Foto og noter fra Blåvand MTB Challenge

i Bordrup plantage d. 6/11-2011.

Lidt statistik og ord om løbet

Den 8. udgave af MTB løbet i Bordrup plantage blev afviklet på en skyet men tør efterårsdag.

Der var forhåndstilmeldt 223 ryttere. Der kom 19 eftertilmeldinger og til start stillede 223 ryttere. Så 19 af 223 forhåndstilmeldte ryttere dukkede ikke op på dagen.

Vi har søgt om at afholde løbet igen i 2012 søndag d. 4. nov. Vi afventer Naturstyrelsens godkendelse heraf.

En stor tak skal lyde til de erhvervsdrivende i Blåvand by for de mange flotte præmier.

Også en stor tak til Naturstyrelsen for at vi kan benytte deres arealer i Bordrup plantage.

Søren "sidevind" Nielsen har sammenfattet nedenstående løbs referat

En god dag i skoven .....

"Blåvand MTB challenge 2011"

Efter flere uheldige forsøg med afviklingen af Bordrup løbet de sidste par år, var det nye set-up til årets mtb løb en gal mands værk – eller var det ? Nej, det var genialt og en raketaffyring på det helt rigtige tidspunkt. Der var 2 muligheder for Bordrup mtb løbets fremtid …. blive liggende og dø eller rejs dig og kæmp - og det gjorde det så – det sidste !!

Energien til at gennemføre et arrangement på frivillig basis, skal hentes i resultaterne, positiv kritik og mange store smil. Og det var mit indtryk, at posen med energi og frivillige hænder, var ved at være tømt og derfor var succes en nødvendighed for stævnets fremtidige overlevelse.

Jeg kan derfor kun bøje mig i støvet for cykeludvalgets modige beslutninger. Slut med vandpistoler og frem med kanonen ! I valgte at løfte løbets afvikling op på et niveau, som gør det sjovt at være deltager i et cykelløb - og lysten til at komme igen ved næste løb .

I spillede - og vandt !

Som en deltager sagde til mig da han ankom til Bordrup søndag formiddag ; ” Du ser meget afslappet ud i betragtning af alt det I har gang i ” Svar : ”jo tak , det er jeg osse ... og de andre med – de har styr på det hele ” Og det var sande ord, selvom en dame med højtstaaende vand i øjne spurgte hvor det nærmeste toilet lå, og jeg pejede i retning af Blåvand. Et fjerntliggende tissehus, var sammen med et lavtliggende træ som stod meget upassende på ruten, formentlige dagens eneste fejl, på en dag hvor alt klappede, alle hjælpere deltog og alle løftede samtidig.

Jeg var ikke sat op til det store rollespil i dagens opgaver, og kunne derfor blande mig i mængden af tilskuere og deltagere for at suge indtryk til mig. Der var mange og det gav en god fornemmelse i maven ; en veltalende speaker som guidede og informerede myretuen med vestjysk sindighed, den lange mand i de røde bukser og landkortet i hånden, som havde overblikket - koncentrerede blikke i tidstagningen, venlighed i check-in, en p-vagt som ikke lod sig køre med og ned - og en god vestjysk handelsmentalitet i teltet : "En kop kaffe for 5 kroner - 2 for 15 !"

Det var sgu som juleaften for cykeltosser - og forud ventede dansen om juletræet, eller mere korrekt ; træerne , for de står tæt i Bordrup plantage !

Næsten alle i myretuen er kommet for at køre cykelløb - og det oser af intensitet, gearet skal justeres, opvarmning, diskussioner om rutens sammensætning og sværhedsgrad, og de sidste klap på skulderen før det hele rigtigt starter. Et motionsløb med en stor portion konkurrence - med sig selv eller med alle de andre !

Efter mange ugers forberedelse med ruten, vil jeg tillade mig at kalde det "hjemmebane". Derfor var det ikke spekulationer om rutens udformning, længde og tekniske sværhedsgrad som rumlede under hjelmen, med derimod visheden om den fysiske udfordring som ventede i de næste små 2 timer.

