Nyhedsarkiv 2004

Når nyhederne bliver fjernet fra forsiden, ligges de ned i nedenstående nyhedsarkiv. Nyhederne er arkiveret i datoorden med de seneste nyheder øverst.

 

 

29/12-2004

 

Nytårstur d. 31/12

Klubben arrangerer en nytårstur fredag d. 31/12 kl. 9.30 fra klubhuset. Efter turen er klubben vært ved en øl/vand i klubhuset.

 

 

27/12-2004 (opdateres løbende med info om løbet og baneforhold)

 

Bordrup MTB løb d. 28/12

Ved mål er opstillet en pavillon hvor der sælges kaffe, kage og varm kakao så længe lager haves. Så husk lidt lommepenge til at få stillet den umiddelbare sult og tørst lige efter løbet.

For god ordens skyld skal oplyses, at start og mål ikke er samme sted. Der er ca. 1,2 km imellem de to steder. Start er ved P-pladsen ved Tyskervejen, mens mål er inde i skoven.

 

Der vil blive opsat hvide skilte 20x20 cm med røde pile der viser vej fra Oksbøl stadion via asfaltcykelstien mod Blåvand til P-pladsen ved startområdet i Bordrup, samt fra målområde i Bordrup til stadion ad samme cykelsti.

Vi gør opmærksom på, at biler ikke må køre ind i skoven. Kun løbsledelsen har af Statsskovdistriktet fået tilladelse til at køre ind med nogle få biler til målområdet. Der er ca. 35 parkeringspladser ved start området, men ellers henstilles til at man parkerer på Oksbøl stadion og bruger de syv kilometer på cykelsti til Bordrup som opvarmning.

Hvis man vælger at køre til Bordrup og vil parkerer her og du møder en overfyldt P-plads, så anbefaler vi man kører tilbage til det seneste lyskryds (500 m tilbage) og drejer til højre og holder i rabatten på denne mindre befærdede vej.

 

I programmet for løbet (se under linket Bordrup MTB løb) kan du nu se en højdeprofilkurve for løbet.

Ligeledes er der tilføjet følgende i programmet :

bullet

Fra kl. 12.00 er cafeteriaet åbent på Oksbøl stadion, hvor der kan købes varm suppe og drikkevarer.

bullet

Der er ingen gevinster til deltagerne, hverken i form af lodtrækningspræmier på startnumre eller placeringspræmier.

Rutens tilstand er god p.t. Dog er der et område på ca. 2-300 m hvor det er lidt blødt og pletvis mudderet p.g.a. den seneste tids megen væde.

 

 

21/12-2004

 

Rensdyr 6

Oksbøl Cykel Team ønsker sine medlemmer og læsere på denne side en glædelig jul

samt et godt og lykkebringende nytår.

 

Husk MTB løb i Bordrup d. 28/12-04.

Glad julemand

 

 

12/12-2004 (opdateret d. 16/12)

Læs mere ....

Prøvning af nyt klubtøj + julehygge

Oksbøl Cykel Team inviterer medlemmer til julehygge med gløgg og æbleskiver i klubhuset mandag d. 20/12 kl. 19.00. Tag den bedre halvdel og børnene med til et par hyggelige timer.

 

Samtidig præsenteres vort nye cykeltøj af mærket Extreem af leverandøren.

Tøjet kan prøves og bestilles denne aften. Det er super kvalitets cykeltøj til billige priser. Tøjet skal bestilles nu og vil være klar til levering medio marts.

-- Vi ses --

 

 

12/12-2004

Læs mere ....

Claudy Criquielion

OCT arrangerer en klubtur til dette spændende løb i Belgien. Løbet er på ca. 175 km, og med ca. 3.300 højdemeter. Løbet foregår den 27. august 2005.
Der arrangeres fælles overnatning på hotel, men der er naturligvis også ....

 

 

8/12-2004

 

Bordrup MTB rute - vedligehold

Der vil blive foretaget reparation og vedligeholdelses arbejde på ruten søndag d. 12/12 i tidsrummet kl. 13.00 til ca. 16.00.

De som har tid og lyst til at give en hånd med er velkommen til at møde på stadion kl. 13.00, gerne med en stor skovl eller greb (til at skovle flis) og en trillebøre.

 

 

30/11-2004

Læs mere ....

Bike At Night (B:A:N).

For de som gerne vil køre lidt om aftenen i den mørke tid, hvor arbejdet for de fleste betyder kørsel i dagslys ikke er muligt.

Vi kører på asfaltveje, skovveje og også ind på de små stier i skoven ....

 

 

17/11-2004

 

Træning søndag d. 21/11

På søndag starter A-holdet kl. 9. Jeg har tænkt på en længere tur til Nymindegab, så tag lidt med til maven eller lidt penge, så vi kan proviantere. Jeg regner med at vi er hjemme igen senest kl. 13.

Mange hilsner Ole Eriksen.

 

 

13/11-2004

 

Blåvandshuk Rundt 2005

I menuen for "Blåvandshuk Rundt" kan de nye ruter og tiltag for løbet i 2005 nu ses.

 

 

12/11-2004

 

Vedligehold af cykler

OMI inviterer til dette spændende arrangement, hvor du kan lære alt om "kærlig" pleje af din cykel. Arrangementet holdes den 23. november kl. 19.00 i Oksbøl lejren. Vi mødes ved Hovedvagten kl. 18.50. Tilmelding til Per Attermann, senest den 19. november 2004.

 

 

12/11-2004

Læs mere ....

Løbskalender DCU-M, region 3 for 2005

DCU-M region 3 har offentliggjort datoer for diverse motionsløb i 2005.

Der er et par nye spændende tiltag, bl.a. arrangerer OCT selv en holdmatch (for 4-6 mands hold) i september måned. Mere herom følger senere.

 

 

4/11-2004

Læs mere ....

