Af Bjarne Højgaard Jensen.
Lørdag kl. 10:00 hos Steffen Sillesen. Vi, Steffen, Michael, Kim, Karl Verner, Freddy og jeg (Bjarne), havde besluttet at køre hjemme fra DK kl. 10:00 mod syd, nærmere betegnet Hamborg, for at deltage i HEW CyClassic for motionister. De øvrige tilmeldte til løbet ville støde til senere samme dag, Christian, Carsten, Michael, Rasmus, Erik og Niels.
Kl. 10:00-holdet fik sat kursen mod Hamborg, og jo længere mod syd vi kom, jo mere fremtrædende blev regnen. Det skal lige siges, at vi selvfølgelig stadig var i DK. Så mine tanker var i hvert tilfælde noget i retningen af, at bare vi nu ikke skulle køre løbet i regn i morgen, da det jo unægtelig giver et andet perspektiv sikkerhedsmæssigt plus formegentligt mange flere punkteringer. Men jo nærmere vi kom grænsen, og fortsat syd for grænsen, havde vi slukket for viskerbladene og solen skinnede igen og humøret steg igen. Tak for det.
Afhentning af startnumre. Karl Verner studerer tysk historie ...
De øvrige deltager fra klubben ville ankomme senere og det gjorde de således og tids nok til at hente deres startnumre. Men ikke uden problemer for de to unge knægte som var med havde tilsyneladende en fødselsdato, der ikke kunne harmonere med de sportslige hensigter og kunne derfor ikke starte med de ”voksne”. Det blev dog kun kortvarigt problematisk for den ene af de to. Det vil sige, at alt kom i orden efter samtale med ”Sportlicher Leiter” der blot ville sikre sig, at den unge mand ikke var konkurrencerytter og ville køre sig til sejr. Han forsikredes således om, at dette ikke var tilfældet og alle var glade og tilfredse. Alle klar til start – også Børges navn!!
Carsten Nielsen (nr. 2 fra højre) er ved at hidse sig op til en samtale med ”Sportlicher Leiter”.
Herefter var det også blevet tid til ”pasta-party” for senere ankomne med dertilhørende Cooler Bier med Lemonsmag, uha en kickstarter! Det er nok omtrent noget af det værste jeg i mit liv har smagt, alkoholfri halv øl blandet med lemon for at give det en sportslig smag. Nej vel, det lykkes ikke. Jeg drak den heller ikke færdig og efter alt at dømme var jeg ikke den eneste, der efterlod en ”smagt-på-drik”.
Pasta party i centrum af Hamburg aftenen inden løbet.
Vi, der ankom tidligere på dagen, bedrev tiden med en tur i U-Bahn ind til centrum, hvor det helt store skue skulle have sin start. Vi blev mødt af en osende stemning, glade og forventningsfulde mennesker inklusive os selv. Vi travede sådan lidt rundt på må og få for at se på diverse opstillede boder samt de mange ”gode” tilbud alle forsøgte at byde ind med. Og jeg skulle da også lige prøve kræfter med en af de der ”kør-længst-på-ruller-cykler” men dette med en modstander. Jeg tabte, tjah sådan kan det jo gå, men vi har jo kun, det sjov vi selv laver, og det samlede da mange mennesker, at ”Ein dummer Däne” ville forsøge sig…..
Der herskede en god stemning blandt alle, da alt var på plads. Ja ja og da også inden, for vi vidste jo godt inderst inde, at vi nok skulle tackle eventuelle udfordringer – også ud over de mange kilometre. Efter at have set lidt på Hamborg bymidte med imponerende bygningsværker som kulisse og Alster-søen i baggrunden og andre spændende tobenede skønheder valgte vi trods alt at styre de mandlige hormoner og tog tilbage til Vandrehjemmet for at slappe af og gøre os klare til morgendagens strabadser.
Inden dette ville jeg købe noget vand på flaske og valgte derfor at køre til en tankstation for at handle. Kim tog med, og vi fandt da også en tankstation, men skæbnen ville jo selvfølgelig, at den lå på den anden side af vejen. Og i storbyer er der jo altid en midterrabat/helle, så vi måtte jo køre over en viadukt for at svinge i et lyskryds og komme tilbage i rigtig retning. Som kørt så gjort, men tilbage over viadukten kørte jeg 60km/t, og med denne hastighed blev jeg ”blinket” af en tysk fartkontrol, der hang godt gemt højt oppe på en lysstander. Hmm, nå men det var der jo lige som ikke rigtigt noget at gøre ved. Jeg var bare træt af det. Min første fartbøde tilsyneladende og så i Tyskland. Men så kunne jeg jo også få et billede med i prisen! Dagen efter talte vi med Kims Politi-ven, der blot trak på skulderen over, hvad vi fortalte ham. Han sagde, at det typisk koster 10euro, men, at der ikke ville blive brugt tid og administration på sådanne mindre forseelser begået af udlændinge. Så det ser ud til, at jeg slipper med forskrækkelsen…..hjem igen med vand til mig, choko til Karl Verner og druesukker til Michael.
