Foto og noter fra MTB løb Bordrup d. 30/12-2006.

Kan det være sandt?

Af Bjarne Højgaard Jensen, Herning CK

 

Det er tidlig lørdag morgen. Gud ske lov for,  at jeg havde meldt ud, at jeg ikke ville køre hårdt til løbet i dag. Jeg fik nemlig per automatik ondt i benene, da jeg så vejret uden for. Øv, tænkte jeg. Det er tredje år i træk, at det skal være vådt og koldt til løbet hos Oksbøl Cykel Team. Nå, men det er jo ikke vejret der skaber løbet så hvis jeg blev hjemme ville jeg jo blive bedre til MTB!

Nå, men på med vanterne, bogstaveligt talt. Joo, det var koldt, blæsende og vådt, men da jeg cyklede mod Oksbøl var det måske ikke så slemt som jeg gerne ville gøre det til…ja, lige indtil bare nogle minutter før master-starten fra stadion til startstedet i skoven.  Regnen silede ned og det var koldt. Vi var alle våde inden vi fik begyndt.  Jeg frøs godt nok en del, men vidste også, at det var midlertidigt til vi blev sluppet løs i skoven.

Starten skulle gå og vi indfandt os alle i vores grupper.  Nå, men jeg startede med at placere mig langt fremme i feltet – inden start. Så havde jeg jo været med i frontJ for jeg vidste med mig selv, at jeg ikke ville køre for hårdt på efter noget bøvl med lysken og ryg. Men men, starten gik, og så glemmer man jo ofte smerter, ja, det gjorde jeg i hvert fald. Der blev godt nok langt fra land, og jeg syntes da godt nok, at de der hard-core MTBer holdte kæden stram med det samme ud ad det lange lige stykke grusvej. Jeg fulgte med, men faldt lidt tilbage for jeg kunne ikke rigtigt få benene i gang. Nå, men, nej, det skulle da være en løgn, jeg kæmper jo det bedste, jeg kan og glemte også helt min aftale med mig selv om ikke at køre hårdt og med om de foreste placeringer trods det, at ruten bestemt var en Bjarne-rute (ikke for teknisk,stejle op- og nedkørsler, hehe).

Der blev gået til den, men af en eller anden årsag slog jeg op i banen og mærkede, at jeg lige i dag havde brug for at holde ord over for mig selv og ikke køre hårdt = passe på mig selv, min ryg og lysken. Så ud og væk fra fronten og forceringen, der fandt sted. Altså, jeg var ikke langt væk fra dem alle, da det første højresving ind i skoven kom, men  jeg var tilfreds og følte jeg nød det. Jeg kunne mærke på mig selv, at det var en god beslutning.

Jeg kørte roligt og solidt rundt på 1. omgang og lavede ingen fejl. Jeg havde valgt ikke at presse mig selv. Det gav pote med mere afslappet kørsel. Det flød mere for mig og i stedet for at give den gas på de lange lige stykker, kørte jeg afventende i forhold til, hvad jeg normalt gør. Jeg forcerede ikke. Jeg fik kontrol over puls og fandt en stabil og sikker måde at tackle det eneste lange stykke med påvirkelig vind på ruten. Det skulle vise sig at være en klog beslutning, da jeg fik mere overskud inde i selve skoven og lavede derfor færre fejl i min kørsel. Jeg bliver sgu helt stolt over min taktiske formåen i dag, hehe. Jeg må jo ha lært noget trods alt, af de løb jeg har deltaget iJ På 1. omgang lå jeg sammen med 2 andre MTBer og et stykke tid sammen med Bent Koudal, Varde CK, på cross. Det så ikke nemt ud i dag på crosscykel. Jeg vælger at køre mit tempo og de 3 falder alle fra, ja, eller vælger ikke at forcere deres tempo!

På 2. omgang kunne jeg længere fremme pludseligt se nogle af de folk, der satte mig til vægs i starten g havde fulgt fronten. Jeg tænkte, hold da K*** , dem skal jeg ha fat i, men jeg forcerede ikke.  Jeg tænkte mig om og fik langtsomt kontakt. Det var virkelig fint. Det var Steen Kruchow, Varde CK, og Troben Krog, Varde CK. ”Krogen” der, over for brormand Torben, ellers havde proklameret, at han ville slå hul fra start til alle andre! Hvad skete der så lige der! Nå, men oppe i hjulene på de 2 kørte vi sammen på det lange lige stykke og Krog ville vist gerne have Steen frem og tage vinden på snuden, men Steen valgte klogt at blive bagved. Det koster kræfter at bryde vinden, og det var nok det Torben følte. Efter lidt tid på grusvejen kunne vi længere fremme se Claus Vinnich, Vejen BC. Jeg tænkte, om jeg lige skulle lave et ryk op til ham, men igen kom jeg i konflikt med det, at jeg ikke ville køre hårdt idag, meeen jeg gjorde det nu alligevelL Krog forsøgte at komme på hjul, men nej, Krog den gik ikke lige. Du havde taget vinden et stykke tid og mærkede, hvad det vil sige. Jeg kommer op til Vinnich som lige kører med nogle øjeblikke. Jeg siger til ham, at han skal køre med, men han siger, at jeg bare skal køre. Jeg holder mit tempo, og kan se at Vinnich langtsomt bliver sværere at se bagude. Okay, tænkte jeg, jeg kunne måske godt give lidt mere gas og stadig holde mig inden for min margin or ikke at køre hårdt!

