Noter og billeder fra turen til Alperne - uge 27 og 28 2002

Billeder kommer senere !

Noter fra turen

Følgende ryttere deltog på turen med nedenstående grej :

Tirsdag d. 2/7 - Col de la Croix de Fer, 2064 m.

Af Niels H. Nielsen.

Det blev aftalt at skulle køre op til jernkorsets bjerg Col de la Croix de Fer i 2064 meters højde. Fra campingpladsen er der ca. 31 km til toppen og en højdeprofilkurve kan ses på nedenstående diagram.

Starten gik kl. 8.00 og på turen deltog Karl Verner, Børge og Niels. Steffen havde valgt at holde hvile dag.

Starten gik kl. 8.00 og på turen deltog Karl Verner, Børge og Niels. Steffen havde valgt at holde hvile dag. Det var Niels´s første dag på cykel og han mødte således op med friske ben, mens Børge og Karl Verner havde 2 dages kørsel siddende i benene.

Ruten var af vej D526 som går videre over i vej D926 og retur igen. I alt blev tilbagelagt 63 km.

Efter kun ca. 3 km begyndte opkørslen på dæmningen til Lac du Verney. Herefter flad vej rundt om ca. 1/3 af den naturskønne sø Lac du Verney hvor der er mulighed for at dyrke mange forskellige former for vandsport.

I bjergene er der mange søer som anvendes til opdæmning af smeltevand fra bjergene og vandet anvendes løbende til el-produktion.

De to dages bjergkørsel sad i benene på Karl Verner og han blev sat af allerede efter få km.

Børge og Niels fulgtes de næste 5 km, men da det begyndte at gå op med 10% over en længere strækning rykkede Børge stille og roligt fra Niels. I byen Le Rivier d'Allemont fladede stigningen ud og udenfor byen begyndte en stejl 12% nedkørsel over ca. 1,5 km. Træls at skulle køre ned nu, hvor man var fundet ind i en god stabil rytme med kørsel opad. Regningen kom da også prompte med 12 % opkørsel med det samme på den modsatte bjergside.

Vi mødte en flok geder der gik i bjergene, men lige som vi krydsede dem fandt det mere interessant at stå på vejen. De flyttede sig dog så vi kunne passere, men lod sig ellers ikke synderligt påvirke af vor forbi kørsel.

Efter et par og tyve km´s kørsel kom vi til en meget imponerende dæmning - Barrage de Grand Maison. En meget høj og bred dæmning der opdæmmede millioner af kubikmeter vand ved hjælp af stejle bjergsider.

Nu havde vi også nået grænsen hvor træbevoksningen stoppede, ca. 17-1800 m.o.h.

På de store græsarealer gik hundredvis af får som i sommerperioden bliver passet af et par hyrder.

2-3 km før toppen blev vi overhalet af Laila - Steffen & Vibeke & Dorte i biler.

Børge nåede toppen af Croix de Fer i tiden 2 timer og 22 min. Niels kom 4 min. senere og Karl Verner yderligere 15 min. senere.

På toppen var der kun 12°C og det var nødvendigt at iføre sig overtræksjakke. Der blev taget fotos.

Karl Verner på vej de sidste meter op til Col de la Croix de Fer.

På toppen af Col de la Croix de Fer.

Vi kørte et par km ned igen og drejede ind på vej D927 og snuppede lige toppen af Col du Glandon, 1924 m.

Herefter nedad iklædt overtræksjakke og regnjakke for at holde den kolde vind ude.

Vi holdt et par pauser undervejs ned for at samle op og tage et par fotos. Karl Verner er ej heller den store nedkører, derfor bekom opsamlingerne ham vel.

Hjemme igen ca. kl. 12.15. Gennemsnitsfart ca. 22 km/t.

Onsdag d. 3/7 - Col du Galibier, 2646 m.

Af Niels H. Nielsen.

Denne dag skulle det store slag slåes op over et af alpernes legendariske tour pas, nemlig Col du Galibier i 2646 meters højde.

Der var afgang kl. 8.00 og på turen deltog Steffen, Karl Verner, Børge og Niels.

Ruten var fra Rochetaille ad vej nr. N91 gennem Bourg-d'Oisans. De første 12 km var flade og gav således en udmærket opvarmning.

Men så begyndte festen ellers med stigning op til le Freney d'Oisans videre ind til opstigningen til Le Deux Alpes starter og videre over Barrage du Chambon som igen var en større dæmning. Her havde vi allerede kørt 8 km opad.

Det er iøvrigt her starten går på 17. etape af årets Tour de France med rullestart på Le Deux Alpes og med reel start på dæmningen.

De næste 25 km op til Col du Lautaret er rimeligt overkommelige med stigning på 4-5 %. Men længden på 25 km tærer på kræfterne især når man allerede har 8 rimeligt hårde km opkørsel i benene.

