Bike At Night (B:A:N).

 

For de som gerne vil køre lidt om aftenen i den mørke tid, hvor arbejdet for de fleste betyder kørsel i dagslys ikke er muligt.

 

Vi kører på asfaltveje, skovveje og også ind på de små stier i skoven og undgår så vidt det er muligt ”mørke” trafikerede veje.

Tempoet er moderat og vi sørger for alle er med hjem. Længden er ca. 90-100 min. (så kan de fleste gode cykellygter med batterier vist ikke meget mere !)

For at du kan deltage, så skal du have et baglys og selvfølgelig et ordentligt forlys, som kan lyse vejen op. Der findes masser af billige “halvgode” systemer og nogle bygger også selv deres lygter - andre kører med det bedste, som kan ses på www.lupine.dk

F.eks. har Bikebuster på dette link en udmærket lygte. P.t. har Harald Nyborg i deres julekatalog et udmærket tilbud på en SIGMA cykellygte med oplader.

Herudover kan det stærkt anbefales at købe refleksbånd til at sætte om nederst på skinnebenet.  

 

Vi mødes på torsdage i december, januar og februar måned kl. 19.00 på stadion. Mød op præcis – ellers er vi væk.

Første gang torsdag d. 9/12. Så har du tid til at få købt ordentligt cykellys !!!

Efter turen åbner vi i cafeteriaet så der er mulighed for at købe en øl eller vand og få en cykelsnak.

 

Ryttere der ikke er medlem af Oksbøl Cykel Team er velkommen til at køre med nogle aftener.

 

Vel mødt.