Frankrigsferien 2003

Af Thomas Sillesen

 

Fredag 27/6:

Karl Verner (kv) ankommer til Røgterhuset ca. kl. 04.00 så vi kan køre sydover kl. 04.10

Bilen bruger en del benzin så vi tanker inden Hamburg, første egentlige rast er på rastepladsen Behringen hvor vi møder Jette og Freddy som har campletten med.

Efter Hannover ved Bockenem er der stau, dog overkommelig. Derudover holder vi pause ved Kassel og Bruchsal. Efter 1022 km ankommer vi til pension Kuri i Herbolzheim kl. 17.30. Her får vi et tiltrængt og forfriskende bad inden kv og Thomas går efter drikkevarer. Malthe er fyldt med krudt efter en lang dag i autostolen, så han kører i højeste gear.

Steffen og Laila med børn ankommer ca. 18.00. De bliver installeret og vi får låst cyklerne inde. Så er vi klar til at tage ud og spise på restaurant europa, her stifter vi bekendtskab med gnocchi, små kartoffelmoskugler, som ikke ligefrem er nogen succes. Herefter går vi hjem i seng.

Dagens vejr: 30 grader solskin på nær en enkel byge i sydtyskland.

 

Lørdag 28/6:

Efter et solidt morgenmåltid hos pension Kuri kører vi kl. 7.55

Steffen kører forkert allerede i første sving. Vi tanker inden vi kører på motorvej ved ”europark rast” Vi overhaler Freddy med familie inden Schweiz, vi kører over grænsen til Schweiz kl. 8.45. Vi holder en pause i Schweiz hvor Kv bliver betaget af ”tissekonen” så hun får fuld betaling.

Vi ankommer til Le Chateau 711M ca. 14.00 lige før Steffen og Co. Vi havde ingen problemer med at finde vej.

Vi handler i Casino i Bourg de Osians og griller hos Børge og Vibeke, der har været på pladsen nogle dage i forvejen. Her lokker Børge os til at køre løb allerede om søndagen,

Så vi kører til Vaujany 1253M for at melde os til.

Malthe har klaret turen til Frankrig flot, spist, sovet og drukket en masse mælk.

Dagens vejr: 28 grader letskyet

 

Søndag 29/6:

Vi stod tidlig op sådan en søndag i ferien, vi cyklede fra pladsen kl. 6.30 for at være ved start til tiden kl. 7.15 . Børge valgte at køre den lange tur, mens vi andre lige skulle mærke varmen og bjergene først. Da det er køligt om morgenen og vi starter med en lang nedkørsel vil Jens Otto stå ved foden af det første bjerg og tage vores varme tøj, men han kommer for sent afsted så han kan ikke komme ud fra campingpladsen for cykelryttere, så vi er et stykke oppe af det første bjerg inden vi kommer af med det varme tøj.

Steffen og Thomas mødes flere gange under løbet da Thomas er hurtigst opad men bliver hentet på nedkørslerne af Steffen.

Freddy og KV følges det meste af turen men Freddy knækkede kæden. Han kunne dog samle den med fingrene igen, så han gennemførte løbet.

Vi kørte løbet i gode tider. Steffen og Thomas fik guldtider.

Børge kastede op på l Alpe d`Huez og senere efter Bourg, så han vælger at stå af ved campingpladsen for senere at køre til Vaujany (i bil) for at aflevere chip og startnummer.

 

Jettes og Malthes dag:

Dagen blev brugt til rundtur på campingpladsen, baden i poolen, og hygge med de andre cykelenker og børn. Malthe fandt sig en hollandsk legekammerat Benjamin på 2 ½ år.

Campingpladsens gæster består hovedsagelig af hollændere.

 

Om eftermiddagen kørte vi en tur op til Grand Serre 1360M her var det køligere end på campingpladsen 28 grader mod 35 grader. Her nød vi en is i skyggen.

Vi grillede hos Børge og Vibeke.

Dagens vejr: 35 grader svag vind skyfri.

 

Kørte løbet La Vujany 108,8 km 4.24.49 Gns. 25.6

 

Mandag 30/6:

Jette Koller og Laila kørte fra morgenstunden mod Villard-reculas. Jette stod af efter kort tid da højder ikke lige er hendes stærke side. Laila klarede turen til Villard-reculas 1500M og er tændt på større udfordringer.