Det gjorfde jeg, men egentligt ikke voldsomt. Jeg tror ikke, at jeg kørte hurtigere omgangstider, men bare hurtigere end mine MTB gutter bag mig, ja , jeg ved det jo ikke for jeg har ingen tider, men hvis ikke det stemmer, er det jo mærkeligt, at jeg ikke blev kørt ind af dem igen.

Det gik derudad, jeg er tilfreds med mine dispositioner. 3. omgang blev også kørt. Jeg tænkte ,da jeg kørte ud på den omgang , at nu er der kun 3 omgange igen og det er til at overse. Jeg havde aftalt med mig selv, at hvis jeg følte jeg blev presset for hårdt, ville jeg rulle mod mål efter de 3 omgange og prøve at få følelsen af at tænke på mig selv fysisk for en gangs skyld. Ja, det blev altså til alle 5 omgange også uden at have kørt mig ud på nogen som helst måde. Jeg havde lyttet til kroppen og det føles faktisk ret fedt.

4 omgang kørte jeg sik sak mellem mange andre MTBer som jeg hentede med en omgang (motion). Faktisk henter jeg også en sportrytter som dog forvirrede mig. Jeg vidste, mente jeg, at jeg havde en omgang mere, men denne MTBer kørte hjemover. Det kunne jeg ikke helt forstå, men blev enig med mig selv om, at han måske havde samme strategi som jeg havde med at køre hjemover hvis nu… ja, så meget i tvivl kunne jeg jo heller ikke være, for presset var jeg ikkeJ

5. omgang gik fint og på ruten ser jeg Torben (for første gang siden starten), lige inden jeg kørte ind i skoven efter den lange grusvej. Ruten krydser hinanden og vi kunne lige hilse på hinanden, nå at aftale om vi skulle spise pizza eller pasta efter løbet, hehe…nå, men vi kørte i hver vores retning, så…. han var jo langt foran og at hente ham ville jo være i strid med det jeg kan på en MTB-cykel! Men jeg følte tilfredshed over at se, at han havde holdt stilen fra starten og holdt ved i front (så kan du lære det Krog!). Jeg vidste også, at meget skulle gå galt, hvis nogen skulle komme bagfra og hente mig, så jeg forcerede ikke, følte jeg.

Efter sidste omgang var det jo så hjemover mod stadion i Oksbøl. Så her var det jo kun et at gøre, stadig på den store klinge, men noget mere tungt gear. Vinden var i ryggen, så det var svært ikke at køre stærkt. Efter at have kørt relativ kort tid hér kunne jeg længere fremme skimte en rytter, nej, 2, nej, flere ryttere. Og en af dem var Christin Skov, Varde CK. Vildt tænkte jeg, det kan ikke passe, men den var god nok. Christian, 2er fra grusgaven til Varde Vinter Cup, men men han var jo lige dér, så jeg tænkte, at han måtte have haft defekt. Ja, det er jo som, man vender den. Han havde vist ”sukkerdefekt” og ”uregelige ben”, der ikke ville som han. Han forsøgte at komme på hjul, og det gik da også – indtil han sagde ”kør bare, Bjarne”. Hmm, jo han må simpelthen bare været gået godt og grundigt kold. Det bragte minder, nej, om igen, tanker tilbage på mig selv fra sidste år. Netop på det lange stykke tilbage til Oksbøl gik jeg også helt ned. Det er hvad der sker,  men ikke sjovtL

Det kan skyldes mange ting, men en ting er sikkert i hverken mit tilfælde, sidste år, eller for Christians tilfælde i dag skyldes det manglende træning. Faktorer kan måske være lidt for hård træning op til løbet, det kolde vejr, regnen, blæsten og nok vigtigst af alt sådan en dag som i dag; MAD og DRIKKE. Det må ikke forklejnes. Kroppen hungrer mere i koldt og vådt vejr. Kroppen i sig selv forbruger mere end det, vi yder i pedalerne. Kroppen kæmper i dag med at holde varmen og bruger således mere energi end man måske havde påregnet….. Nå, men ikke desto mindre, så kørte jeg fra Christian som , slukøret , kom i mål og lignede én der ikke gad noget mere i dag. Det gør han nok heller ikke.....

Vel i mål var jeg faktisk en glad og tilfreds MTBer i dag, ja i dag MTBerJ. Jeg havde overholdt mine planlagte kritierier for et løb, der skulle give mig en dejlig oplevelse uden absolut at skulle præstere max.  Det ender ud til en en placering i top 10 (måske 8er, ved det ikke i skrivende stund).

Jeg må således sande en helt anden side af et cykelløb i dag. Jeg holder mig til mine taktiske overvejelse, afviger ikke (måske én gang, men finder vejen tilbage), det går godt og det er fedt at være med på nogle andre rolige vilkår som jeg godt kunne lide. Bare rolig, jeg falder ikke af på den. Jeg lærer jo stadig en hel del!  Jeg havde et godt løb med mine taktiske overvejelser… det kan altså godt være sandt, at det er muligt at køre et godt løb uden at vinde. Det gode løb kommer i hus for mig i dag ved, at jeg overholder mine aftaler med mig selv. Det er ret igennem en cool detalje idagJ

Alt i alt en god dag i skoven, et godt løb arrangeret uden, at jeg opdager fejl eller mangler. Tja, det er vel kriteriet for et godt løb for en rytter? Ja, det synes jeg!  Tak for en god dag Oksbøl Cykel Team

Tillykke til top 3 i alle klasser.

Godt at se dig tilbage i sporet igen ThalundJ