FRANKRIG 2005

Af Steffen Sillesen

 

Her er et lille referat af cykelturene på vores ferie i Provences, nærmere betegnet på Camping Beauregard i Mornas, som ligger ca. 30 km. Nord for Avignon. For første gang skulle vi prøve at have egen campingvogn med, så vi ville tage af sted i god tid, da vi stort set ikke havde erfaring med at køre med sådant et monstrum.

Vi startede torsdag morgen d. 7/7 kl. 06.00 og kørte herefter i ca. 14 timer og var da nået næsten til Freiburg uden nogen form for problemer.Vi overnattede på en Autohof som hed Achern for 3 euro. Næste morgen var det af sted igen kl. 06.00 og vi kunne hurtig se at vi ville være fremme ved vores destination er døgn for tidligt, men pyt med det vi havde jo ”huset” med og skulle nok finde et sted at overnatte. Vi var fremme kl.15.30, og det viste sig at der var god plads på campingpladsen, så vi bookede os bare ind en dag før, (fredag d.8/7) efter endnu en dag uden problemer. Campingpladsen var egentlig rigtig hyggelig liggende under kæmpe fyrtræer, som også smed nogle kæmpestore grankogler fra sig, vi var lidt nervøse for vores bil og campingvogn. Et lille minus ved pladsen var at standpladserne var meget sandede, men det vænnede man sig såmænd til, og så var der heller nogen boldbane til børnene, men indeholdt så et godt poolområde med i alt 2 sjove vandrutchebaner. Efter lidt tid blev vi så installeret med fortelt og det hele, vi havde dog lidt begyndervanskeligheder med at få vognen til at stå i vatter, hvilket min svigerfar havde lært mig var en vigtig ting, jeg tror vi var pladsens underholdning for en tid!!

 

Lørdag d. 9/7 var det så tid til min første cykeltur hernede, jeg ville lige ud og kende området lidt og finde lidt af en mulig rute til til Mont Ventoux, som jeg havde tænkt mig at cykle over til dagen efter. Jeg kørte fra æladsen til Uchaux og videre til Serignan, da jeg nærmede mig Serignen kunne jeg se nogle småknolde i den retning som jeg mente at Ventoux ville ligge, da det pludselig gav et gip i hele men 86 kg tunge krop, forude kunne jeg se Mont Ventoux, det skallede bjerg , rage op som konge af Provence, og gjorde de omkringliggende bjerge til usynlige ubetydelige passager på vejen til dette kæmpebjerg. Jeg var helt vild, en blanding af at være ”høj”, utålmodig over at skulle vente til næste dag med at bestige det, og så var jeg samtidig en smule skrækslagen. Skrækslagen over dens tydelighed i en så lang afstand (og det skulle vise sig at jeg havde over 50 km til foden af dette frygtindgydende monster) og alle de drabelige fortællinger far Mader og Leth under div. ”toure” og alle de cykelslag der er udkæmpet der. Nå, men fra Serignan kørte jeg videre nordpå ad D 976, men fandt ud af at jeg ikke skulle den vej, jeg fandt heldigvis en stikvej skråt tilbage igentil byen Cameret- sur- Aignes. Der holdt jeg lidt og funderede over hvordan jeg skulle komme videre over mod Bedoin, som jeg havde valgt skulle være mit første opkørselssted, men jeg blev ikke meget klogere, for mit kort kunne ikke vise hele vejen til Bedoin, da vi havde fået bestilt et forkert Michelinkort, men jeg fandt ud af hvilke byer jeg formegentlig skulle imod. Herefter kørte jeg hjem over Serignan, Piolenc, og hjem til Mornas og campingpladsen. Tidsmæssigt en lidt for lang tur, da jeg sagde til Laila at det blev en lille tur, så hun var lidt bekymret, men jeg gav mine evner til at bruge lort skylden og så kunne hun selvfølgelig godt forstå det. Turen blev i øvrigt på 50 km incl frem og tilbagekørsel et par gange.