Vi brugte formiddagen til at handle i Bourg; taske til Malthe og CSC kasket til Thomas + de daglige fornødenheder.

Om eftermiddagen kørte mændene til L´alpe  D´huez  med Jens Otto som kamera og følgebil.

   
KV rejser sig og spurter de sidste meter til toppen af l'Alpe d'Huez.   Børge tager det stille og roligt efter flere gang på gårsdagens tur at have tømt mavesækken.   Freddy : "Jeg behøver vist ikke cykle de sidste meter op til de andre. Jeg står af her".

 

Hjemturen gik over Villard-reculas. I Huez ventede Steffen og Freddy ved afkørsel 2 mens vi andre tog afkørsel 1 mod villard-reculas så vi nåede campingpladsen af 2 omgange. Vejen fra Huez til Villard-reculas er en smal bjergvej med lodret klippevæg på den ene side og dyb afgrund på den anden side.

 

  Efter cykelturen gik vi i poolen hvorefter vi grillede hos Børge og Vibeke.

Børge er langt fra nogen stor fiskespiser. På campingferier er det en tradition, at Vibeke og Børge ligger grill til. Børge kører som den eneste med campingvogn til Alperne og har god plads. Han medbringer derfor en gasgrill.

Børge er grill mester over hans egen grill. "Hvem h...... har lagt fisk på min grill ??? 

 

Der er ingen toiletbrædder på toiletterne så det giver ekstra træning til lårbasserne.

Dagens vejr: 30 grader let vind, støvet virvler op på campingpladsen.

Kørte 49 Km. 2.30. Gns. 19,6

 

Tirsdag 1/7:

Vi vågner til regn, rusk og torden, så cykelturen over Croix de Fer bliver aflyst.

Vi tog på formiddagsbesøg hos Steffen og Laila og handlede i Casino, hvorefter vi kørte en tur over Allemont, dæmningen, op til Villard-reculas ned omkring søen og hjem.

Det blev lidt bedre vejr så vi kunne spise frokost i det fri. I dag blev der tid til en middagslur. Malthe var rundt og kigge på klatrevæg og lege på legeplads. Senere kørte vi til Allemont for at købe kartofler til Malthe, det blev uvejr igen med masser af regn og torden, så vi spiste i teltet med os selv til en afveksling. Malthe gik tideligt i seng.

Dagens vejr: som beskrevet ovenfor 14-19 grader.

 

Onsdag 2/7:

I dag kører vi turen til Madelaine 2000M.

 

 

Børge, KV og Freddy kører kl. 7.30 Steffen og Thomas kører kl. 8.00 for at vi ikke skal stå og vente på Croix de Fer 2068M. Det passer også med at vi er der nogenlunde samtidig. Her venter Jens Otto som igen agere følgebil.

Nedkørslen fra Croix de Fer er dårlig der er revner på langs af vejen og løs grus.

Kv sætter turbo på på den sidste del af nedkørslen og er først nede, bemærkelseseværdig da han først på nedkørslen blev overhalet af en ca. 10 årig pige. På vej ned belærer Børge os om at man skal holde godt fast i rækværket når man skider ud over kanten, men man skal ikke holde vejret til det siger plop. Jens Otto er kørt i forvejen for at finde opkørslen til Madelaine, så med hans anvisninger finder vi let vej men han kører selv forkert.

 

 

På toppen af Col de la Croix de Fer, 2068 m.

Fra venstre er det Børge, Steffen, Karl Verner, Freddy og Thomas.

 

På vej op af Madelaine viser Steffen storform og kommer til toppen samtidig med Thomas.

 
Steffen og Thomas på vej til toppen af Col de la Madelaine.   Steffen, KV (Karl Verner), Freddy, Thomas og Børge på toppen af Col de la Madelaine.

 

Jette og Malthe kommer for at hente os, de er på toppen 4 minutter før os, flot timing.

