Blåvandshuk Rundt 2017

Af Niels H. Nielsen, løbsleder.

 

Søndag d. 13/8 afviklede Oksbøl Cykel Team (OCT) den 20. udgave af cykelmotionsløbet Blåvandshuk Rundt.

 

Vejret var perfekt til cykelløb, ikke for varmt, men tørvejr.

Vinden er et uforudsigeligt element og når vi ikke kan byde på bakker der kan gøre en forskel er vinden efter vor opfattelse et krydderi ved cykelløb i vestjylland.

 

Løbet havde 310 forhåndstilmeldte ryttere.

På løbs dagen havde vi 55 efter tilmeldinger.

14 af de forhåndstilmeldte ryttere afhentede ikke deres startnummer.

Løbet havde således 351 ryttere ved startsnoren.

 

I år havde vi valgt at forsøge os med to MTB ruter der enten kunne gennemføres ved at downloade en GPS fil med rutens koordinater eller køre i en gruppe med 1-2 guider der så ville assistere gruppen rundt i landskabet.

Begge MTB ruter er en tur rundt i de store skove og på de store vidder i det gamle Blåvandshuk kommune.

 

Baseret på de kommentarer vi har hørt, så har rytterne haft en fin oplevelse.

Vi er vidende om et par uheld som krævede lidt rensning af sår.

Vi ønsker god bedring til begge ryttere.

 

Man kan selv studere resultatlisterne for de tre ruter, og igen i år kan vi se, at der for manges vedkommende er kørt stærkt på vejene omkring Oksbøl denne 2. søndag i august.

 

Mange tak skal lyde til MC turklubben Ho Bugt, som stillede 7 motorcykler til rådighed og hjalp os med at guide og beskytte rytterne på ruterne.

 

En stor tak til BV for hjælp ved opsætning/nedtagning af telt, borde og bænke, samt ikke mindst for en overdådig god forplejning efter løbet.

 

Mange OCT medlemmer har ydet en stor og flot indsats i forbindelse med afviklingen af arrangementet. Rart med en god opbakning blandt klubbens medlemmer til at tage fat når der er brug for det. En stor tak skal lyde fra løbsudvalget til jer alle - uden jeres bidrag nåede vi ikke så langt.

Også en stor tak til hjælperne udenfor klubben i depoter, med tilmelding, osv.

 

En stor tak til alle de sponsorer som velvilligt har skænket en præmie og igen gjorde dette års udgave til et festfyrværkeri af gevinster på startnumre.

 

Tak til sponsorer af forplejning i vore depoter:

bullet

SPAR købmanden i Blåvand

bullet

Bagerhuset i Vejers

bullet

BikeIn, Varde

 

Blåvandshuk Rundt afvikles altid den anden søndag i august. I 2018 bliver det således søndag d. 12. august. Sæt allerede nu kryds i kalenderen.

 

 

Resultater fra løbet.

 

Kan du se her.

 

 

Fotos fra løbet.

 

Link til fotogalleri fra Thomas Sillesen.