 

SØNDAG d.10/7

Kl. 09.00 startede jeg fra pladsen, og vejen til Cameret gik over Uchaux, Serignan, da jeg havde helt styr på denne vej. Fra Cameret kørte jeg med Violes, i Violes ad 977 ud til D8 og til højre ad D8 med Vacqueyras og Beaumes de Venise. Herefter kunne jeg ikke længere bruge mit kort, og måtte derfor hhv. spørge om vej og følge mit stifinderinstinkt  mod Caromb og Bedoin, og det gik faktisk rimelig godt. Jeg mødte også en masse modkørende cykelryttere, der enten havde været på Ventoux eller også ”flygtede” de væk fra dette frygtindgydende bjerg og ud på det flade terræn. Efter 52 km kom jeg så til Bedoin. I Bedoin starter de 21 km opkørsel, de første 4 km var ikke så vilde, men derefter skal jeg da lige love for at det begyndte at gå opad. Jeg mener at have gørt og læst at denne opkørsel fra Bedoin er den hårdeste ang. Siigningspct. Faktum er at jeg synes at der er den hårdeste bjergop kørsel jeg endnu har prøvet, og de sidste skallede 6 km var det modbydelig koldt og blæsevejr lige i snotten samtidig med at man kæmpede mod op til 8-11 pct. Stigninger, 3 km før toppen måtte jeg endda af cyklen, men det var nu kun for at tage mere tøj på. Det var hammerkoldt på toppen, så efter at have bydt udsigten kortvarig kørte jeg ned i varmen med en fart der til tider sneg sig op mod de 83 km/t, det var en kanongod nedkørsel med god bred vej. Vel ankommen til varmen i Malaucene købte jeg lige 1,5 l vand hos købmanden inden jeg begav mig videre hjemad. I Malaucene by kørte jeg mod Beaume de Venise, og så vidt jeg kunne orientere mig måtte det være en hurtigere vej hjem i stedet for at køre tilbage til Bedoin langs bunden af bjerget og samme vej hjem. Det ville det mådke have været, hvis ikke lige man skulle over la pinieri hed det vist en knold på ca. 600m og 4-5 km opkørsel, vejen hedder i øvrigt D90. Fra Beaume de Venise kørte jeg samme vej hjem som ud, da jeg ærlig talt var ved at være lidt træt, men jeg havde næsten det værste tilbage, da jeg havde stiv modvind hele vejen hjem, og jeg som troede jeg var taget langt væk fra vinden i Vestjylland (må have været mistralen).

Turen blev på i alt.145 km.

 

Tirsdag D.12/7

Laila og jeg cyklede en tur, mens Annette og Finn tog sig af børnene. Vi kørte til Uchaux til Rochegude, og ad D8 til Bollene, hvor vi lige studerede byen kort, derefter ad D994 gennem Suze-la- Rousse og ad D576 gennem ste.Cecilie-les-Vignes videre ad D976 til Serignan, Piolenc og hjem til Mornas. En tur på 60km i blæsevejr.

 

ONSDAG D.13/7

Finn og jeg kørte til Uchaux, Rochegude, ste-Cecilie-les.Vignes, lidt ad D976, derefter ind på en mindre vej til Travaillan, og til Cameret-sur-Aignes og videre ad D975 til Orange, hvor jeg blev overrumblet og tabte skiltespurten til Orange soleklart.. Herefter igennem Piolenc til Mornas, hvor vi kørte lidt op og ned ad den 1.5km stigning som fører op til campingpladsen.

Turen blev 53km.

 

FREDAG D 15/7   2 x Ventoux

Laila Finn og jeg tog over for at køre lidt på Ventoux, i ved ligesom vi nogle gange tager til Blåbjerg!!!

Jeg besluttede mig for at cykle derover, mens Laila Finn tog bilen,  stille denne i Malaucene hvorfra vi startede, jeg kunne så passende få tanket lidt vand ved bilen som skulle fungere som depot.