Cykling i Blåbjerg

Varde Cykel Motion har anmodet os om at viderebringe en orientering omkring MTB kørsel i Blåbjerg plantage.

 

 

1/11-2004

Læs mere ....

Holger Danske Cykelrejser 2005

Vi løfter sløret for ruterne til næste års nyskabelse, ja hvor? Det er en hemmelighed indtil søndag d. 14. november.

Denne søndag vil du bl.a. kunne ...

 

 

22/10-2004 (revideret d. 23/10)

Læs mere ....

Varde MTB Vinter cup

Varde Cykel Motion (som snart skifter navn til Varde Cykel Klub), arrangerer en MTB vintercup bestående af 4 løb i og omkring Varde. Datoerne er 27/11, 19/12, 23/1 og 30/1. Dette arrangement er der fælles tilmelding til. Det skal dog bemærkes, at den fælles tilmelding dækker alle 4 løb.

 

 

17/10-2004

Læs mere ....

Tovholder på motionsløb

Oksbøl Cykel Team vil som noget nyt indføre en "tovholder" til de motionsløb, hvortil der er fælles tilmelding. Formålet er at samle ....

 

 

14/10-2004

Læs mere ....

Konstituering af cykeludvalg

Cykeludvalget har på et møde d. 12/10 foretaget konstituering.

 

 

14/10-2004

Læs mere ....

Blåvandshuk Rundt på MTB d. 24/10

NY MTB tur hvor vi vil køre det meste af Blåvandshuk rundt.

Turen vil være en social tur, der vil blive ....

 

 

13/10-2004

 

Spinning

Til medlemmer af cykelklubben. 

Hvis der er medlemmer der har tid og lyst til at holde formen i vinterperioden er der mulighed for spinning hver tirsdag :

Kl. 17.30 – 18.30, instruktør Max Marbæk

Kl. 18.45 - 19.45, instruktør Klaus Fåborg/Birgit Fåborg

Spinningscenteret ligger i kælderen i det tidligere motionsrum.

Pris pr. gang kr. 30.

 

Venlig hilsen

Max Marbæk

Tlf. 75 27 16 51  (bedst kl. 21 – 22)

 

 

13/10-2004

 

MTB banen i Bordrup

I samarbejde med Oxbøl Statsskovdistrikt er banen i dag blevet vedligeholdt med flis på forskellige steder, hvor det enten er lidt mudderet eller lidt for meget sand. Specielt er nogle nedkørsler pålagt med flis som i den første tid nok kan være lidt "tung" at køre i indtil det er fastkørt.

Igen i uge 43 vil der bliver pålagt yderligere flis nogle steder.

 

P.S. On-line tilmelding til MTB løb Bordrup d. 28/12 er nu åben.

 

 

13/10-2004

Læs mere ....

BV årsfest, lørdag d. 30/10

BV byder igen til den traditionelle fest i den gl. hal lørdag d. 30/10.

Du/I skal selv købe billetter på de billetsalgssteder der er nævnt i programmet.

OCT vil bestille et bord til cykelafdelingens medlemmer for de som melder sig på vor on-line tilmelding senest d. 25/10-04.

 

 

29/9-2004

 

MTB træning på søndage

MTB træning starter søndag d. 3/10-04 kl. 10.00. Herefter på søndage kl. 10.00.

 

 

29/9-2004

 

Blåbjerg MTB

Fælles tilmelding i menuen "tilmelding til løb".

 

 

19/9-2004

Læs mere ....

Cykel reservedele

OCT vil forsøge at skaffe medlemmerne billigere reservedele ved at handle stort ind. Det forsøger vi ved ....

 

 

14/9-2004

 

Træning tirsdag og torsdag

Fra tirsdag d. 21/9-04 trænes tirsdag og torsdag kl. 17.30 fra stadion. Der køres uden kaptajnordning. Der køres så længe lyset tillader. Det anbefales man medbringer lys på cyklen.

 

 

13/9-2004

Læs mere ....

Ryttermøde

Der indkaldes til ryttermøde i Blåvandshuk Idrætscenter tirsdag d. 28/9-2004 kl. 19.00.

 

 

12/9-2004

Læs mere ....

Holdenkelstart ved DCU Landsstævne i Haslev.

Af Per Attermann

Den 11. september deltog 9 af OCT’s medlemmer i holdenkeltstarten ved DCU’s landsstævne i Haslev.

 

 

8/9-2004 (revideret)

Læs mere ....

Klubmesterskab, 4. afdeling, enkeltstart (finale).

Mogens Kobbelgaard vandt årets klubmesterskab i klassen under 40 år i overbevisende stil med 3 etapesejre ud af 4 mulige. Flot. Steffen Sillesen blev nr. 2 i klassen.

Børge Frederichsen vandt årets klubmesterskab i klassen over 40 år med en flot præstation på dagens enkeltstart hvor han holdt nr. 2 Lars H. Jensen i den samlede stilling bagved sig. Børge havde som højest placerede den psykologiske fordel i at starte efter Lars og kunne det meste af tiden se Lars inden han ca. 8 km før mål overhalede ham.

Et stort tillykke til Mogens og Børge. I forbindelse med årets afslutningsfest overrækkes pokaler - og der er jo en tradition for, at pokalerne fyldes på behørig vis og går rundt blandt festens deltagere !

 

Tider fra enkeltstarten  kan du se her.

 

 

6/9-2004

 

ECM tempo race

Børge Frederichsen blev en flot nr. 1 i sin aldersklasse i ECM tempo race d. 19/8. På billedet til venstre herfor får Børge overrakt Danmarksdiplomet for den flotte indsats.

Efterfølgende har vi erfaret, at der var én deltager i hans aldersklasse !

 

 

6/9-2004

Læs mere ....

Blåvandshuk Rundt 2004 - en deltagers oplevelser.