Da det er hundekoldt sætter vi os ind i bilen for at vente på de sidste. Da Børge når op bliver der taget holdbilleder. Så kører vi hjem. De tre i følgebilen synes, at Jette kører vildt nedad , det er der nu ingen i hendes bil der synes bortset fra Malthe der kaste op halvvejs nede af Madelaine. Ellers går turen hjemover fint, vi kører gennem flot natur over Glandon, på vej op passere vi en fodboldbane med et MEGET højt hegn omkring,

Jeg gad heller ikke rende nedad efter en selvhenter der. Om aftenen griller vi hos Børge og Vibeke. Vi ligger fisk på Børges fine grill selvom han siger at den ikke kan tåle det.

Ole Eriksen med famille ankommer til pladsen.

Dagens vejr. 23 grader skyet, 12-16 grader på toppene

Kørte 93 Km. 4.50 Gns. 19,6

 

Torsdag 3/7:

Vi starter dagen med bacon og æg derefter bad og opvask.

Så gjorde vi klar til dagens udflugt vi ville se Chartreusedestilleriet i Voiron stedet hvor likøren bliver lavet af munke. Vi var med på en rundvisning, hvor vi fik udleveret en walkman med engelsk udgave af informationerne. Vi så en 3D film om chartreuses historie, vi så også de store kobberkedler hvor destilleringen foregår og de store egetræsfade hvor likøren bliver lagret. Den grønne likør er den eneste grønne likør der har en naturlig farve fra urterne.

Den består af 132 forskellige urter, som kun munkene kender sammensætningen af.

Til sidst smagte vi på to af drikkene en gul og en grøn, vi købte en flaske af den grønne (den stærkeste). Derefter kørte vi hjem og spiste frokost på restauranten ved poolen, vi fik spagetti cabonara og Malthe fik pommes frites. Eftermiddagen gik med afslapning.

Malthe trådte på en hveps og blev stukket under foden, heldigvis havde Jette Koller noget tryllecreme han fik smurt på og det hjalp med det samme. Thomas og Steffen kørte til L´alpe D´huez for at hente startnumre.

Vi grillede kæmpe bøffer hos Børge og Vibeke.

 
Hygge ved aftensmaden hos Vibeke og Børge.   KV er på kost hos Vibeke i hele ugen. Læg mærke til hvordan han hæver tallerkenen for at skovle maden ind.

Dagens vejr. 24 grader skyfrit – letskyet.

 

Fredag 4/7:

Efter morgenmad og toilette kørte vi en tur til L´alpe D´huez og gik en tur rundt på markedet hvor vi købte en pose kirsebær og spegepølse med hvid pels, vores med-ferierende mente at den måtte være giftig. Det var rimelig kølig i højden.

På vej hjem mødte vi Jytte og Jørgen Hansen udenfor Casino (supermarked).

Dem fik vi lige en lille sludder med. Efter frokost og afslapning kører Steffen og Thomas til Bourg for at kigge på cykelbutik og drive lidt rundt for at lade op til dagen efter. Kort efter at vi er kommet hjem, kommer Steffen og siger at de skal til læge med Mads han er faldet under vild og forbudt leg, han har brækket armen. Senere kom Laila hjem med de to andre og lavede mad til dem hvorefter hun kørte igen. Vi så efter Morten og Stine mens hun hentede Steffen og Mads. Vi spiste hos Steffen og Laila og fik senere the hos Børge og Vibeke.

Dagens vejr: køligt og småregn på L´alpe D`huez,  snevejr på Galibier, 26 grader på campingpladsen.

 

Lørdag 5/7:

Jeg stod tidlig op for at være klar til La Marmotte, men 20 min. før vi skulle køre til start fik jeg et nyrestensanfald, jeg tog noget smertestillende det hjalp så meget at jeg kørte til start, men psykisk var jeg kørt helt i kulkælderen.

Malthe og Jette var gået op til vejen for at vinke når vi kom forbi. Allerede efter få kilometer får jeg defekt. Sensoren til cykelcomputeren hopper af og dasker imod egerne.