Jeg kørte fra pladsen kl. 08.10 til Malaucene via Uchaux, Rochegude,ste-Cecilie-les-Vignes, Cairanne, Rasteau, Roaix, Vaison la Romaine og til Malaucene. Vi havde aftalt at de ville stille bilen lidt op ad bjerget. Der var 45km til Malucene og jeg var der ca. 09.40 og startede opstigning i den tro at Laila og Finn var ankommet og startet. Efter lidt tid ringede mobilen, det var Finn, ham og Laila var lige startet på opkørslen, mens jeg havde kørt i den tro at de måtte da have placeret bilen et sted, så jeg var nået godt 6km op. Jeg kunne godt se at jeg muligvis ville ryge i et væskeproblem, oven i købet havde Laila også ribbet mig for penge så jeg kunne ikke engang købe væske når jeg kom op på toppen. Længere oppe overhalede jeg en dansk pige, som havde følgebil med og efter at have passeret følgebilen, som kørte frem og ventede på pigen o.s.v, nogle gange tog jeg mod til mig og spurgte chaufføren om han havde lidt vand han kunne undvære, og det havde han og der var mere hvor det kom fra sagde han. Tusind tak for det. Men jeg kunne jo desværre ikke betale ham tilbage på toppen, da Laila havde alle pengene, det ville også have været en dårlig forretning for mig, da 1,5 l vand der koster 3 euro. Efter ca. 1t 40min nåede jeg toppen, jeg sundede mig lidt og kørte derefter lidt ned samme vej for at kigge efter de to andre, først mødte jeg Finn, jeg kørte lidt videre for at møde Laila og hjælpe hende op, men efter ca. 3 km vendte jeg om og kørt op igen. På toppen fortalte Finn at Laila havde havde haft det meget varmt og måtte holde en pause, og vidste om hun måske vendte om, men 15 min efter kom og hun fortalte at hun havde været som en kogende kedel med vand dog uden at fløjte, men hun havde sundet sig lidt og kæmpet sig videre op i de lidt køligere luftlag og det hjalp hende. Efter at have købt og drukket 2 dåsecolaer og 2 x 1,5 l vand til 9 euro begav Finn og jeg os videre til Sault, og Laila besluttede at hun kørte tilbage til bilen. Finn og jeg stoppede kort ved cykelrytteren Tom Simsons mindesten og tog et par billeder. Nede i en ulidelig hede i Sault vendte vi bare om og begav os de 26km op mod toppen igen. Hurtigt blev vor vande så varmt at det var mere velegnet til at vaske op i end at drikke. 6 km før toppen, som i øvrigt hedder Chateaux Reynard lagde der en bar, der købte jeg noget koldt vand til de sidste 6 km, men inden kørte jeg tilbage nedad bjerget til Finn som jeg havde efterladt langt nede, med noget frisk koldt vand, da jeg vidste hvordan han sikkert også havde det med ”opvaskevandet” eller måske mangel på samme. Vi fulgtes ad til Chateaux Reynard, hvorefter vi sagde farvel til hinanden og blev enige om at mødes igen ved bilen og Laila i Malaucene. Denne dag var nok en af de mest varme vi havde hernede og på vej nedad kom jeg ind i nogle varmevinde el. lign. Og med meget høj hastighed måtte jeg gispe efter vejret, det var lidt ubehageligt. Men godt nede igen alle tre pakkede vi bilen og kørte alle hjem i bil efter at have købt lidt cola og chokolade.

M.ht vandpriser på toppen af Ventoux er der et alternativ ved Chateaux Reynard, hvor der står en grøn vandhane, jeg prøvede at drikke af det og så også mange andre gøre det, og jeg blev ikke syg af det.

Turen blev på 146 km.

 

SØNDAG D.17/7

Jeg kørte en tur alene, og ville køre ca. 50 km. Jeg kørte til Uchaux, mod Rochegude, drejede til venstre ad D152 til Mondragon. I Mondragon krydsede jeg motorvejen + Rhonefloden og kørte til Pont st. Esprit, som også for det meste var vores indkøbsby. Hele vejen gennem

Pont st. Esprit hvorefter jeg tog N86 i sydgående retning mod Bagnols. Efter byen Nazaire drejede jeg til vnestre ad D148 mod Venejan, og tog der D138 til st. Etienne og kunne se på kortet at det ikke lagde så langt fra Piolenc bare på den anden side af floden, og km mæssigt passede det meget fint at køre over floden i Piolenc og hjem. Problemet var bare at der ikke var nogen bro i Piolenc, men jeg fortsatte lidt og blev med at fortælle mig selv at nu kan det da ikke var længe før at broen kom. Og endelig kom broen, men der havde jeg altså kørt ca. 15-20 km længere end forventet og jeg skulle jo også tilbage igen. Jeg kom over broen tæt på byen Caderousse og fulgte D237 og endte inde midt i Orange. Inde i Orange fandt jeg ikke lige tid til at kigge nærmere på byen, da jeg havde sagt til Laila at turen blev på 2 timer, så jeg fandt N7 i nordgående retning og kørte gennem Piolenc hjem til Mornas og familien, som i øvrigt ikke havde bemærket at jeg havde været væk en time længere end fortalt hm hm hm.

