Bordrup, nyt efter mødet med Skov- og Naturstyrelsen (SNS)

 

OCT har d. 30/3-2009 afholdt møde med SNS.

 

Det er SNS´s opfattelse, at Forsvarets udvidelser af det militære øvelsesterræn med kampvognsspor i Bordrup Plantage tidligst bliver etableret om 2-3 år.

Det vurderes af både OCT og SNS, at sporene ikke får den store betydning for MTB sporene - dog vil der komme brede sandspor som enkelte steder formentlig skal passeres, men det må man tage som en udfordring!. Men det vil få betydning for placering af "vildtlommerne" (områder hvor vildtet ikke forstyrres) i Plantagen.

 

OCT præsenterede ønsker om betydelige udvidelser af MTB området. SNS afviste dele af udvidelsesønskerne og accepterede samtidigt andre områder.

SNS ønsker ikke der etableres afmærkede MTB spor på skovstierne sydvest for Ulfslovej (er i dag udlagt til "vildtlomme).

SNS meddelte samtidigt, at når/hvis Forsvaret udvider med kampvognsspor, vil det blive aktuelt at se på OCT´s udvidelsesforslag sydvest for Ulfslovej, da "vildtlommerne" så samtidigt også vil blive flyttet.

OCT vil i løbet af sommeren/efteråret begynde arbejdet på udvidelser af spor i de områder der er givet accept af. Vil du hjælpe med både planlægning af nye spor i disse områder og/eller arbejdet med rydning og opmærkning, så kontakt oct@bvoksbol.dk. Jo flere hænder, jo før er sporene klar.

 

Der er enighed om datoen for næste udgave af Bordrup løbet d. 27/12-2009. SNS udtrykte forståelse for OCT´s ønske om fremadrettet at kunne afvikle det traditionsrige Bordrup MTB løb mellem jul og nytår og vil tage dette med når planlægningen af de store drivjagter vil ske fremadrettet.