Klubmesterskaber

 

Noter fra klubmesterskab i 2001 og 2002

 

Tirsdag den 7. maj, linieløb, 1. afdeling

Vi mødes ved stadion kl. 18.30. Der startes med ryttermøde og orientering om ruten, og der startes samlet kl. 18.45.

Ruten er en rundstrækning : Stadion - Østergade - Strandvejen – Grærup – Børsmose – Borre – Stadion. Hver omgang ca. 20,6 km.

Kort over ruten kan ses her (kræver du har PowerPoint).

Herrerne kører 3 omgange i alt 61,8 km.

Damerne kører 2 omgange i alt 41,2 km.

Første mandlige rytter forventes i mål ca. 20.30 og første kvindelige rytter forventes i mål ca. 20.15.

 

Men husk på, selvom vi denne dag kører decideret cykelløb skal færdselsloven overholdes.

 

Resume fra løbet :

Sonny Jakobsen, Børge Puggård og Jens Arne Rasksen udgik alle af løbet.

 

Denne dag var det sociale islæt skubbet helt i baggrunden, og der blev denne ene aften kørt rigtigt væddeløb. Det blev et sandt drama i flere akter, hvad nedenstående beretning også fortæller. Løbet indeholdt mange facetter som man oplever på TV fra de rigtige cykelløb. Et af de eneste elementer som ikke var i løbet - og som man tit ser på TV - var, at det ikke lykkedes forfølgergruppen at kører udbryderne ind.

 

Steffen Sillesen vandt en knivskarp spurt mod Mogens Kobbelgaard med en dækbredde.

 

Løbet startede i noget varierende tempo ud af Oksbøl mod Grærup. Mogens Kobbelgaard og Thomas Sillesen forsøgte tidligt med forholdsvis højt tempo og temposkift, og efter godt 10 km kørte Steffen Sillesen lige så stille afsted fra gruppen. Ingen ville gå efter før Mogens Kobbelgaard besluttede sig for at køre ham op. Dette udbrud holdt helt til mål, hvilket må siges at være en særdeles flot præstation når den ret gode modvind på de 7 km ind fra Børsmose skulle forceres hele 3 gange.

 

Forfølgerne havde ellers samlet sig i en gruppe på 11-12 mand og kørte bevidst på sidste halvdel af første omgang og hele 2. omgang på at holde udbrydernes forspring på 3-400 m og derved lade Mogens og Steffen "grille" i den gode blæst.

 

Midtvejs på 2. omgang var forfølgergruppen reduceret til 9 mand men havde fint kontrol over udbryderne der på et tidspunkt havde ca. 2-300 m forspring ved Børsmose kirke. Men pludselig gik tempoet ned på vej ind mod Oksbøl, enigheden om at køre yderligere ind på udbryderne var ikke længere tilstede - og de første begyndte at være mærket af strabadserne. Thomas Sillesen punkterede efter ca. 35 km og var derfor ude af kampen om de første pladser.

 

Da rytterne igen nåede Oksbøl blev tempoet skruet op i udbrydergruppen, da de erfarede de havde et godt hul ned til forfølgerne som kun hentede få meter ind på udbryderne inden kørslen ind mod Oksbøl igen i modvind. Niels H. Nielsen punkterede i Grærup og derved var forfølgergruppen reduceret til 8 ryttere og med 3-4 ryttere som kørte på de yderste mandater begyndte det at se svært ud.

 

Alligevel blev der kørt kraftigt ind på udbryderne på de sidste 10 km, hvor udbrydergruppen blev reduceret yderligere til nu kun 5 ryttere, men det rakte ikke til at hente udbrydergruppen. Spurten blev et flot opløb til Oksbøl stadion, hvor Steffen Sillesen som sagt vandt med en dækbredde foran Mogens Kobbelgaard. Et stort tillykke til ham.

 

 

Tirsdag den 4. juni, enkeltstart, 2. afdeling

Vi mødes ved stadion kl. 18.30. Der startes med ryttermøde og orientering om ruten, og efter ryttermødet er der fælles opvarmning, ca. 5 km ved kørsel gennem Borre til start ved den Tyske Kirkegård på Præstegårdsvej. Ruten er : Præstegårdsvej, Børsmose, Kærgård, Henne Kirkeby, Henne Stationsby, Jegum, Vrøgum og til mål igen på Præstegårdsvej ved den Tyske Kirkegård. Distancen er 31,6 km.

 

Hvis du har deltaget før i en af klubbens enkeltstarter, kan du se resultaterne her.

 

Første rytter forventes i mål ca. kl. 20.00 og første kvindelige rytter forventes i mål ca. 20.15.

Men husk på, selvom vi denne dag kører decideret cykelløb skal færdselsloven overholdes.

 

 

Tirsdag den 13. august, linieløb, 3. afdeling

Vi mødes ved stadion kl. 18.30. Der startes med orientering om ruten, og der startes samlet kl. 18.35.