Turlængde 81 i kuperet terræn.

 

MANDAG D.18/7

Vækkeuret ringede kl. 06.30, jeg stod op og fik morgenmad, pakkede bilen med cykel plus tilbehør. Jeg havde aftalt med Freddy at mødes med ham på hans campingplads som hed Carpe Diem for at cykle en tur sammen kl. 08.00. Jeg var ikke meget for det, men jeg tog altså bilen derover, da jeg synes det blev lidt for tidligt hvis jeg skulle cykle derover. Når nu det var mig der skulle køre over til Freddy så ville jeg også være ham der lavede ruten, og det havde jeg så fået lov til, og jeg havde bestemt at vi skulle prøve køre rundt om Ventoux i stedet for over. Vi starede med at køre mod Malaucene, og ved D54 drejede vi mod Entrechaux videre ad D13 mod Mollans ind til vi kom til D40 som vi drejede til højre ind på og fulgte den til Savoillan. Vejene hed herefterD72 til højre ad D542-942 ind til Aurel og videre til Sault. Turen til Sault var en meget flot tur, hvor vi meget af tiden kunne se lidt ned i en dal og samtidig kigge op ad bjergskråningen til Ventoux. Turen var samtidig meget kuperet med flere 5-6-7 %. Stigninger på op til 3-4 km. I Aurel og Sault betragtede vi de meget smukke lavendelmarker. Efter Sault gik turen ad D942 og D1, og ad denne vej skulle vci op over col des Abeilles, som er 996, og starter med 10-11%. Stigning de første 1500m, derefter mere moderat stigning på omkring 6% de resterende 4-5km. Efter toppen og en smule nedkørsel kørte vi ad D217 ind til Flassan, og det var nedkørsel hele vejen, men desværre på en meget dårlig vej(næsten ligesom nedkørslen fra Brocken i Harzen for dem som kan huske den). I Flassan kørte vi til Bedoin af D213. I Bedoin var der et kæmpemarked, så vi måtte af cyklen og trække gennem byen (ærgerligt for vores gennmsnitshastighed som indtil havde været rekordhøj!!!!!!). Inde i Byen fandt vi vejen D19 og kørte til Malaucene, og denne vej er også temmelig kuperet, vi kom bl.a over col de la Madeleine som var 450m. Fra Malaucene gik det hjemad til Carpe Diem ad D938 i rask tempo i ved ligesom når vi til klubtræning nærmer os Oksbøl. En god kuperet tur, som blev på 97km.

 

ONSDAG  D.21/7

Laila og Finn havde bestemt sig for at de også ville prøve Ventoux opkørslen fra Bedoin, selvom jeg tidligere havde fortalt at jeg synes den var meget hård. Men efter at have været på tur på Ventoux og kørt ned til Bedoin i bil, havde Laila alligevel fået blod på tanden, og hvornår ville hun få chancen igen? Så hun allierede sig med Finn som også gerne ville prøve denne opkørsel. De tog afsted tidlig om morgenen i bil mod Bedoin. De havde en fin tur op, men på vej måtte de dog tage ekstra tøj på da det var meget koldt og blæsende. Finn kørte op på 2 timer og Laila på 2t 12min, godt klaret, men det værste var da at de fortalte at de synes opkørslen havde været mere behagelig end opkørslen fra Malaucene, fordi den stiger mere jævnt, men godt nok er mere stejl. TAG DEN STEFFEN. Jeg synes jo egentlig at jeg havde lidt noget så forfærdelig på vej op første gang, men de måtte jo have haft medvind? Men respekt for deres indsats. Jeg kan ikke helt få ud af Laila om hun brugte længere tid på nedkørslen end opkørslen!!!!

 

TORSDAG D.21/7      3x VENTOUX

Laila og jeg og børnene stod op kl. 06.30, spiste morgenmad, og kl. 07.10 var vi på vej til Vaison la Romaine, nærmere betegnet camping Carpe Diem, hvor vi skulle besøge Freddy K og hans familie.

