Af Niels H. Nielsen
Oksbøl Cykel Team indledte søndag d. 28/3 sommersæsonen med kaffe og rundstykker i klubhuset. Der mødte ca. 25 op til morgenkaffe og rundstykker med efterfølgende information om den forestående sæson.
Efter at rundstykkerne og de første kopper kaffe havde fundet vej i de fleste rytters maver, informerede cykeludvalget om den forestående sæson, herunder:
Medlemsregistrering og kontingent. | |
Kaptajner og kaptajnordninger. | |
Løb med fælles tilmelding og tilmeldingsprocedure hertil. | |
Klubbens opgaver, Blåvandshuk Rundt, Holdmatchen og MTB løbet i Bordrup. | |
Medlemsregistrering og kontingent, herunder motionslicens. |
Følgende "glemte" cykeludvalget at pointerer på mødet, men må betragtes som en selvfølge :
Man skal køre med hjelm under træning i klubben. | |
Alle bør læse kørselsregler og køretips. |
Information om alle ovennævnte ting kan læses andre steder på hjemmesiden.
Vejene vi kører på er mange steder i dårlig stand efter vinterens hærgen.
Derfor en speciel appel til, at når man kører i flok så giver de forreste tegn og råb når der mødes huller eller endnu værre brede langsgående frostrevner i vejen, som et racerhjul kan ryge i. De næste led i flokken skal videregive informationen, de bagerste skal også have beskeden.
Når man møder et hul og har ryttere bag sig - og man har "glemt" at give signal rettidigt eller været uopmærksom - så slår man ikke et pludseligt slag til siden. Man fortsætter ligeud, om nødvendigt må man kører i hullet. Hellere et defekt hjul end en flok ryttere i asfalten med brækkede kraveben eller andet.
Herefter blev opdelt i 2 grupper.
9 MTB rytterne kørte i skoven.
12 landevejs ryttere kørte en tur om Blåvand, Ho, Vejers og via Børsmose og Vrøgum hjem.
Der trænes som følger:
MTB
Tirsdage kl. 18.30.
Torsdage køres ikke fast, følg evt. med i OCT Forum.
Søndage kl. 9.00 eller 10, kommer senere.
Landevej
Tirsdage og torsdage kl. 18.30
Søndage kl. 9.00.
I de første uger opfordres til at have lys på cyklen, så vi kan blive set de sidste 15-30 min. af træningen
Traditionen tro skal der nok dukke flere ryttere op i løbet af de næste uger når træningen tirsdag og torsdag begynder.
I ønskes alle en god cykle sæson ....
Og så lige en sidste ting.
Vi får løbende et utal af opfordringer på at gennemføre MTB løbet i Bordrup i 2. eller 3. kvartal af 2010, som vi ulykkeligvis måtte aflyse 2 gange i vinterens løb.
Hvis ressourcerne kan findes (vi mangler hjælpere og folk til at løse nogle af de mange opgaver der er i forbindelse med et sådant arrangement), og der kan findes et hul i cykelkalenderen, så må vi se hvad der sker.