Så kom sæsonen 2003 i gang ...

 

Af Niels H. Nielsen

 

Oksbøl Cykel Team indledte søndag d. 30/3 sommersæsonen med kaffe og rundstykker i klubhuset. Der mødte ikke mindre end 49 op til morgenkaffe og rundstykker med efterfølgende information om den forestående sæson. Meget positivt var det, at der mødte flere nye medlemmer op.

Oksbøl Cykel Team havde i 2002 ca. 60 medlemmer.

 

Efter at rundstykkerne og de første kopper kaffe havde fundet vej i de fleste rytters maver, informerede cykeludvalget om den forestående sæson. Der var en speciel velkomst til nye ryttere. Af andre emner kan nævnes :

bullet

Medlemsregistrering og kontingent, herunder motionslicens.

bullet

Kaptajner og kaptajnordninger, træningsforslag.

bullet

Løb med fælles tilmelding og tilmeldingsprocedure hertil.

bullet

Klubarrangementer og turer.

bullet

Klubbens opgaver, sportsfesten, Blåvandshuk Rundt og sommeravis pakning.

bullet

Medlemsregistrering og kontingent, herunder motionslicens.

 

Følgende "glemte" cykeludvalget at pointerer på mødet, men må betragtes som en selvfølge :

bullet

Man skal køre med hjelm under træning i klubben.

bullet

Alle bør læse kørselsregler og køretips.

 

Information om alle ovennævnte ting kan læses andre steder på hjemmesiden.

 

Cykeludvalget kunne med glæde konstaterer, at mange af de fremmødte meldte sig til at hjælpe med at løse en række af de arbejdsopgaver klubben har. Medlemmer der ikke allerede har meldt sig til opgaver har stadig mulighed for selv at vælge opgave efter "først til mølle princippet". Beskrivelse af arbejdsopgaver ligger i menuen Klubben og undermenuen Arbejdsopgaver, som også indeholder oplysninger om hvordan man tilmelder sig disse opgaver.

 

Cykeludvalget har udarbejdet en mappe som står i reolen over skrivebordet i klubhuset med 9 ruteforslag til cykelture i det vestjyske landskab. Rytterne kan frit låne disse kort. Men husk at afleverer kortene igen når I kommer hjem.

 

Ca. 40 af de fremmødte ryttere kørte ud i det skønne forårsprægede vejr og tilbagelagde tilsammen ca. 1.500 km.

Rytterne var opdelt i 3 grupper for herrernes vedkommende og i 2 hold for damernes vedkommende.

 

Distancerne for de enkelte hold var (som jeg lige kan huske dem) :

9 damer kørte ca. 35 km, i 3 grupper.

Ca. 7 herrer på C holdet tilbagelagde ca. 20 km.

Ca. 10 herrer på B-holdet kørte fra Oksbøl, Kærgaard, Nødvejen, Grærup og over Broeng hjem. En tur på ca. 41 km.

På A-holdet deltog 14 ryttere som kørte over Henne, Blåbjerg, Kærgård, Vrøgum og hjem, ialt 45 km.

 

Traditionen tro skal der nok dukke flere ryttere op i løbet af de næste uger når træningen for damernes vedkommende afvikles onsdag aften samt søndag eftermiddag. Herrerne træner tirsdag og torsdag aften samt søndag formiddag.

 

I ønskes alle en god cykle sæson ....