MTB i Bordrup Plantage

 

Status pr. 12/9-2009.

 

Opmærkningen med røde pæle og MTB pictogrammer af de nye spor sker mandag d. 14/9. Arbejdet starter kl. 16.45 fra P-pladsen ved Tyskervejens begyndelse.

Vil du give en hånd med? Kan du komme senere, så mail for aftale med Niels H. Nielsen.

 

Vi arbejder på yderligere 2 udvidelser, nemlig en ekstra opkørsel til pkt. 100 + en ny blå og sort sektion der eliminerer yderligere kørsel på et stykke grusvej. Dette arbejde fortsætter mandag - hvis vi er folk nok.

 

Samtidig gør vi opmærksom på, at en enkelt eksisterende sektion er slettet fra det sorte spor. Dette fremgår af afmærkningen.

Med alle udvidelser forventer vi det sorte spor når op på en længde på knap 11 km.

 

Det blå spor vil formentlig også blive udvidet med stykker af de nye spor som passer til det eksisterende niveau på det nuværende blå spor.

 

Flis pålægning forventes at ske i oktober eller starten af november på både det blå og sorte spor.