Når man kører opad er det vigtigt selv at finde sit eget tråd. Vi aftalte derfor at samle op i byen la Grave. I området ved la Grave ligger det store bjergmassiv la Meije med bjergtinder på 3883 meters højde. Imponerende syn med store snebeklædte bjergtoppe i juli måned i næsten 30°C varme i dalen.  

I la Grave købte vi vand hos en lille købmand inden vi fortsatte de næste 11 km op til Col du Lautaret i 2058 meters højde.

Nu kunne vi begynde at mærke det blev koldere i højderne. Der kom flere skyer på himlen, og vi begyndte at blive lidt betænkelige med hensyn til vejret på toppen af Galibier.

Niels begyndte at være mærket af de første godt og vel 30 km´s opkørsel og kom adskillige minutter senere til Lautaret end Steffen, Børge og Karl Verner.

Efter lidt fotografering gik det videre op mod toppen af Galibier ad vej nr. D902. Det var en mindre bjergvej med rimelig god asfalt.

Nu øges stigningsprocenten til ca. 8% og om det var på grund af dette, den tynde luft eller træthed, så måtte Niels erkende, at manden med hammeren var tæt på.

Niels havde noteret sig, at der var 8 km fra Lautaret til Galibier toppen på skiltet ved svinget på Lautaret passet.

Hver km var en lidelse, men samtidig også en sejr at overvinde. Vejen havde mange steder intet autoværn ned mod den dybe dal, og flere steder gik det lodret ned ved siden af vejen. Efter 6,5 km så Niels håb forude, rundt om det forstående bjerg. Kun 1,5 km tilbage. Men hvilken ubehagelig overraskelse forude ventede !

De sidste km af opkørslen til Col du Galibier.

Rundt om bjerget dukkede et skrækkeligt syn op. Som en vinmark på en bjergside med sine kendte terrasser og afsatser snoede de sidste km sig mod bjergtoppen ad skarpe serpentinersving med stigning på 12%. 8 km angivelsen på Lautaret passet var angiveligt til passagen gennem tunnelen 100 m længere nede end toppen. Hvilken lidelse at skulle køre de sidste ca. 2,5 km længere op til toppen !

På toppen var først ankommet Steffen, så Børge og som nr. 3 kom Karl Verner. De ventede med overtøj, men frøs meget. Der var en rimelig vind på toppen.

Col du Galibier er Frankrigs næsthøjeste bjergpas som kan passeres i bil, og passet er kun åbent fra juni til oktober. På nabo bjergsiderne lå der sne - vejene var dog fri for sne !!

Men adskillige bjergetaper i Tour de France i juli måned er blevet aflyst over Galibier passet p.g.a. snestorm på toppen.

På toppen af Col du Galibier.

Toppen af Col du Galibier.

Efter de obligatoriske fotos gik det hurtigt ned igen. Ingen havde lyst til at gå de sidste 30-40 m til bjergtoppen. Iført overtræksjakke og regnvest til at modstå vinden. Det var koldt for fingre og knæer.

På Col du Lautaret stoppede vi og købte et par croissanter som blev fordærvet.

Frysende fortsatte vi ned til la Grave hvor vi samlede op. Nu var temperaturen steget, og vi kunne holde varmen.

Hjemad gik det ad samme vej som vi kørte ud.

I Bourg-d'Oisans ville Steffen lige hilse på de første 2-3 sving på Alpe d'Huez opkørslen. De tre andre forsatte til Bourg-d'Oisans centrum, hvor vi satte os på en fortovs restaurant og nød en pilsner, mens vi skuede efter Steffen ude på vejen. Byen var fyldt med cykelryttere som drønede rundt i det spændende terræn. I dette område fåes bjergene ikke være eller bedre om man vil afhængig af hvilken synsvinkel man ligger.

Steffen kom ej, vi blev enige om, at han nok var forsøgt sig til toppen af Alpe d'Huez.

Hjemme på campingpladsen igen havde vi kørt 109 km på ca. 6 timer. Steffen kom knap halvanden time senere efter at have besteget Alpe d'Huez.

Han nåede at køre 133 km.

Torsdag d. 4/7 - l'Alpe d'Huez, 1839 m.

Af Niels H. Nielsen.

Så oprandt dagen hvor vi skulle prøve kræfter med dette legendariske bjerg. De berømte (eller berygtede om man vil) 21 sving, stigningen på gennemsnitlig 8,45% og de første 2-3 km´s opkørsel formede sig som en lodret mur med stigninger mange steder på 11%.

Denne dag havde vi besøg af Ole Eriksen som benyttede sin tur til Frankrig sammen med familien til at kigge fordi campingpladsen i Rochetaillee. Ole kørte på sin gode Müsing cykel. Vi var lidt forundrede over, at han stillede op med en gearing på 42/23. Havde han kræfter til at træde dette høje gear hele vejen op ????

Fra Rochetaillee kørte vi de første 7 flade km ind til Burg d'Oisans ad vej nr. N91.

Fortsættelse følger ..................