Jeg vil ikke komme
med den påstand mange løbsarrangører burde eller kunne "efterligne"
arrangementet. Overliggeren for kvaliteten af arrangementet ligger højt; det er
arrangørernes mål og løbets varemærke - og hatten af for det. Men hvis man
forventer det samme niveau ved andre cykelmotionsløb, så er jeg overbevist om
mange løb vil drukne i arrangør- og arbejdsopgaver. Det mener jeg heller ikke er
nødvendigt, for der findes mange gode cykelarrangementer rundt i Kongeriget med
en lavere overligger - og dem synes jeg hver for sig har sin charme at deltage
i.
Nå lidt om løbet og
dagens oplevelser på ruten.
Freddy og Karl
Verner startede på 180 km kl. 8.09 og Jørgen og jeg startede på 125 km kl. 9.48.
Jeg havde sagt til Jørgen jeg ikke ville køre med en gruppe fra starten med 40
km/t. Masterstarten var p.g.a. gravearbejde i Grindsted bys centrum kortet noget
op, og i modsætning til tidligere kørte motorcyklisten meget frisk til og benene
kom på hårdt arbejde lige fra starten. Da vi svingede ud af Grindsted by sneg
speedometeret sig hurtigt på 40+ km/t. Det behagede mig ikke, for min form er
ganske enkelt ikke til så høj fart over 125 km. Jeg sad med på hjul i den 40
mands store gruppe i forventning om, at den snart ville blive sprængt og der
ville opstå en gruppe der ville køre lidt mere moderat. Det skete ikke, så efter
12 km tog jeg beslutningen om selv at sætte farten ned fra 42-45 km/t til 33-34
km/t. Behageligt - jeg kunne få vejret igen, kunne snakke med dem som jeg kørte
forbi. De kørte forholdsvis langsomt, så dem ville jeg ikke følges med. Efter
ca. 15 km alene så jeg en gruppe på 8-9 ryttere fra Billund Cykel Motion. Dem
kørte jeg ind og tempoet var moderat 29-30 km/t. OK for mig - for foran os havde
vi Åst bakkerne. Selvom det er "små knolde", så er de der og hvis jeg havde
fulgt med den hurtige gruppe fra starten, så var "skilsmissen" kommet som den
største selvfølgelighed ved starten af disse "knolde".
Jeg havde ikke
problemer med at komme op over knoldene, og efter bakkerne kørte gruppen stille
for at samle alle op. Vi var gennem Åst bakkerne efter ca. 45 km´s kørsel og der
var 10 km til depotet efter Billund. Jeg syntes benene var gode, og da Freddy og
Karl Verner stille kørte forbi min gruppe overvejede jeg kort om jeg skulle køre
med dem. Det gjorde jeg ikke - men kunne se de ikke kørte meget hurtigere end
os. På dette tidspunkt havde Freddy og Karl Verner kørt ca. 100 km, og Freddy
sagde Karl Verner var "meget brugt".
At der var noget om
Karl Verners træthed så jeg mere til efter depotet ved Billund. Her var Freddy
og Karl Verner gået i depot. Jeg valgte efter depotet at prøve at køre med Karl
Verner og Freddy. Vi blev hurtigt en gruppe på ca. 15 mand. Alle deltog med
føringer. Jeg havde det rigtig fint, pulsen lå fornuftigt lavt, der var masser
at skyde med endnu.
I Grindsted var der
ændret på ruterne gennem byen p.g.a. gravearbejdet i centrum af byen. Der var
regulært gadeløb over 3-4 km gennem de små gader i villakvartererne og mange
tilskuere var stillet op i gaderne. Specielt en gade var omdannet til en lang
terrasse med masser af tilskuere, flag osv. Festligt, men det opmuntrede bestemt
også flere ryttere til højere hastighed i feltet. Alle disse sving i gaderne med
efterfølgende temposkift er ikke min kop te, og pulsen nåede da 165 flere gange.
