Af Bjarne Højgaard Jensen
Holdløb, ryttere med forventning om at gøre sit bedste, tidtagning, sluttid og 4 hårde omgange ventede de 10 hold, der skulle af sted søndag.
Jeg er ude at træne lørdag og regner stærkt med, at jeg vil lægge vejen forbi og være med på en kigger om søndagen, men men…..mobilen ringer og Freddy hænger i røret og lyder som en kat, der har være ude i regnen hele natten (Ho Fåremarked måskeJ).
”Hej Bjarne, det er Freddy, jeg er blevet syg, kan du fylde min plads ud til holdløbet i morgen?” ”Ja, Freddy, det kan jeg da, jeg kommer til start og kører det jeg kan”.
Godt nok var jeg i gang med at træne og havde planlagt en længere tur. Men når jeg får en opringning af den art, er jeg da frisk på at yde det, jeg kan. Jeg ville da selv gerne have været til løb denne weekend i Sorø søndag, men valgte at træne i stedet lørdag – langt. Og ville derfor også bruge den normale løbs-søndag på at træne langt uden intensitet.
Den plan blev så lige væltet af Freddy. Det er jeg da ked af på hans vegne, men jeg var da klar til at fylde hans plads ud så godt, det nu var muligt. Han lød nu heller ikke godt i telefonen. Der er bare nogen ting man ikke selv er herre over, men jeg er da glad for, at han valgte at ringe til mig.
Nå, men det blev søndag morgen og starten skulle gå kl. 11:12 så da jeg vågnede var der lige nogle ting jeg skulle og kunne ikke være samlet med resten af holdet til aftalt tid kl. 10:00 for at tale om taktik, og hvad vi ville gøre til selve løbet. Ja, der var lige nogle ting jeg skulle nå, men det blev ikke til noget for jeg vågnede med de ondeste smertefulde stænger, jeg længe har haft. Hmm, alle gode råd var nu dyre, men ingen panik, så ud at træne inden selve løbet – stille og roligt små 35 km inden starten for at løsne stængerne. På med diverse muskelafslappende cremer, nogle intervaller for at banke benene i gang og rulle videre. På min træningstur var jeg så heldig at møde brormand i Varde, troede jeg. Jeg tænke ” fedt nok, så kan han s** lige rulle med rundt og give mig lidt læ og hjælpe mine ben i gang”, men nej nej, det gad han nu ikke. Ja, det vil sige, han rullede da med, men på hjul af mig. Jeg fik ham overtalt til lidt rulleskrift uden intensitet for at svinge det hele i gang. Det gad han så godt, og tak for det, for jeg følte faktisk at det hjalp.
Ankommet til Oksbøl og start. Jeg mødtes med de andre fra holdet 15min inden start og hørte til, hvad planen var for løbet. Ja, jeg ved s** ikke hvad de har talt om fra kl. 10:00 og frem til start. Jeg tror de har drukket kaffe og spist morgen-basserJ Men det er jo også fair nok. Nej, men alt i alt fik jeg beskeden om, at vi jo ikke skulle lægge for hårdt ud. Thomas Sillesen skulle tage første træk og vi andre skulle falde ind bagefter i en aftalt rækkefølge.
Starten går og vi kørte derudad. Det gik ok, og vi fandt rytmen relativt hurtigt. Alle mand tog deres føringer og ingen piveri fra nogen. Vi startede nok hårdere end vi selv havde planlagt og aftalt kort inden starten, men hva´, vi skulle jo fremad og det kom vi. Ud i modvind gik langt hurtigere end forventet, det synes jeg i hvert fald, men det virkede som om vi alle mand var klar på det, så der var ingen grund til ikke at forsætte. Vi talte godt sammen, gav hinanden meldinger om hinanden og hjalp hinanden godt.
Jeg havde en god fornemmelse medens vi kørte hårdt til derude. Det følte jeg vi alle havde. Alle kørte det de kunne og skulle. Kunne man ikke lige tage sin lange føring, ja, så tog man en kort og andre tog så en lidt længere, og blev det omvendt var det så bare sådan. Længere var den ikke. Medens vi kørte tænkte jeg ikke på tiden som sådan, jeg tænkte på, at vi alle sammen skulle holde sammen længst tid muligt og bruge hinanden på den måde. Det er det eneste rigtige at gøre til et holdløb, bruge hinandens forcer. Om man kører stærkt i modvind eller er den, der holder hovedet koldt, og giver de klare meldinger i gruppen, er vigtige poster - uanset. Det lykkedes fuldt ud, syntes jeg. Det gik rigtigt godt.
Det var s** megahårdt ud i modvind. Vi valgte at skruen blussen lidt ned ud i modvinden og give den en skalde ind med medvinden, og det fik den. Vores strategi virkede fint. Som udgangspunkt kørte vi jo ikke langsomt i modvinden alligevel, og det er i grunden også her, at slaget skal vindes. Er man stærk i modvinden til et holdløb, og i sidevind, er meget vundet. Det var vi, fordi vi tænkte os om. Mange siger, at alle kan køre stærkt i medvind, bevares, det er en sandhed med modifikationer, vil jeg mene. Det kommer da helt an på om man har momentet og watt-mængden til at træde hastigheden. Har man ikke det, får man det svært uanset. Derfor valgte vi også i perioder, i medvinden, ikke at køre for hårdt hér. Jeg følte rent faktisk at det gav pote. Ja, og det hjalp jo da også på humøret, at vi begyndte at hente grupper, der var sendt af sted før os. Det giver altid et ekstra rygstød og motivation. Det giver lige det ekstra til, at man ikke begynder at pive over, at det er ved at være hårdt. Ja, bevares det var s** da megahårdt. Men som Lance Armstrong skriver i en af sine bøger: ”Smerte er midlertidig, at give op varer evigt” (noget i den stil). Dette er en sandhed, man kan bruge uanset, om det handler om en sportsgren eller sit daglige hverdagsliv med sit arbejde eller andet. Jeg er sikker på, at alle på holdet mærkede smerten, men på intet tidspunkt overvejede at give op. Der kom dog et par bemærkninger fra en unavngiven person (K***) i gruppen om, at han meget gerne ville holde med helt til mål, men, at han havde det hårdt. Jeg ved ikke, hvad der skete, men beskeden var bare, at det kommer du også, K*** J og det gjorde han. Han ydede det han kunne, og det var ikke så lidt. Det gjorde vi alle. Det kunne vi også se på tiden i mål. Det var en kanontid over 80 km. Alle på holdet kan se tilbage på et godt løb og være stolte og tilfredse med vores præstation.
Til slut er der kun at sige, at det var en fed dag, gode trafikale forhold, selvom der da lige var en enkelt gang hvor vi (jeg ) lige måtte ytre mig i Vrøgum over en bil. Det gik nu fint og alt forladt J. Sandwiches, øl eller vand, og kagebord til alle der havde deltaget I løbet. Der manglede intet, som altid, når, der er løb i Oksbøl. Rrespekt for det.
Flot kørt, gutter……
Kurt, Brian, Knud, Steffen, Thomas, Bjarne - vintertid: 2 timer 28 sek.
Med sportslig hilsen
Bjarne Højgaard Jensen