En lørdag aften i Hamborg slutter med et hold forventningsfulde ryttere der, på skift, indtager hver deres seng og lægger sig til ro…….snooork, snoooork…..
Klar til afgang fra vandrerhjemmet mod start.
Søndag er dagen, hvor det skal ske. Løbet er i umiddelbar nærhed. Jeg er spændt som en, der skal køre sit første løb. Det er det ikke, men alligevel, uha……og så er der jo 14.000 til start. Mange spørgsmål trængte på. Kunne jeg nu leve op til egne forventninger om at køre et godt løb på 170km? Kunne jeg få overtalt nogen af de andre til at køre med på de 170km? Hvordan kunne jeg tackle at have vand nok med uden at skulle i depot? Min computer strejkede også og ville jeg kunne klare mig uden? Og så videre……..
Vi skulle alle starte i boks ”G”, efter min smag lidt langt nede i rækkerne og jeg valgte derfor at springe over hegnet til boks ”A” for at komme væk fra myldret med det samme. Det værste der kunne ske, var vel at blive sendt til min rigtige startboks! Tidsmæssigt ville det som sådan ikke betyde noget for en monteret chip på cyklen gjorde, at tiden startede, når man rullede over startmåtten, og stoppede når man kom i mål. Jeg kom med fra startboks ”A” og kørte med i front fra start.
Selve arrangementet er kæmpestort og alt er tilrettelagt, og det synes at klappe i en højere enhed. Ros herfra.
Ja, ja jeg ved godt, at vi ikke er professionelle, men vi har da lov til at drømme og føle os som således efter at have gennemført samme rute som profferne – dog ikke den sidste sløjfe de har på deres rute, desværre.
Selve løbet blev skudt i gang og det gik over stok og sten. I det felt jeg startede tilbagelagde vi de første 50km på lige knap 58min. Pyha en start, men fedt nok. Adrenalinen pumpede hårdt rundt i kroppen i takt med den høje puls som fyldte blodårerne med iltholdigt blod så blodårerne overalt på kroppen var tydelige og markante. Tjah bare lige for at påpege farten så kørte vi mere end hvad feltet i Post Danmark Rundt gjorde på 1. etape 2004. Det var vildt, vi kørte som gale, og det var bestemt ikke at betegne som et motionsløb, hvis man ville være med i front. Det var tungen lige i munden og egentligt meget risikobetonet. Det føltes sådan for mange kørte helt sikkert over evne og reelt set, så var det jo problematisk, da de som ”kun” skulle køre 120km reelt kun havde til det, måske endda mindre. Det bevirkede uro og manglende koncentration grundet træthed. Det bevirkede da også, at efter godt og vel 90km skete et styrt. Ja, det største styrt jeg nogen sinde har været vidne til. Jeg slap heldigvis nådigt. Jeg mistede kun min computer i undvigemanøvren. Så det var billigt sluppet taget i betragtning af, at styrtet nok hev omkring 40-50 mand ned.
Det bevirkede rent faktisk, at jeg og en anden blev sat, men kom op til fronten igen efter intens jagt. Flere kom op bagfra, men da hastigheden gradvist blev øget blev gruppen reduceret til omkring 120 mand. Også nok.
Som konkurrencerytter i DK vil jeg betegne løbet her som at køre med risiko for liv og lemmer, hvis man kører med om fronten, men så igen, der kan jo også ske styrt til løb i DK. Jeg taler af erfaring. Retfærdigvist skal det klart siges, at det er et løb, hvor der er tænkt på alle facetter tilhørende et cykelløb som er meget intenst. Man skal opleve HEW CyClassic.
14.000 cykel-kreaturer slippes løs med mellemrum gennem Hamborgs gader og videre ud over i forstæderne. Bemærkelsesværdigt er det, at vi alle jo er der for det samme. Nemlig at køre et motionsløb, men det er stadig vigtigt at have for øje, at der alligevel ikke bliver givet ved dørene.
Der var mange styrt. Det er også en del af
oplevelsen – om end i den negative ende, men det er forventeligt med så mange
ryttere samlet på et sted.