Ruten er en rundstrækning : Stadion - Østergade - Strandvejen – Grærup – Børsmose – Kærgård - Vrøgum - Oksbøl gennem Kirkegade - Strandvejen  - Grærup – Børsmose – Kærgård - Vrøgum - Oksbøl gennem Kirkegade - Strandvejen - Oksbøl gennem Kirkegade - Strandvejen  - Grærup – Børsmose – Kærgård - Vrøgum - Borre – Stadion.

Dvs. 3 omgange ud til Grærup, Børsmose og Kærgård, hvor man de 2 første gange kører ad Kirkegade og på sidste omgang kører ud over Borre til mål på stadion.

Rutelængde er ca. 73 km.

Kort over ruten kan ses her (kræver du har PowerPoint).

Herrerne kører 3 omgange i alt 73 km.

Damerne kører 2 omgange i alt 53 km.

Første mandlige rytter forventes i mål ca. 20.30 og første kvindelige rytter forventes i mål ca. 20.15.

 

Men husk på, selvom vi denne dag kører decideret cykelløb skal færdselsloven overholdes.

 

Resume fra løbet :

Michael Niemann udgik af løbet.

 

Denne dag var det sociale islæt skubbet helt i baggrunden, og der blev denne ene aften kørt rigtigt væddeløb.

 

Løbet startede i opvarmningstempo de første 3-4 km ud til Lejren. Herefter blev tempoet skruet i vejret, men der måtte knokles i modvind. Der var samling på feltet og med 17 mand der alle arbejdede for sagen kom man hurtigt til Grærup, hvor man drejede mod Børsmose og fik sidevind. I sidevind gælder det om at komme til at ligge rigtigt i læ, og her begyndte flere ryttere at få problemer. Også stigningen ved Børsmose kirke trak tænder ud - og nogle måtte sikkert hive i de yderste mandater for at være med op over bakken.

I Kærgård gik det tilbage mod Vrøgum i rygvind. Tempoet steg til over 40 km/t. Mellem Oksbøl og Vrøgum, efter ca. 20 km, skruede Mogens Kobbelgaard tempoet op og på Bavnhøj blev der rykket med ca. 52 km/t og herved blev 9 ryttere smidt af. Fraktioner af de 9 ryttere prøvede desperat at få kontakt igen på vej ind mod og gennem Oksbøl, men der blev hurtigt etableret et godt samarbejde i frontgruppen som bestod af Mogens Kobbelgaard, Thomas Sillesen, Steffen Sillesen, Freddy Koller, Per Attermann, Jan Kobbelgaard, Børge Frederichsen og Niels H. Nielsen. Herved øgede frontgruppen stille og roligt forspringet til de mindre forfølgergrupper.

De mindre forfølgergrupper blev også splittet undervejs.

 

Der var stor enighed om samarbejde i frontgruppen, og efter 50 km var forspringet på over 3 min. til forfølgerne. Desværre for Steffen Sillesen punkterede han mellem Grærup og Børsmose kirke, ca. 13 km før mål. Ærgerligt for ham, der ellers har kørt en formiddabel sæson. Senest med en imponerende indsats i HEW Cyclassic i Hamborg, hvor han gennemførte de 170 km på 4 timer og 32 min., hvilket giver knap 38 km/t i gennemsnit. Et løb hvor han i øvrigt selv investerede mange kræfter i at holde et højt tempo i de grupper han kørte. Punkteringen betyder sandsynligvis, at han fra at være en af topbejlerne til klubmesterskabet må se i øjnene, at der skal ske uheld af tilsvarende karakter for de foranliggende ryttere på den afsluttende enkeltstart, hvis han skal have mulighed for at blande sig i kampen om førstepladsen.

 

Frontgruppen kom samlet til opløbet på Østparken´s stamvej. Jan Kobbelgaard trak feltet den sidste km inden spurten og havde dermed udspillet sin rolle i slutspillet. Efter Jan lå i nævnte rækkefølge Freddy, Mogens og Thomas. Freddy åbnede spurten 300-400 m før mål. Han var hele tiden foran Mogens og der var ikke rigtig tvivl om sejren. Freddy kom i mål ca. 5 m foran Mogens og Niels kom i mål en cykellængde efter Mogens, tæt forfulgt af "klisterpapiret selv" Børge Frederichsen.

Et stort tillykke til Freddy Koller Nielsen.

 

Der er således lagt op til en gyserafslutning ved den afsluttende enkeltstart d. 10. september i rækken under 40 år. Det leder tankerne hen på afslutningen i Tour de France i 1989, hvor Greg Lemond på næstsidste etape, som var en enkeltstart, i den samlede stilling netop klemte sig 8 sek. foran Frankrigs store idol Laurent Fignon som indtil da havde været næsten urørlig i den gule trøje. Greg Lemond vandt dagen efter Touren.

Det samme kan blive tilfældet den 10. september, hvor det bliver en ren og hård dyst mod uret mellem Mogens og Freddy. Som Jørgen Leth ville sige, det er sandhedens time og vi vil helt sikkert få svar denne dag.