Af Bjarne Højgaard Jensen.

Efter intens jagt fik jeg endelig kontakt til gruppen der reelt var startet lige efter det felt jeg oprindeligt startede i. Jeg faldt hurtigt ind i deres rytme, men var klar over at farten ikke var høj og intens nok til at køre....

 

 

29/8-2004

Læs mere ....

Klubmesterskab, 4. afdeling, enkeltstart (finale).

Proposition er klar.

Enkeltstarten er åben for ikke medlemmer af OCT.

Efter løbet er klubben vært i klubhuset med en øl eller vand til deltagere, officials og OCT medlemmer.

 

 

24/8-2004

Læs mere ....

Afslutningsfest d. 18/9.

Racersæsonen nærmer sig sin afslutning, og i lighed med tidligere år holder klubben et afslutningsarrangement. Det sker lørdag den 18. september.

 

 

19/8-2004

Læs mere ....

HEW Cyclassics.

Af Bjarne Højgaard Jensen.

Søndag er dagen, hvor det skal ske. Løbet er i umiddelbar nærhed. Jeg er spændt som en, der skal køre sit første løb. Det er det ikke, men alligevel, uha……og så er der jo 14.000 til start. Mange spørgsmål trængte på. Kunne jeg nu leve op til egne .....

 

 

13/8-2004, revideret

 

Træning søndag d. 15/8

A-holdet træner kl. 15.00 og træningen er primært fokuseret på at træne holdkørsel til landsstævnet i Haslev d. 11/9.

Steffen som er kaptajn oplyser endvidere, at alle de som ikke skal med til holdtidskørslen selvfølgelig også er velkomne hvis tidspunktet passer bedre denne dag.

Jeg regner med at vi kører nogle lange intervaller ved ca. 80% i 20-30 min (nogle måske lidt mindre og andre lidt mere) med korte pauser imellem ca. 5 til 10 min. Der vil blive øvet meget rulleskift og ultrakorte føringer. Der vil blive taget hensyn til dem som har været til løb om lørdagen.

Vi starter med 20 min. opvarmning, hvor vi drøfter "taktik"

Til sidst er der selvfølgelig plads til lidt Leg.

Træningstiden vil blive på ca. 2½ time

 

B-holdet kører uændret kl. 9.00, og kaptajn Chr. Roslyng oplyser, at turen går til Bork.

 

 

8/8-2004

Læs mere ....

Blåvandshuk Rundt 2004.

Ryttere på vej gennem det naturskønne Broeng på de små veje.

Resultater fra løbet er nu lagt på siden.

Der var 345 ryttere tilmeldt løbet. Deltagerne kæmpede i sommervarmen. Mange nød efter løbet det gode vejr på plænen på Oksbøl stadion sammen med en portion pasta og kødsovs og en svalende øl/vand.

Løbet var i år forskånet for alvorlige uheld. Dog blev 1 rytter kørt på skadestuen til undersøgelse for et slag på skulderen.

 

Oksbøl Cykel Team vil hermed gerne takke løbets sponsorer samt deltagerne og håber på gensyn igen i 2005.

 

 

7/8-2004

 

Sidste nyt omkring cykelmotionsløbet Blåvandshuk Rundt d. 8/8

Der ventes rigtig mange eftertilmeldinger på løbsdagen, hvorfor de som vil eftertilmeldes opfordres til at komme i god tid.

Der vil være parkeringsguider ved indfaldsvejen til Oksbøl (Østergade) og dirigere billister der skal parkere ved stadion. 

Som en konsekvens af de høje varmegrader i disse dage åbner vi et ekstra vanddepot for rytterne på 108 km ruten ved forsamlingshuset i Billum, ligesom de to servicevogne vil have vand med rundt, dog i begrænset mængde.

Der er rigtig mange fine præmier som udtrækkes på startnumre. En liste over gevinsterne kan du se her.

 

 

5/8-2004

Læs mere ....

Cykelmotionsløbet Blåvandshuk Rundt - deltagerliste

En deltagerliste for de som har forhåndstilmeldt sig er nu færdig.

Vi ses på søndag til cykelløb i det gode vejr i Vestjylland på en helt nyasfalteret Præstegårdsvej uden huller !

Lørdag fremkommer vi med sidste nyt omkring løbet samt liste over præmier der udtrækkes på startnumre. Om du har vundet kan du se på opslagstavlen i teltet når du er kommet i mål. Gevinster skal afhentes ved diplomudskrivningen.

 

 

3/8-2004

Læs mere ....

Klubmesterskab, linieløb d. 3/8

Mogens Kobbelgaard vandt dagens linieløb, 3. afd. i klubmesterskabet foran Steffen Sillesen. Mogens var selv i udbrud midt i løbet over ca. 10 km og da han 15 km før mål blev hentet af et hårdt jagtende felt stak han igen afsted med Steffen og Freddy Koller Nielsen. Herefter blev der ro i feltet - man accepterede ligesom, at de 3 måtte køre om førstepladsen. Freddy punkterede desværre for ham ca. 10 km før mål. Da Mogens viste stor angrebslyst i dag, må det siges at sejren var fuldt fortjent. Kampen i feltet mellem de resterende gjaldt nu primært placeringspoint i klassen over 40 år.

Der var så meget fokus på de 3 øverste i klassementet over 40 år, at Thomas Sillesen og Jan Kobbelgaard listede væk og fik skabt et hul ingen ville investerer de nødvendige kræfter i at lukke. Jan blev nr. 3 og Thomas nr. 4. Frisk kørt af de 2, og rart at se et frisk og dristigt udbrud 3 km før mål blev belønnet.

Lars H. Jensen og Børge Frederichsen havde et drabeligt spurtopgør over flere hundrede meter på opløbsstrækningen. Børge trak det længste strå, da han kom få centimeter før Lars i mål.