De gule løver fra Varde fyldte godt i feltet, og udgjorde en klar dominans forrest i feltet. Den gule/sorte farve dominans blev kun brudt af et par orange efterårsfrugter; Kirchheiner som med stor berettigelse stillede sig forrest med de store hanløver, og så en optimistisk hjemmebane oct-rytter.

Jeg hader startsløjfer - for meget lige ud og for lidt teknik, som altid får min puls for hurtigt og langt op i det røde felt, med det resultat at kræfterne fordamper unødigt hurtigt. Men visheden om en teknisk nedkørsel på "ulven" gav optimisme m.h.t. at overleve startsløjfen - så min optimisme havde grobund!

Wupti, og vi var på vej opad punkt 100 og jeg var med fremme - viste lidt overskud og kørte forbi et par rytter, før det igen gik nedad og ind på den smalle tekniske nedkørsel. Og her blev kørt stærkt - og ikke bremset! Godt 6 min var kørt, og vi fløj forbi tidstagningen for første gang - så var der bare 3 omgange tilbage - puha!

Jo, det er et motionsløb, men det gælder om at vinde - eller i det mindste at lægge op til flere udvalgte konkurrenter bag sig. Det kunne være et argument for at køre med et morfar sidespejl, men oftest er det nok bare at "kik op", for at få styr på konkurrenterne.

På et tidspunkt sad jeg med en fornemmelse af overskud. Jeg havde fanget et par løvehaler som trak feltet fra hinanden i mindre bidder. Ved det gamle målområde for enden af Tyskervej, hvor oversigtsforholdende for placeringerne er gode, ja, her var det så sidste gang jeg så den orange efterårsfrugt i vild flugt med et par løvepelse. Det var godt for klubånden, og jeg kunne herefter koncentrere mig om mine "overmænd", som jeg med maximal ydelse havde fået kilet mig ind imellem.

1. og 2. omgang gik med overhalinger og puls 180. Tilråb fra tilskuerne hjalp til med at flytte tankerne væk fra den grimme jernsmag i munden, og et overblik over placeringen. Flere gange hørte jeg nr. 7 - nr. 8 , og optimismen fik et spark opad. Men jeg havde holdt et par løver bag mig hele 2 omgange, og det virkede uvirkeligt. Jeg plejer jo at få hammeren! Og det fik jeg så .....

Et stykke inde på 3.omgang kom krampen, og jeg ved snart ikke hvad som gør mest ondt - at se konkurrenterne som længe har ligget i morfarspejlet, og nu kommer blæsende forbi, eller 2 stive lægmuskler som eksplodere samtidig og får skovens træer til at ligne gummitræer. Næste tanke indfinder sig; hvordan h... kommer jeg på cyklen igen med 2 stive træstammer? 3-4 rytter kom forbi før jeg igen fik gang i piskeriset, og blev klar i hovedet til at lægge en ny plan - plan 2 "at gennemføre". Jeg fik kontakt med sidste mand fra overhalingsgruppen, men måtte også konstatere, at det var en enlig løve - de andre var væk! Ved bagsiden af punkt 100, sagde jeg anstændigt farvel og forsøgte at få tempo i kronhjorten igen. Men uden udsigt til forankørende konkurrenter blev jeg ved plan 2 - og bortset fra en omgang krampe kort før opløbs strækningen, så var det en super tilfreds oct'er som trillede over stregen med et maximalt udbytte.

Som kronen på værket kommer kaffen og chokoladekagen! Det gør forskellen mellem en god dag i skoven og en tur i skoven! I kampens hede på ryggen af kronhjorten, havde jeg glemt at målområdet osede af kaffe- og kageduft - så endnu en god grund til at glæde sig over det gode oct set-up.

2 timer senere, henimod tusmørket, fik jeg stukket en dåseøl i hånden - p-pladsen var TOM og det virkede lidt uvirkeligt, at her 2 timer tidligere var en myretue.

Tak for en god dag i skoven ......

Fotos

Fra Jette & Thomas SIllesen, 1

.

 

 

Fra Jette & Thomas SIllesen, 2

 

.

 

 

Fra Brian Andersen

 

.