Fast bund under mtb’erne i Bordrup plantage!

Noter af Søren ”Sidevind” Nielsen

 

Lørdag d. 29. september var sat af til udbedring af mtb sporerne i Bordrup Plantage.

Og det blev det !

 

Cirka 30 personer stod klar lørdag formiddag med et artilleri af trillebøre, skovle, trailer og læssemaskiner, som kun NCC’s motorvejs anlægstropper kan overgå. Flot fremmøde, godt humør og flot vejr.

Naturstyrelsen, Blåvandshuk var igen sponsor på stabilgrus og flis til sporet. 20m3 grus og 40m3 flis syner måske ikke af meget, men når det skal vende en skovl eller en greb, så er det meget. Og når det bliver fordelt, så bliver det til rigtigt meget – og rigtigt godt !

 

Opdelt i hold, stabilgrus-hold (dem med de store overarme) og drop-hold (dem som gør livet sjovt på nedkørslerne) blev Bordrup hurtigt til en stor myretue af maskiner og hårdt arbejdende cykelentusiaster. Og når vejret viser sig fra sin bedste side, så er formiddagen bar’ væk !

 

Frokostbuffeten stod på lækre sandwich, frugt – og en tiltrængt ”fri bar” under blå himmel. Vi havde forventet at flere ville benytte det gode vejr til en middagslur i solen – men det passede ikke ind i det energiske projekt. Med krummer om mundvigen og en dunk vand i baglommen, var de fleste hurtigt tilbage i skoven, med samme energi som om formiddagen.

 

Efter planen vendte de fleste tilbage til parkeringspladsen ved 3 tiden, for at gøre status på en god dag. Drop-holdet kom gennemblødt af sved tilbage kl 16 ! – stræber ! Og netop drop-holdet stod for dagens underholdning. Ikke fordi at nogen skal fremhæves med en større arbejdskraft end andre. Men alle mtb’er elsker en god nedkørsel, og dropmesteren – også kaldt ”den onde wulf ”, hans makker Kim og deres svende, har efter mange udsagn gjort Bordrup til en oplevelse igen J

 

Jeg synes at det er passende at sige et ekstra tak til Gramvad og Ulriksen for maskinekraften, og Benny som fandt en støvet ATV’er i skovens garagen – uden maskiner flytter vi os ikke !

 

Blandt de mange frivillige hjælpere, som generelt er et problem at finde nok af, havde vi fået hjælp fra en gruppe mtb’er ”udefra”. Et hold ivrige bruger af Bordrup havde taget vores opfordring bogstaveligt , og troppede op både med armkrafter og ”kaffe med kage” – en stor tak til dem !! Lad os håbe at det i fremtiden bliver begyndelsen på ”en god stil”, at møde op til vores vedligeholdelsesdag, selvom klubtrøjen ikke er fra oct !

 

Tak til alle !!!

Vi glæder os til at gøre endelig status over sporets tilstand efter en god dag i skoven – og en tur på det ”nye” spor.

 

Hilsen

MTB – udvalget

 

Fotos

Skudt af Henrik Larsen

 

.