OCT Alpe Tur - uge 27 2013
Af Ole Eriksen
Fredag morgen
den 28/6 tog 6 OCT'ere afsted mod Frankrig. Det var Steffen, Morten, Kitte,
Eigil, Ole og endelig Ejner som havde taget sin familie med. Det var noget
møgvejr men vi nåede Freiburg om aftenen hvor vi mødtes med familien Kousgaard
(Ejner). Her var vejret rigtig godt og stemningen fik en ekstra løft af en del
rigtig gode fadøl mm.
Lørdag morgen var det møgvejr igen, og vi kørte de sidste 500 km i øsende
regnvejr. Vi nåede desitinationen St. Jean om eftermiddagen - stadig i regnvejr.
Det med vejret vendte 100% for om søndagen skinnede solen fra en skyfri himmel.
Steffen og Ejner startede allerede kl 7 denne dag; de havde tilmeldt sig et
motionsløb på 174 km - med 4100 højdemeter! Dette klarede de i fin stil, hvor
også Ole E fra Vejers var med. De andre fire, tog det lidt mere roligt og kørte
66 km i en lille rundstrækning over Col de la Croix de Fer (2067 m). Det var
alpe debut for Kitte, Morten og Eigil - og stor var begrejstringen! Eigils cykel
gik i stykker ligesom vi skulle køre de sidste 20 km opad. Nu var gode råd mere
end velkomne, men Ole kørte hjem så hurtigt han kunne og fik fat i bil (Ejners
Alfa med 150 hk…) og så var Eigil hjemme igen - dog med en ødelagt cykel. Dagen
blev afsluttet med pasta party i nr 19 og 3 liter rødvin og et ukendt antal øl
forsvandt hurtigt!
Mandag fik Eigil fat en lejecykel - og Alpe D'Huez blev indtaget af alle mand!
Eigil havde et alvorligt væddemål - som han vandt! Det hele blev foreviget af
Ole som i dagens anledning var kameramand. Ejners datter Sara havde lejet en mtb
og kørte op ad Alpe D'Huez i almindelig tøj og sko! Det er vildt sejt og vidner
om at æblet sjældent falder langt fra stammen! Hjemturen fra Bourg var på hele
50 km - hvoraf 30 km går alvorligt opad (Col de la Croix De Fer). Her blev
Kitte, Eigil og Morten dog samlet op af dagen fejeblad (Mariann i en lynhurtig
Alfa!) - da der var udsolgt og de gerne ville være hjemme inden det blev mørkt!
Så dagens etape blev på 100 - 130 km. Mariann har stor forståelse for
cykelrytteres basale behov og havde lavet rigtig fin mad til alle mand - alle
blev mætte og var meget taknemmelige!
Etapen tirsdag bliver op til turens "tag" - her skal vi til Telegraph og Col De
Galibier! Mere om det senere…
Tirsdag den 2.
juli: Denne dag blev op til turens "tag" - her blev Telegraph og Col De Galibier
indtaget! Vi startede lidt sent på dagen med at vi i to biler kørte ned i dalen.
Vejret var rigtig fint og varmt og vi tog cyklerne af bilerne og kørte de 18 km
til foden af Telegraph. Det var rigtig dejligt med lidt fart i benene og ikke så
meget af det hårde tråd. Turen op til Telegraph gik fint - det er en tur på 12
km og ca 1000 højdemeter. Herefter ca 5 km lidt ned til Valloire. Her delte vi
os i to grupper; Steffen, Ejner og Ole der mente de kunne køre til toppen af Col
De Galibier og Kitte, Eigil og Morten som synes de lokale sandwich, kaffe mm var
for fristende. Det skal siges at Galibier fra Valloire er ca 18 km lang - hvoraf
de sidste 8 km er MEGET stejle og rå. De tre nåede Galibier trods lidt tunge
ben! På toppen var der noget koldt og nedturen til Valloire i bare arme var en
kold fornøjelse. De tre sandwich spisende cyklister kørte på tilpas fyldte maver
et godt stykke op ad stigningen mod Col De Galibier, men vente om ca halvvejs.
Hele gruppen fulgtes ad tilbage til bilerne - og igen var det herligt med fart i
benene på fald vej! Endnu en forrygende dag i bjergene - distancerne blev på
mellem 85 og 100 km. Morten var mesterkok på aftensmaden; herlig æggekage (20 æg
blev brugt!) med salat, lokal ost mm.
Imorgen onsdag lover de lidt dårligt vejr - og vi har planer om en lille pause
fra bakkerne. Mere om det senere…
Alperne fra Italiens siden.
Af Ann og Per Lorenzen
Hej alle OCT
ryttere.
Dejligt at læse alle de flotte og malende beskrivelser af jeres Alpe togter. Sys
derfor også at i skal have lidt nyt her fra Bagnolo(den Italienske side af
alperne).
Vi ankom lørdag aften, så søndag blev pakke ud dag, og brugt til at normalisere
sig efter en 18 timer lang biltur.
Mandag var grejet gjort klart, og vejret var fantastisk. Feriens første cykeltur
gik fra Pinerollo til Sestriere i ca. 2040 m. højde. En ca. 57km lang
opstigning, som stiger 3-5% indtil de sidste 5 km hvor stigningen er 8-10%.
Lyder måske ikke af meget, men fuck den er laaang :-) . 116 km og vi var hjemme
igen. Der sad vi så mandag og tirsdag, og læste Jeres dejlige beretninger fra de
store bjerge, mens vi måtte nøjes med nogle knap så høje udfordringer.
Men nu er højde jo ikke alt, så hør lige her:
Jeg sad i aftes med Google Earth, og ledte efter en passende tur til i dag. Jeg
fandt hurtigt en lille snoet vej, som gik fra Bagnolo og op til en by der hedder
Montoso. Kunne godt se at højdemeterne steg hurtigt når jeg førte musen langs
vejen, men tænkte, den snupper vi sgu, hvor svært kan det være :-) . Kæft vi
blev klogere. Med det samme vi havde forladt grusvejen til stedet hvor vi bor,
gik det opad, opvarmning er også bare noget opreklameret fis. Over 9 km steg vi
til 1200 m. ingen steder var vi under 10% men flere gange over 16 %. Av av den
sved. Den trak tænder ud så vi er helt tandløse nu.
Jeg havde godt luret at der var en nedkørsel på den anden side af bjerget, så
den snuppede vi efter en kort "banan pause". Det har prøvet en del nedkørsler,
men denne viste sig med det samme at være en direkte skræmmende nedkørsel. Den
var så stejl, og belægningen så dårlig, at jeg slet ikke turde slippe bremsen.
Man havde hele tiden fornemmelsen af at baghjulet lettede bare man rørte
bremsen. Cyklen accelererede helt vildt hvis man gav slip. Ann var lig bleg, og
meget i tvivl om, hvorvidt hun kunne klare det psykiske pres. Vi kom helt ned,
men det varer nok et par dage før vi kører den tur igen. Til alle jer i
Frankrig, og til jer derhjemme, fortsat rigtig god ferie.
Hilsen Ann og
Per