Så allerede her taber jeg tid. På vej op af Croix de Fer henter jeg de øvrige bortset fra Steffen som jeg ikke ser før mål. På toppen tanker jeg op og overlader den varme jakke til Jens Otto, der denne dag kom afsted i tide. Efter få sving på nedkørslen er redningsmandskab ved at hente en cykelrytter der er røget ud over skrænten, kort efter ser jeg en mere der er tæt på at ryge ud over og et par kilometer længere nede ligger der to stille ude midt på vejen og bløder kraftigt. Jeg er i forvejen ikke hurtig på nedkørslerne, men dette får mig til at sænke farten yderligere. I dalen er det svært at fine en gruppe der passer i tempo så jeg kører en stor del af vejen hen til næste opkørsel alene. Det går let op til Telegraphe 1570M . Efter Valloire hvor jeg fik lidt at spise og drikke er jeg nød til at stå af cyklen og ind i buskene med tynd mave som jeg havde siden fredag. Turen op til Galibier 2642 M tog mange kræfter, så jeg holdt en kort pause på toppen.

Nedkøslen mod Lautaret gik rimelig men jeg blev øm i nakke og skuldre af at holde fast i styret og bremse i svingene. Fra Lautaret til Bourg var der en del trafik, og en foran-kørende bil skulle lige have renset ruder i en tunnel, så der fik jeg en douche i sprinklervæske. I bourg tanker jeg op inden opkørslen til l´alpe D´huez.

Turen op er hård med 160 km i benene, men der er mange der lider mere end mig. De sidder på autoværnet med hovedet mellem knæene, hænge hen over cyklen eller går op, jeg selv nøjes med en kort pause i skyggen hvor jeg hælder noget vand i kasketten.

Senere da Ole kørere op ligger folk i rabatten og nogle kaster op.

I mål ventede Jette, Malthe, Vibeke og Birgit med roser.

Jeg kom igennem på fornuftig vis, spiste og drak nogenlunde som planlagt, og var ikke helt smadret på toppen.

Jeg gennemførte på 9 timer (sølvtid) Steffen var 45 minutter hurtigere (guldtid).

Hjemme på Campingpladsen var Malthe i bad og fik en god lang fomiddagslur. Laila købte Champagne til om aftenen når alle var kommet i mål og hjem.

Aftensmaden blev hentet i Bourg: Pizza som var noget brændte i kanten , slet ikke som dem vi plejer at få derhjemme.

Champagnen blev åbnet med brag hos Børge og Vibeke, alle gennemførte uden større problemer. Vi gik tidlig i seng den aften.

Dagens vejr: 25 grader skyfrit let vind.

Kørte løbet La Marmotte 178 km 9.00 Gns.19.33 på CC: 8.39 Gns.20.57

 

Søndag 6/7:

Sidste dag på Camping Le Chateau.

Malthe står sidst op. Thomas har stadig dårlig mave om formiddagen.

Vi slapper af om formiddagen bortset fra en stor opvask.

Alle mændene plus Vibeke og Birgit cykler til Bourg for at kigge cykelbutik og får en øl på fortovsrestaurnt, imens handler Jette og Malthe i Casino.

Hygge på en fortorvscafe i Bourg de O'isans.

 

Om eftermiddagen gik Malthe og Thomas i poolen og vi var alle tre uden for pladsen for at tage billeder af de omkringliggende bjerge og vi fik pakket bilen. Det vrimler med flyvemyrer ved indgangen til teltet, det er sådan noget man må regne med når man er på landet siger de i receptionen. Om aftenen grillede vi sædvanen tro hos Børge og Vibeke.

Vi nåede også lige at sende fem postkort i dag.

Dagens vejr: 28 grader skyfrit.

 

Mandag 7/7:

K.V. kommer et stykke tid før afgang og starter hans elektriske pumpe op for at suge luften ud af hans luftmadras. Hvilket sandsynligvis vækker alle naboer. Afgang mod Danmark kl. 06.15. Malthe var i dårlig humør indtil han fik fyldt bleen.

Vi holdt morgenmadspause i Schwiez her kom Thomas af med den nyresten der drillede lørdag morgen.

Vi spiste aftensmad på en rasteplads i Tyskland hvor tjeneren misforstod ordren.

Så da han serverede manglede der 2 gange dagens ret, så fik han travlt med at fremskaffe dem. Resten af turen forløb planmæssigt. Vi ankom til Damsmark kl. ca. 23.00, hvor K.V. blev hentet af Karen. Malthe var helt vild med at komme hjem igen, han gik grinende rundt i hele huset og tjekkede det hele ud.

Dagens vejr: 28 grader skyfrit til letskyet