Michael Niemann, Freddy Koller Nielsen og Per Attermann måtte alle udgå med defekt. De to sidste p.g.a. punkteringer, Michael p.g.a. motorproblemer.

 

 

3/8-2004

Læs mere ....

Kaptajnlister for august og september

Opdaterede kaptajn- og aktivitetslister er klar.

 

 

2/8-2004

 

Cykelmotionsløbet Blåvandshuk Rundt - info

Tilmeldinger til løbet går strygende i øjeblikket. Bedømt på antallet af tilmeldte p.t. sammenholdt med erfaringer fra tidligere år, så forventes et deltager antal på omkring 400 cyklister.

Deltagerlisten fra online tilmeldingen opdateres først når betaling er registreret. P.g.a. ferie har denne registrering ligget stille i den seneste uge, og er genoptaget d.d. Listen opdateres løbende, men vi har en pukkel p.t. at skal igennem.

 

Online tilmeldingen lukkes tirsdag d. 3/8 kl. 24.00. Herefter er tilmelding mulig på løbsdagen på Oksbøl stadion fra kl. 8.30 og indtil 15 min. før start.

 

En deltagerliste med angivelse af startnr. og starttid offentliggøres her på siden senest fredag d. 6/8.

 

 

25/7-2004

Læs mere ....

Klubmesterskab, linieløb tirsdag d. 3. august 2004

Ruten er klar.

 

 

20/7-2004

 

Facts omkring Tour de France og kørsel på l'Alpe d'Huez.

Det bliver spændende at se om Marco Pantani´s rekord for opkørsel på l'Alpe d'Huez på 37:35 min for de 13,9 km´s opkørsel bliver slået i år på løbets 16. etape d. 22/7.

Det giver en gennemsnitshastighed på 22,2 km/t. Højdeforskel er 1860-740 = 1120 m. Den gennemsnitlige stigningsprocent er 8,5%.

Pantanis vægt da han kørte op kendes ikke eksakt, men hvis vi antager han vejede 60 kg + cykel 8 kg = 68 kg ser hans energi forbrug ud som følger :

Overvinde højden 68 kg x 1120 m x 9,82 m/sec^2 = 748 kJ (ca. 179 kcal).

Dette giver et effektforbrug på 748.000 J/2.255 sec = 332 W.

Hertil skal ligges vindmodstand som ved vindstille vejr ville være 35 W.

Det betyder han på dette tidspunkt i løbet (efter at have kørt mere end 175 km inden) brændte omkring 370 W kontinuert.

Mange af feltets ryttere vil helt sikkert kunne brænde mere af, både p.g.a. deres højere kropsvægt (og større muskelmasse) men også fordi de er friske ved start af opkørslen. Det bliver spændende at følge.

 

 

18/7-2004

Læs mere ....

Klubtur til Silkeborg d. 28/5 til 31/5 2004

Af Laila & Steffen Sillesen.

 

Pinsetur til Gudenåens camping

Fredag kl. 13. drog vi af sted mod Silkeborg, med ankomst kl. ca. 15.00. Da vi ankom, erfarede vi at Børge og Vibeke stod for ....

 

 

17/7-2004

 

Sdr. Jylland Rundt

Løbet køres lørdag d. 14/8 og de korrekte rutelængder er 33, 112, 165 og 235 km, altså reviderede ruter i forhold til tidligere. Prisen for deltagelse er kr. 35, 180, 250 og 295 minus 50% i klubtilskud.

På vor side for tilmelding til løb vil distancer blive rettet snarest (venter p.g.a. ferie hos ham der har adgang til denne server).

Sidste dato for fælles tilmelding og betaling er d. 28/7-2004, enten online eller til Per Attermann.

 

 

16/7-2004

 

Cykelmotionsløbet Blåvandshuk Rundt - deltagerliste

P.g.a. ferie hos de som registrerer tilmeldinger og betalinger går der nogen tid i mellem man tilmelder sig online til navnet vises på deltagerlisten. Navne frigives først på deltagerlisten når betalingen er registreret.

De som tilmelder sig på anden måde end on-line tilmelding vil også fremgå af deltagerlisten, men også her går der p.t. nogen tid fra man har afleveret tilmelding og betaling til man kan se sit navn på listen p.g.a. ferie.

 

 

16/7-2004

 

Klubmesterskab – ruter

Da der var en del kritik af ruten til linieløbets 1. afd. efterlyses hermed forslag til rute for linieløb til 3. afd. d. 3/8. Deadline for forslag til rute d. 3/8 er fredag d. 22/7-04.

Forslag kan f.eks. indtegnes på en kopi af et kort eller i form af en beskrivelse og afleveres til Niels H. Nielsen, Østparken 39, Oksbøl.

 

 

25/6-2004

Læs mere ....

Cykelmotionsløbet Blåvandshuk Rundt - arbejdsopgaver

Listen med arbejdsopgaver er nu opdateret. Du kan se de opgaver du er sat på til.

Evt. spørgsmål kan rettes til Per Attermann.

 

 

25/6-2004

 

Klubtur til Italien

På debatsiden vil du i ugerne 27 og 28 kunne følge med i beretninger fra klubbens kombinerede ferie- og træningstur til Italien.

Børge Frederichsen er allerede taget til Pyrenæerne og tirsdag i denne uge var han over Tourmalet, onsdag op til Luz Ardiden og fredag tog han en kongeetape : Hautacam, Col de Tramassel, Col du Soulor og Col d' Aubisque.

Den første og de 2 sidste på fredagens tur alle berygtede bjerge fra Tour de France.

 

 

23/6-2004

 

Træning torsdag d. 24/6 - En tur til Stryn's i Hjerting

Da der snart går sommer i den, vil træningen torsdag for A-holdet bestå af en hyggetur til Stryn's isbar. Mon ikke B-holdet også er med på den? Husk derfor penge til is! Vel mødt til en træningstur, hvor man til en forandring kommer hjem med flere kalorier end man tog afsted med!

