Af Steffen Sillesen
Efter at have haft lidt trætte ben den sidste 1½ uges tid havde jeg ikke trænet vildt hårdt i denne uge, og holdt helt cykelfri fredag og lørdag for at give benene så meget "hvile" som muligt, med forhåbninger om at kunne gøre en god figur i Odenseløbet, som var på 92 km.
Det blæste som sædvanligt meget, men at det også skulle være vådt var lidt mere træls, p.g.a. glatte veje osv.
Jeg havde besluttet mig for at ville sidde med oppe foran og være med til at holde tempo, da de foregående løb havde vist, at det hurtigt kunne reducere feltet, når der var meget vind på ruten. Jeg kendte ikke ruten som gik lidt op og ned, men jeg vidste ikke om der var nogen egentlige "bakker", det viste sig der kun var en mindre bakke, som jeg specielt på 1. omgang synes var hård, så ruten var "kun" let bulet og så var der jo vinden!!!!. Efter 1. omgang var feltet reduceret til vel 25 mand, jeg prøvede stadig at sidde fremme og hjælpe med tempoet uden dog at spille kong gulerod. På 2. omgang faldt lidt flere af når der blev skruet op for gassen, jeg prøvede et par gange at køre fra, men det blev lidt halvhjertet, mest for at se om man kunne få lidt flere med, men feltet tillod det ikke og vi var vel alle klar over at gruppen ikke kunne rives sønderlig istykker. På 3. omgang begyndte nogle så at vise svaghedstegn når der blev kørt stærkt i vinden, specielt efter sving og lignende. Ruten var mange steder smal og kringlet.
Jeg prøvede mig med et decideret udbrudsforsøg med 25 km igen. Jeg lå 4-5 km ude foran, men feltet lod mig stege lidt inden de kørte mig ind. Jeg prøvde så igen med ca. 4-5 km igen men ak nej ingen taktik i den efterhånden nu kun 11 mandsgruppe jeg sad, derefter var det bare om at hænge på og samle sig og være på vagt for afstikkere. Lidt før mål var der en lille rundkørsel og så en lille "bakke" over en togbane eller lign. ca. 700m fra mål og her gik det så løs, efter bakken var det så bare op i gear og træde til og så endte det hele jo i en lykkelig sejr. Det var rigtig fedt.
MVH
Steffen