Freddy og jeg ville prøve at køre op ad Ventoux fra alle 3 sider på samme dag. Vi tog tidlig afsted da vi vidste at varmen også ville blive en frygtelig modstander. Freddy havde mødt en anden dansker som også cyklede, og som også gerne ville med, Bo hed han og kom fra Vejle, en fyr på 62 kg , hvilket jo må siges at være ca. 23-24kg lettere end Freddy og jeg, og han var godt kørende. Kl. 08.00 cyklede vi til Malaucene hvorfra vi startede den første opdørsel. Vi var enige om at det kunne være svært at følges ad. Både Freddy og jeg følte at vi denne gang havde lidt ”lettere” ved at køre op, som om vores ben var vænnet til bjergkørsel, dog uden at det gik stærkt. Vi fandt hver især vores egen rytme og dansede stille og roligt mod toppen, hvor det var meget blæsende og det gjorde det temmelig køligt, så på toppen tog jeg bare hjelm på og susede ned mod Bedoin, de første km. Nedad blæste det helt vildt, så jeg blev helt nervøs for Bo og hans 62kg og som havde højprofil fælge, som vinden rigtig kunne få fat i, jo det gjaldt virkelig om at holde fast i cyklen. 6km. Nede gjorde holdt ved Chalet Reynard. Jeg havde fået et tip fra Laila som havde set andre cykelryttere drikke vand fra en grøn vandhane til venstre for restauranten, så det prøvede jeg også, da jeg jo kendte restaurantens vandpriser. I Bedoin var vi hurtig samlet igen og begyndte at køre opad igen, vi fulgtes de første 4km. Hvorefter vi bare fandt ind i vores egen rytme. Igen synes jeg at opkørslen virkede lettere end første gang, dog uden at jeg med min 39/27 ville kalde det let. Man kunne mærke at jo højere vi kom op jo mere blæsende blev det, og de sidste 6km. Gik det da helt agurk. Der kom så kraftige vindstød at nogle ryttere blev kastet ud midt på kørebanen(for en gangs skyld en fordel at have lidt ekstra kg!!), og det var ikke specielt fedt når man så havde modvind og det gik opad med 8-10%. Jeg koncentrerede mig meget om vinden især stigningen, pulsen og det at træde/trække, jo der var sgu meget at gøre. Det var stadig for koldt atstå på toppen, så jeg tog bare min hjelm på og kasketten ind på brystet, tog godt fat i styret, og kørte forsigtigt nedad mod Sault.

Ca. 5km nede hilste jeg på Freddy som var på vej op, og det skulle desværre vise sig at være hans sidste tur op, da hans baghjul, ved Tom Simsons mindesten, skulle vise sig at blive offer for en klovn som kørte ind i Freddys baghjul, så det blev vindskæv. Men alt dette vidste jeg ikke noget om da jeg nede i Sault handlede vand og cola. Jeg købte 1½ koldt vand og en dåsecola og kørte så igen mod toppen med en 2 kg pose i den ene hånd(som om jeg ikke havde nok at slæbe op!!). Tiden gik og der kom ingen Freddy susende nedad, så efter 45 min sagde jeg til Bo som jeg endnu fulgtes med(som i øvrigt også havde tilbudt at bære posen lidt) at nu delte vi sgu selv vandet og colaen, straks herefter satte vi tempoet i vejret dog uden at køre vildt hårdt. De sidste 6km frygtede både Bo og jeg da vi huskede hvordan vinden var på 2. opkørsel, men vi blev glædelig overraskede for vinden havde måske lagt sig en anelse eller også var den drejet en lille smule. Bo kørte fra mig igen og kørte bare hen over toppen og hjemad, mens jeg tog hjelm på og spiste lidt. Jeg kørte frisk til nedad, men var stadig opmærksom på de hårde vindstød som stadig kom indimellem. I Malaucene kørte jeg direkte til Carpe Diem i frisk tempo, dvs. friskheden var begrænset efter 7 timer i sadlen. Hjemme på pladsen var både Freddy og Bo ankommet, og her fik vi så historien om klovnen og Freddys baghjul.

Turen blev på 153km og med ca. 4600 højdemeter.

Så fik vi prøvet det.

Tak til Freddy og Bo for godt følgeskab.

 

MVH

Steffen Sillesen