Mange hilsner Ole Eriksen

 

 

8/6-2004

Læs mere ....

Cykelmotionsløbet Blåvandshuk Rundt

Det er nu muligt at tilmelde sig løbet on-line og løbende se deltagerlisten.

 

 

8/6-2004

 

Assistance til nedtagning af telt på stadion

Festudvalget for BV's 100 års jubilæum vil gerne bede om din hjælp til nedtagning af det store telt på stadion i eftermiddag, d. 8/6 kl. 16.00.

Kom og giv en hånd med hvis du kan.

 

 

4/6-2004

Læs mere ....

Nye træningstider for damer

Damerne træner fremover på mandage og torsdage kl. 18.30. Start fra stadion.

 

 

1/6-2004

Læs mere ....

Klubmesterskab 2. afd. - enkeltstart, tirsdag d. 1/6-2004.

Tirsdagens enkeltstart blev vundet af Steffen Sillesen i ny klubrekordtid på 47:59, netop 2 sekunder foran Mogens Kobbelgaard. Hastigheden var så stor, at de 2 sekunder betød Steffen var ca. 22 m foran Mogens hvis de havde startet samtidig ! Et stort tillykke til Steffen.

Den samlede stilling efter 2 afdelinger kan du se her.

 

 

31/5-2004

Læs mere ....

Klubmesterskab 2. afd. - enkeltstart, tirsdag d. 1/6-2004.

Tirsdagens enkeltstart bliver meget spændende. I klassen under 40 år bliver der tale om 3 duellanter (Mogens, Freddy og Steffen) blandt hvem det på forhånd er svært at udpege en favorit.

I klassen over 40 år kan der sagtens blive vendt op og ned på den samlede stilling. Børge Frederichsen kan vel ikke påberåbe sig favoritværdigheden til at snuppe flest point i denne klasse. Her er der bestemt en del kandidater der bejler til at true Børge i den samlede stilling.

Ellers byder enkeltstarten for første gang i flere år sandsynligvis på en del vind iflg. vejrudsigten. Netop evnen til at kunne køre i et malende tempo i  modvind kan få en afgørende betydning i løbet. Og netop det forhold, at modvind kommer på rutens sidste del, betyder sikkert noget for hvordan den enkelte rytter disponerer sit løb.

 

Ellers håber cykeludvalget på, at denne afdeling bliver med stor deltagelse af klubbens medlemmer. Traditionen tro er der mange indbyrdes opgør blandt ryttere der lige skal sættes på plads denne dag. Og disse interne dyster er netop det der skal til sådan en dag for de ryttere som realistisk set ikke kan blande sig blandt de hurtigste. Alle opfordres til at møde op. Også selvom du mener du kan køre ruten med 20 km/t. Traditionen tro er der mange tilskuere denne dag.

 

Indskrivning er i klubhuset på stadion kl. 18.30, hvor der startes med ryttermøde inden der trilles samlet til start på Præstegårdsvej. Her kan rytterne passende fundere over hvorfor fremmødet til træning har været forholdsvis ringe i de seneste uger og komme med deres synspunkter herpå.

 

 

31/5-2004

 

Aflysning af løb

Etapeløbet Billund Mini Tour de France er aflyst. Arrangøren beklager med så kort varsel, at måtte meddele de ikke ser sig i stand til at gennemføre arrangementet.

 

 

21/5-2004

Læs mere ....

Klubtur Silkeborg i pinsen 2004.

Revideret rutekort for søndag lagt op.

 

 

17/5-2004

 

Aflysning af løb

Følgende løb er OCT informeret om er aflyst :

Cykelløb i Centrum (Krusbjerg) d. 20/5.

Rendsburg-Viborg og Gram Viborg d. 12/6.

 

 

17/5-2004

Læs mere ....

Noter fra lørdag den 15. maj, linieløb, 1. afdeling

Løbet startede i småregn og det afholdt sikkert flere ryttere fra at stille op. Med regnvejr var det også forventeligt, at løbet kunne blive præget af tilfældige punkteringer ....

 

 

10/5-2004

Læs mere ....

Klubmesterskab 1. afd. - proposition, lørdag d. 15/5-2004.

Ruten er fastlagt. Start kl. 9.30 fra stadion. Se mere om regler her.

Husk der er reception i klubhuset efter løbet - og fest om aftenen i teltet.

Der er mulighed for bad/omklædning efter løbet. Medtag derfor håndklæde og skiftetøj.

Bemærk, løbet d. 15/5 indeholder spurtpræmier !

 

 

4/5-2004

 

Børnecykling

P.g.a. for lille fremmøde er børnecykling stoppet med øjeblikkelig virkning.

 

 

4/5-2004

 

HEW Cyclassic

Til deltagerne i HEW cyclassic.

Jeg har bestilt overnatning på Jugendherberge Hamburg "Horner Rennbahn". Rennbahnstrase 100, Hamborg. Prisen for overnatning er 160,- DKK pr. deltager. Beløbet skal være indbetalt på cykeludvalgets konto i Sydbank senest onsdag d. 12. maj. ( mrk. indbetalingen med navn/Hamborg).

Med venlig hilsen

Karl verner Nielsen

 

 

4/5-2004

 

Klubtur Silkeborg

Jeg har været i Silkeborg og lege lidt på cykel og set på campingpladsen.

Forslag til ruter lørdag og søndag :

Lørdag : Silkeborg-Gjessø-Hjøllund-Gludsted-Ejstrupholm-Rørbæksø-Nr.Snede-Nørhoved-Vrads-Fogstrup-Salten( mulighed for at køre hjem)-Gammelry -Emborg-Ry-Laven-Svejbæk-Silkeborg. Ca. 105km.