Karl Verner var
træt, og han kunne ikke sidde ned længere da han skulle på toilettet. Det blev
pludseligt meget presserende for ham, og han var heldig at nogle flinke
tilskuere lånte ham et toilet. Freddy og jeg kørte videre.
Ude igen af
Grindsted by og vi kom igen på strækninger med mere homogen hastighed i længere
perioder. Det behagede mig bedre, pulsen kom lidt ned igen og feltet rullede
videre. I takt med flere grupper blev hentet og de bedste fra grupperne blev
siddende i vor gruppe og tog føringer, så øgedes farten også. Men mange blev
også smidt af undervejs som frugter af træerne i efteråret. Det var ikke uden
risiko at komme fra fronten efter en føring og sætte sig bagerst i feltet, for
risikoen for pludselige huller var stor. De kom også jævnligt og så var det om
at være vågen og komme op på hjul igen.
3 km før mål begik
jeg en teknisk fejl som betød jeg blev smidt af feltet. Jeg sidder på Freddy´s
hjul som nr. 2 i feltet og Freddy har netop øget farten til lidt over 40 km/t.
Lige før vi kører ind i den sidste rundkørsel ser jeg på skiltet vi skal "lige
over eller lige ud om man vil" i rundkørslen. Desværre bemærkede jeg ikke på
skiltet - hvis det egentlig fremgik af skiltet - at rundkørslen havde mere end 4
tilkørsler. Vi kom rundt for fuld skrue med knap 40 km/t og jeg fokuserede på at
skulle ud af 2. afkørsel. Det var så bare en fejl, vi skulle ud af den 3.
afkørsel! Det kom Freddy og de øvrige også, men jeg fik hurtigt bremset op kort
inde i den 2. afkørsel, vendt 180° og tilbage, men blot for at se feltet 100 m
forude med over 40 km/t. Jeg var ret mærket af tempoet de sidste 2 timer på
dette tidspunkt, så skaden stod ikke til at reparerer.
Jeg kom i mål
20-30 sekunder efter feltet hvor Freddy sad.
Karl Verner kom i
mål 14 minutter senere. Imponerende. Efter et toilet besøg, smidt af feltet og
med 50 km til mål. Han fandt heldigvis sammen med andre i en gruppe.
Jørgen kom i mål 15
minutter før mig. Han påstår han ikke er i form efter at have været 2 uger på
Nordsøen. Tjaa, så kan man tro på den eller lade være.
Knud "carbon"
Thalund kørte med Esbjerg Hurtigste Mænd og kom ind på en imponerende 8. plads
på 180 km.
Du kan se alle
resultater på www.tider.dk
Efter bad og
omklædning var der hygge i Hedehallen med ris og kødsovs. Vi sad sammen med
Esbjerg Hurtigste Mænd. De havde valgt 180 km distancen som led i deres interne
pointkonkurrence og skulle køre holdløb. Målet var klart og forståeligt. En
sluttid for den hurtigste gruppe på 4 timer og 30 minutter. For gud ved hvilken
gang måtte Ole Grosen igen sande, at hans hold består af ryttere der ikke når
Ole´s målsætninger. Blandt Esbjerg folkene var dette naturligt nok det store
samtale emne. Var Ole´s mål urealistisk ? Består hans hold af en række afdankede
stjerner eller en flok uambitiøse ryttere ? Er der for mange "primadonnaer" på
holdet som ikke kan samarbejde som en velsmurt maskine ? Spørgsmålene er mange
og vi er nogle der er sikker på Ole ligger søvnløs de næste nætter. For med
denne udvikling kan han for 3. år i træk glemme alt om pladsen øverst på podiet
til OCT Holdmatch d. 26/8 i Oksbøl.
På gensyn i 2008 i
Grindsted - forhåbentligt med flere OCT'er til start.
Niels H. Nielsen
