Blåvandshuk Rundt 2014 - deltager information

 

Herunder nogle praktiske informationer omkring arrangementet:

 

  1. I modsætning til tidligere års løb, så kan du ikke printe dit startnummer ud hjemmefra. Det skal du hente på Oksbøl stadion.

  2. På deltagerlisten, enten på vor hjemmeside, eller på listerne der hænger ved startnummer udleveringen, skal du aflæse dit startnr.

  3. Du afhenter dit startnr. og din tidtagningschip.

  4. Startnummeret sætter du på ryggen med de udleverede sikkerhedsnåle, tidtagningschippen klæber du ovenpå cykelhjælmen. For de få som ikke køre med cykelhjælm på 35 km ruten og som har valgt tidtagning med chip, skal chippen klæbes på cyklen så den vender op (f.eks. på styret).

  5. Hvis du ønsker at skifte starttid, så meddel dette ved udlevering af startnr.

  6. Når du kommer i mål, så bliver din tid (for de som kører med tidtagningschip og har den korrekt monteret) aflæst i målportalen.

  7. Check om du har vundet en af de mange flotte lodtrækningspræmier på startnumre. Du skal bruge dit startnummer som bevis på at du har vundet. Så check det før du henter mad, hvor du skal afleverer dit startnummer.

  8. Anvend dit startnummer til at få udleveret mad og en øl/vand.

 

Diplomer

I år kan du udskrive dit diplom fra internettet umiddelbart efter du er kommet i mål.

Gå ind på tidtagerens hjemmeside, www.Sporti.dk og skriv dit diplom ud. Link vil der også være fra www.oct.dk

Der er ikke mulighed for udskrivning af diplomer på Oksbøl stadion.

 

Følg løbet live på internettet

www.sporti.dk kan dine bekendte følge dit cykelløb og se hvornår du kører over målstregen.

 

Guider på ruten

Vi er rigtig glade for, at MC turklubben Ho Bugt vil hjælpe os med at køre som master på nogle af felterne på 115 og 70 km distancerne.

Forrest på 115 km kører også en masterbil.

Vi vil sætte enkelte guider på ruten, nemlig ca. 2 km efter start ved passage af Kirkegade (ved Aal Kirke), ved Billum Forsamlingshus hvor I skal ned i tunnelen under Tarphagevej og mod Billum, ved Billum kro hvor i skal krydse den stærkt befærdede Vesterhavsvej samt også i Vrøgum i krydset ved købmanden.

Herudover vil der ikke være guider på ruten. I skal passe på jer selv og hinanden ude i trafikken.

 

Og husk, du deltager i et motionsløb, så vi kører efter færdselslovens regler.

 

Betingelser fra Varde kommune og Politiet for at afvikle cykelløbet, som du som deltager skal iagttage

I undlader at smide affald såsom emballage fra energibarer, gel m.m. samt bananer o. lign. i naturen. Put det i baglommen.

 

Der skal ikke køres på cykelstier. Politiet har givet tilladelse til at afvikle løbet på landevej.

Bilister advares om cyklister på vejen de steder de med rimelighed må forvente cyklister anvender cykelsti med færdselstavle A99 med undertavlen "cykelløb".

Vi vil dog skilte ruten på cykelsti følgende steder:

bullet

På 115 km ruten fra Nybro Gasbehandlings anlæg og langs Nymindegabvej

bullet

På 35 km ruten mellem Oksbøl og Vrøgum

 

Kørsel foregår efter færdselsoven, dvs. man kører højest 2 og 2 ved siden af hinanden.

INGEN færdsel i venstre vognbane af vejen.

 

 

Servicehjælp

Får du under cykelløbet brug for hjælp vil vi opfordre dig til at ringe til det telefon nummer der er oplyst på dit startnummer i nederste højre hjørne, nemlig 30326490 og anmode om assistance.

I depoter og hos servicevogne er der mulighed for at købe slange og dæk (700x23C), ligesom luftpumper kan forventes samme sted.

 

 

Fra kl. 8.30 kan du købe morgenkomplet og kaffe i cafeteriaet.

 

Lige inden dette nyhedsbrev blev lanceret, fredag kl. 22.30, checkede jeg vejrmeldingen for Oksbøl på søndag. Meldingen fra DMI er tørvejr indtil kl. 16, ca. 20°C, svag vind fra sydøst mens løbet afvikles – det er super cykelvejr!

 

Vi glæder os til at se dig på søndag.

 

 

Med sportslig hilsen

Niels H. Nielsen

Løbsleder

Oksbøl Cykel Team