Søndag : Silkeborg-Svejbæk-Laven-Linå-Mollerup-Sorring-Røgen-ellerup-Gjern skicenter-Sminge(mulighed for at køre hjem)-Gjern-horn-

Sall-Pøtmølle-Hammel-Søbygård-Gjern-Gjernbakker-Svostrup-Ressenbro-Nørreskovbakke-Silkeborg. Ca. 105km.

Afgang fra campingplads kl. 08.30. Køretid ca. 4 timer.

Mulighed for at lave en tur mandag morgen

hilsen Børge Frederichsen

 

 

3/5-2004

 

Grejsdalsløbet

Startkort kan printes ud direkte fra hjemmesiden www.grejsdalsloebet.dk. Sådan får du adgang :

Brugernavn: per attermann

Kodeord: attermann

For god ordens skyld har jeg udprintet alle startkort, hvis der skulle være nogle som ikke har en printer. Startkortene kan hentes hos undertegnede.

Mvh.

Per Attermann

 

 

3/5-2004

 

Klubmesterskab – ruter

Forslag til rute for linieløb og enkeltstarter for de 4 afdelinger modtages gerne. Deadline for forslag til rute d. 15/5 er fredag d. 7/5-04.

Forslag kan f.eks. indtegnes på en kopi af et kort eller i form af en beskrivelse og afleveres til Niels H. Nielsen, Østparken 39, Oksbøl.

 

 

25/4-2004

 

Klubmesterskab - afstemning

Afstemning omkring hvem der bliver klubmester.

I klassen under 40 år ?

I klassen fra 40 år og op ?

Afstemningen lukkes d. 14/5-2004.

 

 

18/4-2004

Læs mere ....

Børnecykling 2004

Børnene cykler på torsdage fra kl. 15.30 til ca. 17.00. Opstartsdatoen er  torsdag d. 22/4.

Der cykles i flok, og børnene skal derfor bære cykelhjelm. Det er en god ide at medbringe en drikkedunk og husk påklædningen skal passe til vejret.

Længden på turene vil være mellem 15 og 30 km. Der cykles fortrinsvis på cykelstier og små landeveje. Der tales med børnene om færdselssikkerhed på cykel.

Alle kan være med blot du har en rimelig god cykel. Husk at tjekke og smøre cyklen jævnligt.

Spørgsmål kan rettes til Jette Lind, tlf. 75272829 eller til Erik Lykkebo tlf. 75271676.

Det er et krav, at der minimum er 8 børn til træning hver gang. Ellers vil børneholdet blive lukket.

 

 

18/4-2004

Læs mere ....

Klubtur "Fjorden Rundt"

Sædvanen tro arrangerede Oksbøl Cykel Team igen i år en tur rundt om Ringkøbing Fjord.

Der var 13 tilmeldte til turen, men desværre havde vi et par afbud i sidste øjeblik, så vi var 11, der ....

 

 

7/4-2004

 

Online tilmelding

Det er glædeligt, at medlemmerne nu anvender den fælles Online tilmelding. Det er knap så glædeligt, at flere har tilmeldt sig løb uden at betale ind på klubbens konto. Fra kasserens side gøres VENLIGT men BESTEMT opmærksom på, at det først er ved INDBETALING at tilmeldingen bliver endelig registreret. Har man således ikke indbetalt inden tilmeldingsfristen - ja så bliver man ikke meldt til løbet. Beklager vilkårene er så barske, men det er komplet umuligt at styre det på anden vis - så vis venligst hensyn og respekt for kasserens arbejde. TAK!

For god ordens skyld er der til Stjernetour de Grindsted og Grejsdalsløbet "tilmeldt" en person med navnet SIDSTE TILMELDING. Der kan du se absulut sidste frist for din tilmelding og indbetaling til klubbens kasserer.

mvh

Per Attermann.

 

 

7/4-2004

 

MTB kørsel

Et af klubbens nye medlemmer, Uffe Henneberg, Baunhøjvej 28 vil gerne køre på MTB hele året rundt og søger derfor blandt klubbens medlemme flere som har denne interesse. Uffe kan kontaktes på mail: uffe@henneberg.dk

Skulle der være et klubmedlem som kunne tænke sig, at være "tovholder" på en MTB-afdeling indenfor klubben så kontakt venligst Per Attermann.

 

 

21/3-2004

Læs mere ....

Klubtur til Fyn d. 24/4-2004

Fællestur til det naturskønne og bakkede Fyn.

Tid : Lørdag den 24/4-2004, afgang fra Oksbøl stadion kl. 8.30. Forventet hjemkomst ca. kl. 16.00.

 

 

21/3-2004

Læs mere ....

Opstart sommersæson flyttet

P.g.a. anden aktivitet i klubhuset søndag d. 28/3 har OCT valgt at flytte morgenbordet og informationsmødet til cafeteriaet i Blåvandshuk Idrætscenter. Starttidspunktet er fortsat kl. 9.00.

 

 

19/3-2004

Læs mere ....

Noter fra seminar

.... med landstræner Morten Bennekou i Toftlund d. 17/3-2004.

 

 

19/3-2004

 

Træning d. 21/3

Turlængde søndag d. 21/3 er følgende: 90km - 66km. Vi kører lille Blåvandshuk Rundt. Selvfølgelig med mulighed for at stikke hjem

undervejs for de som ønsker færre km.

mvh

Steffen.

 

 

15/3-2004

Læs mere ....

Holdtidskørsel - DCU Landsstævne september 2004

DCU-motion arrangerer landsstævne hvert 2. år. Her kan man bl.a. stille op i holdtidskørsel, som er på 90 km. Stævnet afholdes på ....

 

 

15/3-2004

Læs mere ....

Klubmesterskab MTB 2004

Resultat af MTB klubmesterskab d. 14/3-2004, hvor gæster i den officielle åbning af MTB ruten i Bordrup var inviteret med til at deltage.

