omgange i alt 53 km.

Første mandlige rytter forventes i mål ca. 20.15 og første kvindelige rytter forventes i mål ca. 20.30.

 

Men husk på, selvom vi denne dag kører decideret cykelløb skal færdselsloven overholdes.

 

 

Tirsdag den 30. august, enkeltstart, 4. afdeling

Vi mødes ved stadion kl. 18.30. Der startes med orientering om ruten, og herefter er der fælles opvarmning, ca. 5 km ved kørsel gennem Borre til start ved den Tyske Kirkegård på Præstegårdsvej. Ruten er : Præstegårdsvej, Børsmose, Kærgård, Henne Kirkeby, Henne Stationsby, Jegum, Vrøgum og til mål igen på Præstegårdsvej ved den Tyske Kirkegård. Distancen er 31,6 km. Ruten er ikke afmærket. Klik her for et rutekort.

 

Hvis du har deltaget før i en af klubbens enkeltstarter, kan du se resultaterne her.

 

Første rytter forventes i mål ca. kl. 20.00.

 

Men husk på, selvom vi denne dag kører decideret cykelløb skal færdselsloven overholdes.