Af Bjarne Højgaard Jensen.
Overskriften i sig selv synes at byde på et noget andet sceneri end i Hamborg (HEW Cyclassics), men tag intet for givet. Cykelløb i Danmark har sin helt egen charme og tilmed i den vestjyske forblæste natur. Ja, blæsten var der og varmen også.
For første gang havde jeg fået brormand og jeg selv tilmeldt i god tid. Af hvilken grund kan jeg ikke svare på, men så var det jo ligesom på plads, da vi alligevel ikke skulle køre konkurrence denne weekend, hmm...
Ja, alt er jo relativt. Vi ved jo alle, at når hjulene ruller bliver der gået til stålet og denne gang var der ingen undtagelser. Opstilling ved startlinien og løbet skydes rettidigt i gang.
Løbet er sat i gang og den første gruppe med meget stærke folk blev sendt af sted. Jeg selv havde besluttet sammen med Torben (brormand), at vi i år ikke ville lægge for hårdt ud, men se folk an, men teori og handling er altså to forskellige ting, der hurtigt kan ændre sig. Og det gjorde det. Benene var gode. Vi forsøgte hver især at køre hårdt fra start for lige at mærke tilstanden og villigheden i gruppen til at køre en god tid. Den var egentligt OK, men ikke alle stærke viste sig fremme med det samme, men jeg tror de viste sig senere. Grunden til at jeg skriver det er, at jeg lige netop denne dag skulle punktere efter godt 10-12 km. Så var det jo ligesom sket med at præge den hurtige tid og forsøge at sprænge feltet i stykker og kun sidde tilbage med de stærke eller de mere lukrerende folk. Nå, men af jerhesten og gang i dækjern og af med den flade slange og i med en ny. Jeg var klar over, at de næste grupper på 108 km jo ville komme rimeligt hurtigt, og ja, hurtigere end jeg dog havde håbet. Egne forventninger om at køre hurtigste tid må siges led et knæk som den ene gruppe efter den anden passerede medens jeg stod der med fummelfingre og skulle ”lappe” og pumpe (dvs. i med en ny slange og pumpe). Jeg ville godt have givet rimeligt meget for en gaspatron til at skyde 10bar lufttryk i baghjulet. Det er aldrig nok at pumpe det hårdeste man har lært. Men nå videre. Jeg kunne jo få æren af at jagte. Og det gjorde jeg så. Jeg lå meget langt tilbage nu, langt bag de stærke grupper, men men, jeg fik efterhånden kontakt med et felt, så et andet, så et tredje og nogle ryttere sådan lidt spredt i den stærke vind.
Efter intens jagt fik jeg endelig kontakt til gruppen der reelt var startet lige efter det felt jeg oprindeligt startede i. Jeg faldt hurtigt ind i deres rytme, men var klar over at farten ikke var høj og intens nok til at køre ”min” gruppe ind. Men fred være med det. Jeg kunne jo ikke selv gøre det så jeg valgte at blive siddende og samarbejde og efterhånden lykkedes det også at få de stærke i denne gruppe med på at øge farten gradvist og det gik faktisk rigtigt godt.
Mod vendepunktet kunne jeg så rent faktisk se at jeg/vi trods alt ikke var så langt bagude fra ”frontgruppen” som jeg først havde antaget, men alligevel langt nok til ikke at kunne køre dem ind. Vi var på vej mod vendepunktet i Ho/Skallingen og de var godt på vej væk. Vel cirka 3-4 minutter foran. Det kører man ikke bare sådan lige ind, hvis ikke alle er stærke nok til det. Og jeg skal blankt indrømme, mine depoter var også ved at være udtømte efter den intense jagt. Men på med vanten og rent faktisk kørte vi rigtigt godt for en god tid, men som kilometrene lå bag os, lå efterhånden også flere og flere ryttere bagude. De kunne ikke klare farten og vinden. De havde gjort deres og med rette flotte arbejde. Jeg var klar over, at vi skulle holde os så mange samlet som muligt længst mulig tid for at udnytte hinanden. Men en efter en som løbet lakkede mod enden, fik flere ryttere den berømte hammer i hovedet. Vi lå til sidst blot 4 ryttere og kørte for en god tid, men først slap en, så en mere og vi sad nu to tilbage. Også en stærk rytter. Jeg kunne mærke, at han efterhånden også var ved at være udtømt, ligesom jeg. Så om det var ham eller jeg der skulle krydse målstregen først skulle afgøres på den sidste kilometer. Han havde brugt for mange kræfter og jeg kunne slå til og køre over stregen som nr. 1 i vores egen lille intense opgør. Det var fedt.
En intens jagt, hente en efter en, og en gruppe efter en anden og så alligevel køre med om en intern sprint er jo fedt. Et flot motionsløb fra alle. Godt humør, god vind og dejligt sommervejr. Perfekt. Alle rammer i orden. Dog med noget mere tæt trafik en foregående år, men dette synes ikke at have været problematisk, ikke der hvor jeg befandt mig i hvert tilfælde.
Herfra skal lyde al respekt til motionsryttere, I
kan s…..godt træde i pedalerne, også selv om I ikke
kører konkurrence. Og så er der en dejlig løs stemning, en forventning om at
køre det bedste man kan. Og det tager jeg hatten af for, for hvad mere kan man
gøre? SÅDAN.
I mål skulle det vise sig, at min taktik, om at holde sammen på flest mulige
ryttere længst muligt havde givet pote. I mål ser det ud til, at jeg blot var
ca. 8min bag den hurtigste rytter på 108km. Det er jeg egentligt ret godt
tilfreds med taget i betragtning, at jeg havde en
punktering.
Jeg ved, at jeg er ved at være i god form. Jeg ved
også, at det kan lyde pralende at skrive det, men jeg har ikke følt mig bedre
kørende meget længe. Så jeg er tilfreds. Jeg ved der er højt at flyve og dybt at
falde, men sådan er det nu engang i sportens verden. Omvendt gør det vel heller
ikke noget at ose og lugte lidt af selvtillid og tro på egne evner, når det går
godt?
De næste løb bliver spændende. Kan jeg så rent faktisk også holde trit konkurrencemæssigt? Det håber jeg for de seneste løb, inklusive motionsløb, har der også været andre konkurrencekørere at måle mig med og det er gået meget OK. Jeg er klar til de næste udfordringer.
Det sidste konkurrence løb jeg deltog i var Vandtårnet Rundt i Esbjerg, hvor jeg var godt kørende. Godt nok til at holde trit med det hårdt kørende felt og komme ind blandt de forreste.
Steffen klarede sig også ganske glimrende i dette
løb (et andet felt end jeg) efter som det var hans
første konkurrence løb. Forsat god vind Steffen.
Næste udfordring bliver vel Horsens, god fornøjelse.
Bjarne Højgaard Jensen, Herning CK.