 

 

10/3-2004

 

Tilmelding til motionsløb og klubarrangementer

Vi har nu lanceret første udgave af online tilmelding til motionsløb og klubarrangementer.

Systemet er i en indkøringsfase, hvorfor små ændringer kan forekomme.

Systemet giver også en øjeblikkelig aktuel status over hvem der har meldt sig til hvad.

Tilmeldingssystemet ligger i menuen "Motionsløb" og i undermenuen "Fælles tilmelding".

 

 

8/3-2004

Læs mere ....

Nyt vedr. klubtøj

I 2004 vil der ikke blive købt nyt klubtøj til lager. OCT vil sælge ud af det eksisterende lager (se liste under "Læs mere ..."). I efteråret 2004 vil der blive foretaget en bestillingsrunde til en ny kollektion af cykeltøj fra en ny leverandør. Der er kommet nogle nye sponsorer som erstatter enkelte af de nuværende.

Der er fortsat plads til nye sponsorer, er du interesseret så kontakt Steffen Sillesen på tlf. 75272503.

OCT forventer ikke at ville skifte farver eller lay-out. Kun sponsornavne ændres.

Derfor, cykeltøj i 2004 kun så længe lager haves.

 

 

8/3-2004

 

Klubtur Fyn Rundt

Datoen er ændret til lørdag d. 24. april. Program følger senere.

 

 

7/3-2004

Læs mere ....

Børnecykling 2004

Børnene cykler på torsdage fra kl. 15.30 til ca. 17.00.

Opstartsdatoen forventes at blive d. 22/4 - men kan ikke bekræftes p.t.

 

 

27/2-2004 (revideret d. 3/3-04)

Læs mere ....

5. afdeling af vintercup afvikles i Oksbøl d. 7/3-2004

Løbets køres i Statsskovene og i det militære område ved OKSBØL-Lejren.

Den efterfølgende spisning og præmieoverraskelse finder sted i Gymnastikhallen Oksbøl Lejren bygning 205.

 

Såfremt der er nogle som vil prøve at køre med kan de deltage i gæsteklassen. Det koster kr. 125,- pr. par. Tilmelding er mulig på løbsdagen i startområdet.

Medlemmer af OCT kan deltage gratis i løbet !

 

 

24/2-2004, revideret d. 27/2

 

Kørsel på MTB / racercykel

Søndag d. 29/2-04 er sidste dag på MTB cykel. Dog køres også på MTB d. 14/3-04 (MTB klubmesterskab og indvielse i Bordrup).

Søndag d. 7/3-04 og d. 21/3-04 køres på racer (såfremt vejret tillader det, følg med her på siden). Start kl. 9.30 fra stadion.

Fra og med d. 28/3-2004 startes kl. 9.00 på søndage.

 

 

23/2-2004

Læs mere ....

Officiel indvielse af MTB rute i Bordrup

Oxbøl Statsskovdistrikt indvier i samarbejde med Oksbøl Cykel Team (OCT) mountainbike banen i Bordrup plantage søndag d. 14/3. Statsskoven er vært ved forfriskninger i skoven.

 

 

23/2-2004

 

MTB klubmesterskab d. 14/3-2004

Umiddelbart efter ovenstående indvielse afvikler Oksbøl Cykel Team sit årlige klubmesterskab med 4 omgange på den blå rute. Starten er kl. 11.00. I modsætning til tidligere år er dette klubmesterskab åbent for alle og Oksbøl Cykel Teams ryttere udfordrer hermed andre på ruten.

Kåring af klubmester bliver den rytter der bliver højest placeret og samtidig er medlem af OCT.

Man skal tilmelde sig mesterskabet ved målområdet senest kl. 10.45 på løbsdagen. Rytterne får udleveret et startnr. som skal fastgøres forrest på cyklen og være synlig forfra under hele løbet. Ryttere med ikke synlig nummer får ikke sin omgang registreret ved passage af målområdet efter hver omgang og taber således reelt muligheden for at vinde løbet.

 

 

21/2-2004

 

Ny sponsor

Oksbøl Cykel Team (OCT) har indgået en sponsoraftale med Ribe Cykellager. Aftalen lyder på : 10% rabat på alt udstyr til cykling og cyklen. Dog ikke cykler.

Hvis man ønsker at købe større ting, f.eks. hjulsæt eller geargruppe, fås det med specialtilbud, som er billigere en roadbickershop m. fl.

For at få rabatten, skal der forvises et OCT medlemskort, som medlemmer af OCT kan få ved henvendelse til Per Attermann.

 

Ligeledes stiller Ribe Cykellager op til arrangementer med reservedele og tilbehør til salg.

 

 

21/2-2004

 

Klubtur til Silkeborg i pinsen

Der er 1 ledig hytte tilbage på campingpladsen. Er du interesseret, så kontakt Børge Frederichsen, tlf. 75272373.

 

 

21/2-2004

 

Hjemmesiden

Da webmasters computer brændte bundkortet af for knap 14 dage siden, er denne side ikke blevet opdateret de sidste 15 dage. Vi beklager.

Men nu skulle vi være "online" igen og klar til at opdatere siden.

Mails der er sendt de sidste 14 dage til webmaster er for en stor dels vedkommende tabt. Derfor, de som har sendt indlæg til siden bedes sende dem igen med evt. vedhæftede filer.

 

 

6/2-2004

 

Rabataftale

Klubben råder pr. 6/2-2004 ikke over en rabataftale med nogen cykelforretning længere. Aftalen med Kobbelgaard Cykler er opsagt pr. 6/2 af Kobbelgaard Cykler. Der indledes nu forhandling med en af landets store cykelforretninger omkring en rabataftale og et betydeligt sponsorbeløb til Oksbøl Cykel Team.

 

 

4/2-2004

Læs mere ....

