Blåvandshuk Rundt 2012

Af Niels H. Nielsen, løbsleder.

 

Søndag d. 12/8 afviklede Oksbøl Cykel Team (OCT) den 15. udgave af cykelmotionsløbet Blåvandshuk Rundt.

 

For første gang i 5 år, havde vi formidabelt flot vejr til cykelløbet. Solskin fra en klar himmel og en vejrmelding den seneste uge op til løbet der så så flot ud, at det var svært at tro det kunne ende med regndråber på løbs dagen.

Det har formentlig også haft en positiv betydning for den flotte forhåndstilmelding på hele 485 ryttere.

På løbs dagen havde vi 116 tilmeldinger.

Nogle af de forhåndstilmeldte ryttere mødte ikke op på dagen, så vi sendte 590 ryttere ud på de 3 ruter.

 

Feltstørrelser på 80-90 ryttere er bestemt i overkanten og det må vi vurdere på hvordan vi håndtere fremover.

 

Vi har fået en del kommentarer omkring kørsel på cykelstier. I forbindelse med anmodning om tilladelse til Blåvandshuk Rundt blev vi ringet op af Politiet for bl.a. at debattere vor angivelse af brug af cykelstier/veje. Vort oplæg gik på at gennemføre løbet som vi har gjort de foregående 14 år.

Vi argumenterede i dialogen med, at vi forudså en række farlige episoder, som vi også kan forstå er opstået under løbet.

Efter en del dialog frem og tilbage fik vi meget bestemt meddelt af Politiet, at benyttelse af cykelsti de steder de fandtes var ufravigeligt; cyklisterne måtte køre efter forholdene!

Vi vil dog samtidig fremføre, at vi mener at have gjort deltagerne opmærksomme på denne problematik via løbs program og informationer på vor hjemmeside.
Vi vil dog samtidig håbe, at det fremover via dialog med Politiet vil være muligt at møde større forståelse for denne problematik om anvendelse af cykelsti eller ej til motionscykelløb.

Eller skal man forsøge at tilrettelægge ruterne således, at de kun går på veje hvor der ikke findes cykelsti? Så er problematikken jo ude af verden!

 

Bør vi som motionscyklister i samme ombæring ikke også se indad? Kan vi kræve at færdselsloven skal tilsidesættes til denne type løb og have samme fortrin som eksempelvis de licens løb i DCU regi der arrangeres næsten hver weekend? Her er konceptet typisk, at der køres omgange på en 20-25 km rundstrækning hvor omhyggelig opmærkning og ruteguider (typisk i form af hjemmeværnspoliti) i hvert sving samt ensrettet færdsel på kritiske vejstrækninger er normen.

 

Vi vælger at lade ovenstående information/synspunkter stå som svar på de mange mails vi har fået omkring dette emne.

 

Vi er vidende om et uheld ved Janderup hvor ambulance måtte køre 2 ryttere på skadestuen. Så vidt vi er informeret er begge ryttere sluppet med mindre skrammer.

Vi er også vidende om et uheld på cykelstien på Strandvejen efter Blåbjerg, hvor en række ryttere missede et sving og flere måtte i asfalten. Vi er ikke bekendt med der skulle være opstået alvorlige skader ved dette styrt.

 

Herudover havde enkelte ryttere brug for assistance fra vore service biler.

 

Man kan selv studere resultatlisterne for de tre ruter, og igen i år kan vi se, at der for manges vedkommende er kørt stærkt på vejene omkring Oksbøl denne 2. søndag i august.

 

På 115 km distancen kom Jesper McCarney først over stregen med Jørgen Christensen som nr. 2 og Leif Hornbak som nr. 3.

 

På 70 km distancen var Christian Jensen fra ECR, som normalt kører i den stærke danske junior elite, foran et par andre ECR ryttere Jonas Koller og Nicolai Andersen. Indimellem de to sneg sig Orla Andersen og Kristian Skovbjerg.

 

På 35 km distancen var det 2 af de yngre ryttere, der primært slår sine folder på mountainbike, der kom først over stregen, nemlig Rasmus Olsen fra Vrøgum. Han blev fulgt af Søren Reimann fra Guldager. På 3. pladsen kom Allan Thomsen fra det imponerende store "Mærsk hold" på ca. 55 ryttere.

 

Vi savnede hjemmeværnspolitiet til årets løb. Politiet har besluttet fremover ikke at ville bruge ressourcer på motionscykelløb.

Mange tak skal lyde til MC turklubben Ho Bugt, som stillede hele 14 motorcykler til rådighed og hjalp os med at guide og beskytte rytterne på ruterne.

 

Mange OCT medlemmer har ydet en stor og flot indsats i forbindelse med afviklingen af arrangementet. Rart med en god opbakning blandt klubbens medlemmer til at tage fat når der er brug for det. En stor tak skal lyde fra løbsudvalget til jer alle - uden jeres bidrag nåede vi ikke så langt.

Også en stor tak hjælperne udenfor klubben i depoter, med tilmelding, osv.

 

En stor tak til alle de sponsorer som velvilligt har skænket en præmie og igen gjorde dette års udgave til et festfyrværkeri af gevinster på startnumre.

 

 

Fotos fra løbet.

 

Link til fotos skudt af Peter Sillesen

 

Herunder fotos skudt af Thomas Sillesen.

 

.