Blåvandshuk Rundt 2016

Af Niels H. Nielsen, løbsleder.

 

Søndag d. 14/8 afviklede Oksbøl Cykel Team (OCT) den 19. udgave af cykelmotionsløbet Blåvandshuk Rundt.

 

En dag som begyndte med lidt regnbyer holdt formentlig nogle ryttere hjemme. Da vi først fik løbet sat i gang, klarede det op. Selvom nogle ryttere fik vand undervejs, så endte det vist med en vejrmæssig fin dag for langt de fleste deltagere.

Der var dog en del vind, som generede rytterne og man fornemmede, at MTB rytterne på de lange åbne strækninger fik nogle udfordringer at arbejde med som de ikke oplever i samme omfang inde i de lukkede skovområder.

 

Løbet havde 350 forhåndstilmeldte ryttere.

På løbs dagen havde vi 50 efter tilmeldinger.

Løbet havde således 400 tilmeldte ryttere.

 

12 af de forhåndstilmeldte mødte ikke op og hentede deres startnummer. Det er der for så vidt ikke noget unormalt i.

Baseret på de kommentarer vi har hørt, så har rytterne haft en fin oplevelse.

 

Vi er vidende om et par uheld som har medført hospitals besøg.

En MTB rytter blev kørt med ambulance til sygehuset og har fået konstateret et brud i ryggen. Han er nu hjemsendt fra sygehuset og vil efterfølgende være sygemeldt i ca. 1 måned.

En landevejs rytter fik en flænge i hagen, som blev syet med 4 sting, samt brud på lillefinger + beskadiget ledbånd i tommeltot. Det beskadigede ledbånd er mandag blevet opereret. Rytteren er efterfølgende hjemsendt fra sygehuset

Vi ønsker god bedring til begge ryttere og en stor tak til de to holdkammerater/medcyklister der hjalp de tilskadekomne med at få tilkaldt hjælp.

 

Man kan selv studere resultatlisterne for de tre ruter, og igen i år kan vi se, at der for manges vedkommende er kørt stærkt på vejene omkring Oksbøl denne 2. søndag i august.

 

Mange tak skal lyde til MC turklubben Ho Bugt, som stillede 4 motorcykler til rådighed og hjalp os med at guide og beskytte rytterne på ruterne.

 

En stor tak til BV for hjælp ved opsætning/nedtagning af telt, borde og bænke, samt ikke mindst for en overdådig god forplejning efter løbet.

 

Mange OCT medlemmer har ydet en stor og flot indsats i forbindelse med afviklingen af arrangementet. Rart med en god opbakning blandt klubbens medlemmer til at tage fat når der er brug for det. En stor tak skal lyde fra løbsudvalget til jer alle - uden jeres bidrag nåede vi ikke så langt.

Også en stor tak til hjælperne udenfor klubben i depoter, med tilmelding, osv.

 

En stor tak til alle de sponsorer som velvilligt har skænket en præmie og igen gjorde dette års udgave til et festfyrværkeri af gevinster på startnumre.

 

Tak til sponsorer af forplejning i vore depoter:

bullet

Team Rynkeby

bullet

SPAR købmanden i Blåvand

bullet

Bagerhuset i Vejers

bullet

BikeIn, Varde

 

Blåvandshuk Rundt afvikles altid den anden søndag i august. I 2017 bliver det således søndag d. 13. august. Sæt allerede nu kryds i kalenderen.

 

 

Resultater fra løbet.

 

Kan du se her.

 

 

Fotos fra løbet.

 

Link til fotogalleri fra Thomas Sillesen.