Kursus i Esbjerg med landstræner Morten Bennekou

Esbjerg Cykel Ring arrangerer også et kursus med landstræner Morten Bennekou. Denne aften vil være rettet mod træning af licensryttere, men der er sikkert mange gode tips at hente også for motionister.

Man skal selv foretage tilmelding jvnf. programmet.

 

 

4/2-2004

Læs mere ....

Aktivitetskalender og kaptajnlister

Er opdateret for marts, april, maj og juni 2004.

Påsætning af kaptajner for damer og herrer C-hold mangler. Kommer senere.

 

 

29/1-2004

Læs mere ....

Motionslicens og kontingent

I lighed med tidligere år kan du som medlem af Oksbøl Cykel Team tegne motionslicens i DCU.

 

Motionslicens koster 125 kr., men som medlem kan du nøjes med 50 kr. Sammen med din motionslicens modtager du ....

 

 

28/1-2004

Læs mere ....

Kursus i Toftlund

DCU-Motion område Sydjylland/Fyn indbyder herved klubmedlemmerne til ovennævnte kursus med landstræner Morten Bennekou.

Målgruppe : Motionsklubbers motionsryttere.

 

Kom i god tid - der bliver rift om pladserne på dette kursus der var en bragende succes i 2003.

OCT yder tilskud til kørsel, når der fyldes min. 3 OCT medlemmer i bilen. Tilmelding og koordinering ved henvendelse til Per Attermann, tlf. 75272901.

 

 

28/1-2004

Læs mere ....

Klubtur til Silkeborg

Der arrangeres klubtur til Silkeborg i pinsen 2004, fredag d. 28/5 til mandag d. 31/5.

Turen går til Indelukkets Camping, Gudenåen ved Silkeborg.

OCT giver kr. 250,- i tilskud pr. medlem til turen.

 

 

13/1-2004

 

Spinning

Vrøgum idrætsforening har sat en ekstra cykel op i spinningslokalet, så der er en ekstra plads på cykelklubbens hold.

Samtidig har Kim meldt afbud de næste 3 torsdage. Så har du lyst til at svede en times tid sammen med os andre, er du velkommen til at kontakte undertegnede på tlf. 75272503.

MVH

Steffen

 

 

12/1-2004

Læs mere ....

Klubtur til Silkeborg

Der arrangeres klubtur til Silkeborg i pinsen 2004, fredag d. 28/5 til mandag d. 31/5.

Turen går til Indelukkets Camping, Gudenåen ved Silkeborg.

 

 

12/1-2004

 

Fællestræning med Tarp Cykelmotion søndag d. 1/2.

Der afvikles fællestræning på MTB med Tarp Cykelmotion søndag d. 1/2-2004. Starttidspunktet er kl. 9.30 fra Oksbøl stadion.

Det forventes der køres i ca. 3 timer. Kl. 12.30 vil OCT være vært ved en øl eller vand i klubhuset på Oksbøl stadion for deltagerne.

Målet med turen er, at rytterne fra Tarp får set og prøvet så mange af vore MTB ruter og stier som muligt.

Der vil være mulighed for omklædning og bad efter turen + cykelvask.

 

 

11/1-2004

Læs mere ....

Klubtur til Italien i juli 2004

Medlemmer af Oksbøl Cykel Team har mulighed for at deltage i en kombineret trænings og sommerferie tur til Italien i ugerne 27 og 28 2004, hvor vi vil ned at prøve kræfter med bjerge i alperne.

Man kan frit vælge mellem at være med i 1 eller 2 uger af cykelferien.

 

 

9/1-2004

 

Træning søndag d. 18/1 

Søndag d. 18/1 køres træningsturen til Blåbjerg. Vi cykler derop og kører lidt rundt omkring i skoven og cykler hjem igen.

Turens varighed er ca. 2½ - 3 timer.

MVH

Kaptajn S. Sillesen

 

 

6/1-2004

 

MTB cykling

Mange – både klubber og enkelt ryttere - har udtrykt stor begejstring for den nye MTB bane/rute i Bordrup plantage. Flere har spurgt Oksbøl Cykel Team om de må køre på banen. Hertil kan vi hurtigt svare, at banen ikke er vor ejendom men et offentligt tilbud til alle. Vi har sammen med Oxbøl Statsskovdistrikt planlagt ruten og mærket ruten af med Statsskovenes nye pictogram for MTB cykling med en pil nedenunder der viser rutens retning. Ruten er åben for alle. På vor hjemmeside findes rutekort og kørselsvejledning til området.

 

I samme forbindelse vil vi også gerne herigennem åbne muligheden for andre klubber og enkeltryttere at besøge os en træningsdag. Vi kører i perioden primo oktober til primo marts på søndage med start kl. 9.30 og vi plejer at slutte igen ca. kl. 12.00. Vi vil gerne vise andre de storslåede muligheder der er for kørsel i de store skove i området. Vi kører også mange andre steder end i Bordrup plantage.

Enkeltryttere er velkommen til at dukke op uanmeldt og prøve at køre en søndag formiddag med os. Men ryttere i større flok eller klubber vil vi gerne have en aftale med, så vi kan planlægge en interessant tur for dem. Vi kan tilbyde omklædning og badefaciliteter. Ring til os, eller send en mail på oct@bvoksbol.dk med henblik på en dialog.

 

 

4/1-2004

 

Cykelferie - sommeren 2004  

Der afholdes møde hos Jette & Freddy, Vestparken 41 Oksbøl, lørdag d. 10/1, kl. 15.00 for debat omkring evt. interesse i at tage på en cykelferie i juli 2004. Hvorhen og hvornår ?

Der er bl.a. forslag om Pyrenæerne og Gardasøen.

Har du interesse i ovennævnte er du velkommen til at dukke op.

 

 

1/1-2004

Læs mere ....

Motionslicens  

Meddelelse vedr. motionslicens fra DCU.