I rækken over 40 år skal der en kraftpræstation til af Børge Frederichsen for at passere Jan Kobbelgaard.

Men Børge er efter turene i Frankrig rigtig godt kørende. Men enkeltstart har aldrig har været hans livret. Det modsatte må man sige om Jan Kobbelgaard, der således er klar favorit. Kun uheld kan realistisk set fratage ham mesterskabet for andet år i træk.

 

 

Tirsdag den 10. september, enkeltstart, 4. afdeling

Vi mødes ved stadion kl. 18.30. Der startes med orientering om ruten, og herefter fælles opvarmning, ca. 5 km ved kørsel gennem Borre til start ved den Tyske Kirkegård på Præstegårdsvej. Ruten er : Præstegårdsvej, Børsmose, Kærgård, Henne Kirkeby, Henne Stationsby, Jegum, Vrøgum og til mål igen på Præstegårdsvej ved den Tyske Kirkegård. Distancen er 31,6 km.

For de som selv vil varme op inden løbet skal man være ved den Tyske Kirkegård kl. 18.35.

 

Hvis du har deltaget før i en af klubbens enkeltstarter, kan du se resultaterne her.

 

Startrækkefølgen udregnes efter placering i klassementet ved, at øverst placerede starter sidst, nr. 2 starter næstsidst osv. Nye ryttere udenfor klassementet, hvis nogle dukker op, starter i tilmeldingsrækkefølge først.

 

De sidste 6 ryttere starter med 2 min. mellemrum. Øvrige ryttere med 1 min. mellemrum.

 

Første rytter forventes i mål ca. kl. 19.40.

 

I tilfælde af pointlighed tæller antallet af flest 1. pladser, ved fortsat lighed flest 2. pladser osv.

 

Præmieoverrækkelse vil ske i forbindelse med afslutningsfesten lørdag d. 14/9-02.

 

Men husk på, selvom vi denne dag kører decideret cykelløb skal færdselsloven overholdes.

 

 

Resultater fra løbet i 2002 - Damer

Ingen damer har deltaget i løbet.

 

Resultater fra løbet i 2002 - Herrer

Dem med grå baggrundsfarve er de erfarne  -  altså over 40 ...

 

Navn

Point

Point Total

 

Linieløb

Enkeltstart

Linieløb

Enkeltstart

Nr.

07-maj

04-jun

13-aug

10-sep

1

Mogens Kobbelgaard

19

19

19

19

76

2

Freddy Koller Nielsen

18

18

20

18

74

3

Thomas Sillesen

6

20

16

20

62

4

Jan Kobbelgaard

17

16

14

15

62

5

Steffen Sillesen

20

17

7

17

61

6

Børge Frederichsen

16

11

17

11

55

7

Christian Roslyng

14

15

10

16

55

8

Lars H. Jensen

15

14

13

13

55

9

Kurt Poulsen

9

13

12

14

48

10

Kim Mortensen

10

9

11

7

37

11

Jens Sørensen

 

12

9

12

33

12

Niels H. Nielsen

7

 

18

 

25

13

Jens Arne Rasksen

 

8

8

9

25

14

Asger Lind

13

10

 

 

23

15

Michael Niemann

 

7

 

10

17

16

Per Attermann

 

 

15

 

15

17

Jørgen Pedersen

8

 

5

 

13

18

Morten Sørensen

12

 

 

 

12

19

Jeppe Sørensen

11

 

 

 

11

20

Henrik Andersen

 

 

 

8

8

21

Knud Eskebjerg

 

 

6

 

6

22

Tommy Jensen

 

 

 

6

6

 

 

I tilfælde af pointlighed tæller antallet af flest 1. pladser, ved fortsat lighed flest 2. pladser osv.

 

 

Resultater fra løbet i 2001

Dem med grå baggrundsfarve er de erfarne  -  altså over 40 ...

Navn

 

 

Point

Point Total

 

 

Linieløb

Enkeltstart

Linieløb

Enkeltstart

01-maj

05-jun

02-aug

04-sep

Mogens Kobbelgaard

20

19

20

20

79

Asger Lind

19

17

17

17

70

Steffen Sillesen

13

16

19

15

63

Freddy Koller Nilesen

15

13

16

18

62

Jan Kobbelgaard

18

18

19

55

Niels H. Nielsen

11

14

14

16

55

Børge Frederichsen

10

7

15

8

40

Thomas Sillesen

20

18

38

Chr. Roslyng

8

13

14

35

Jens Arne Rasksen

9

8

12

29

Kim Mortensen

6

11

10

27

Peder Bjerregaard Hansen

14

10

24

Jens A. Sørensen

12

11

23

Morten Sørensen

11

12

23

Martin Jensen

17

5

22

Rasmus Rahbæk

12

8

20

Max Marbæk

5

4

10

19

Kurt Poulsen

6

13

19

Stefan Knudsen

16

16

Ole Eriksen

15

15

Tommy Jensen

2

9

11

Per Attermann

9

9

Knud M. Thalund

7

1

8

Erik Lykkebo

4

4

Ole Diget Jensen

3

3