Det osede af cykelløb langt ud af Hamborg og væk fra centrum. Det var
ligegyldigt, hvor på ruten man befandt sig, så var der folk til at heppe den
ivrige, den gode eller den der havde mindre gode ben frem mod de næste
kilometre.
Ruten var forholdsvis flad til start, men det
skulle ændre sig. Der kom sidst på ruten flere stigninger som kunne kvæle selv
den stærkeste efter mange kilometre i sadlen. Specielt var det at skulle forcere
ElbBrücke. Nok den værste stigning. En hård og
kontant afregning, hvis ikke formen bare er nogenlunde, men forceret blev den.
Efter broen var der flere stigninger på 170km-ruten som virkeligt kunne skille
fårene fra bukkene. Det skete også og til sidst sad da også kun de stærke
tilbage for at køre hjem til spurten. Jeg vil skyde på, at vi kom ca. 70 samlet
til spurten. Jeg valgte umiddelbart at trække mig lidt efter som jeg ikke helt
kendte opløbets beskaffenhed, men set i bakspejlet, var det en brøler. Jeg kunne
sagtens have kørt med om spurten og dermed sejren i feltet. Det var kort og godt
for dumt. Jeg kommer dog ind blot få sekunder efter første mand over målstregen.
Eller skulle jeg sige Børge Frederiksen gjorde! Jeg kørte i hans navn og da jeg
kom over målstregen lød det fra højttaleren ”Erster
Däne, erster
Däne, 170km aus
Dänemark, erster
Däne, Frederichsen, Frederichsen”. At Børges navn
blev råbt op tænkte jeg ikke videre over, men pludseligt på vej hjem i bilen,
kom jeg i tanke om det og kunne så fortælle det til Steffen, som kørte med mig.
Pludseligt gik det op for mig, at det jo var mig, men, at jeg jo havde kørt i
Børges navn. Så Børge på med vanten, din startplads er vist hermed
sikret i boks ”A” næste år. Det forpligter !
Jeg kommer altså hjem i første gruppe, men kan læse af resultatet, at jeg har
gennemført på 4timer og 6min. Men at første mand over stregen vist kører i
4.02timer. Det vil sige, at der trods alt lige går nogen tid for systemet, at
registrere ens tid nøjagtigt. Bevares, jeg kom helt igennem og i en
kanontid. Jeg er tilfreds. Nej, helt ærligt synes
jeg faktisk ikke det er fair, tiden skal registreres med et samme, øv
øv øv…..
Efter at være kommet i mål mødtes jeg med de andre, som havde gennemført de 120km – også i en kanontid. Vi kunne langsomt cykle mod et velfortjent bad på vandrehjemmet. Dog skulle vi lige se en passage af de professionelle med Lars Michaelsen i udbrud. Herefter var det bare hjemover mod vandrehjemmet. Efter et godt bad, hvor vi faktisk svedte med det samme bagefter, på grund af varmen, blev kursen sat mod DK…….næsten da……kursen blev da godt nok sat mod nord, men ”vejviserens” kompas måtte have lidt overlast i varmen og vi kørte derfor i ring og endte igen i Hamborg – CENTRUM. Vi fik det køremæssige løst og et skilt mod Flensborg kan man vel ikke tage fejl af. Men, men ”vejviserens” kompas kunne ikke holde en ret linie og følge vejen mod Flensborg så en lille (ny) omvej skulle igen lige tackles, men så gik det også. Med mere end en time om at køre i ring og ende i centrum igen for at finde et skilt mod Flensborg som gik over i Husum kunne vi med sindsro få kompasset på ret kurs, hehe
Kort og godt, det er en tur jeg gerne gør igen. Om
end med andet for øje end at køre en god tid, men man
bliver jo grebet af stemmeningen, sååå……Kanonstemning
overalt og at være iblandt godtfolk kan kun udvikle sig positivt. Herligt.
Forestil jer samtidigt, at hele Hamborg vælter ud fra deres ”by-hi”
og skal se cykelløb. I DK bor vi vel efterhånden 5,5 mill.
eller mere. Lige så meget som Hamborg selv, ja okay
vel godt og vel 3,5 mill., men overdrivelse fremmer
forståelsen. Uha der var mange mennesker. Intenst, larmende fantastisk kulisse,
lukket løbsrute, hvor profferne sendtes af sted to
timer senere end os, ubeskriveligt fedt.
Børge Frederiksens tid alias Bjarne Højgaard
Jensen 4:06.02,9 snit: 41,113 km/h over 170km.
Tak for en fed tur, helt kanonJ
Varme sommer- og cykelhilsner fra
Bjarne Højgaard Jensen, Herning CK.
Bjarne Højgaard Jensen, Herning CK.