Klubtur til Harzen 2006

Af Per Chr. Attermann

 

I det tidlige forår var der et ønske fra klubbens medlemmer om en klubtur til udlandet. Valget faldt på Harzen, hvor flere af klubbens medlemmer tidligere har været. Fordelene ved Harzen er indlysende. Der er mulighed for at køre i bjerge, der ikke særlig langt derned og så er det relativt billigt, at bo og spise der. Der var genvalg til Asger Lind og undertegnede som turarrangører.

 

Asger fandt ret hurtigt et hotel i byen Schierke, og reserverede et antal værelser efter aftale med frau Hopstock. Tilmelding kunne ske online på klubbens hjemmeside (Ole Eriksen har udviklet et enkelt og brugervenligt system – tak for det Ole!). Deltagerne på turen var:

 

Navn

Cykel

Gearing

Niels Højberg Nielsen

(Primdahl)

Klein Quantum Pro

Shimano Ultegra

52/42/30 – 25/12

Steffen Sillesen

(Kannibalen)

Klein Quantum Pro

(den nye Opera blev hjemme p.g.a. mgl. bjerggearing)

Shimano Ultegra

53/39 – 27/12

Laila Sillesen

Giant

Shimano Sorac

52/42/30 – 25/12

Preben Balslev

(Tom Boonen)

Zegno cor15

Shimano Dura Ace

50/34 – 27/12

Klaus Faaborg

Isaac sonic

Campagnolo Record

53/39 – 29/13

Mogens Kobbelgaard

(hip hip hurra)

Klein Quantum Pro

Campagnolo Mirage

50/39 – 26/11

Asger Lind

(Museew)

Xtreme

Shimano Ultegra

53/39 – 28/12

Jette Lind

Trek 5200

Shimano Ultegra

52/42/30 – 25/12

Knud Thalund

(Karbon Knud)

Trek (MTB)

(raceren Specialized roubaix pro fik desværre defekt)

Shimano XT/XR

Jørgen og Lene Randrup

 

 

Per Chr. Attermann

Carraro

Campagnolo Chorus

52/39 28/13

 

Dag 1:

 

Torsdag den 31. august var der fælles afgang fra stadion kl. 7.15 (Knud Thalund og Jørgen og Lene Randrup kørte selv). Knud slog dog ret hurtigt følgeskab med Klaus Faaborg.

Klaus Faaborg, Knud Thalund og Jørgen Randrup havde alle udstyret bilen med et navigationsanlæg (GPS). Det viste sig, at være en knap så god idé. Jørgen kørte rundt i Braunschweig i 1 time p.g.a vejarbejde. Klaus og Knud så større dele af Harzen også p.g.a. vejarbejder. Jørgen og Lene ankom ganske vist som de første, men de var også kørt noget tidligere hjemmefra. Asgers bus incl. passagerer ankom efter ”beregnet” tid ca. 3 kvarter før de øvrige. Asger kørte bilen (lidt vildt i nogle sving så kaffekopperne fløj rundt i bilen) og undertegnede læste kort og krak udskrift.

 

Ca. kl. 14.15 var alle ankommet og efter en hurtig omklædning på værelserne skulle vi en tur ud i bakkerne.

Hos undertegnede var der lidt panik inden afgang. Cykelcomputeren var væk!!! og jeg havde den altså med ned fra værelset (mere herom senere).

Niels Primdahl havde hjemmefra arrangeret en tur på ca. 45 km. Vi startede med en dejlig lang nedkørsel til Wernigerode, herefter en opkørsel over 3-4 km. Mogens og Karbon Knud skulle straks afprøve kræfterne og trak fra feltet. Nogle tog den mere med ro og Asger skulle lige afprøve om lungerne var i topform. Herefter en god nedkørsel til Elbingerode, hvor der blev kørt stærkt. Herefter gik turen hjem (i ren hyggefart) over byen Elend, hvor der afsluttes med en 2 km stigning op til Schierke. ”Raketterne” = Knud og Steffen skulle selvfølgelig lige køre en runde mere. Nogle kørte hjem og så var vi nogle stykker som lige ville køre lidt op ad Brocken. Asger, Klaus og undertegnede kørte 3 km op ad stigningen og vendte herefter hjem til hotellet.

Så indtraf den første katastrofe. Knud fik defekt (et baghjuls eger sprang), og måtte hentes i bil. Der var selvfølgelig tale om et helt specielt hjul, som ikke umiddelbart kunne repareres. Knud havde dog også medbragt sin MTB, hvilket vi senere skal høre mere om.

Undertegnede iværksatte straks ved hjemkosten den store efterforskning af cykelcomputerens forsvinden. Lige inden det tyske Bundespolizei blev tilkaldt fandt jeg computeren, som havde forputtet sig sammen med digitalkameraet, som var blevet gemt rigtig godt væk i bunden af en taske. Var det Laila som meget lavmælt hviskede – ”klovn”?

 

Efter bad og omklædning var der almindelig hygge på hotellet. Vores tjener og stuepige Peggy (havde hun ikke et godt øje til Tom Boonen?) sørgede for servering af dejligt kolde øl. Middag kl. 19.30. Vi startede med lidt suppe, herefter noget schnitzel eller kalkun og til dessert noget dåsefrugt og lidt is. Ikke vildt imponerende, men efter Jeannots mad i Belgien er vi jo også blevet lidt kræsne. Senere på aftenen var der samling oppe på Klaus og Prebens værelse (nærmest en 3 værelses suite), hvor der blev skyllet efter med lidt dåseøl og vand. Jeg tror dog, at de fleste var i seng på den pæne side af midnat – vi er jo seriøse.

 

Dag 2:

Hotellets morgenmad var dagens positive overraskelse med et stort og forskelligt udbud. Der var således god mulighed for, at få fyldt depoterne op inden dagens tur. Asger havde hjemmefra planlagt en rute (se kort) på godt 100 km afsluttende med opkørsel til Brocken - for de som havde lyst.

Niels og Knud forsøgte, at finde en cykelsmed og ville støde til os senere, hvis det lykkedes. Det lykkedes desværre ikke og Knud blev henvist til solokørsel på MTB på og omkring Brocken.

Niels blev opsamlet kort efter Braunlage. En dejlig kuperet rute og en fed nedkørsel til Altenau med lange lige veje, og derfor mulighed for at køre rigtig dejligt stærkt. Herefter satte vi kursen mod bjergbyen Skt. Andreasberg. Der var en god lang opkørsel og flere mindre undervejs, inden vi inde i byen selvfølgelig skulle afprøve 20 % opkørslen. Den er ikke så lang, men den går lige op i æ himmel. Niels havde forinden meddelt, at han tog en kortere tur hjem, og Preben fik en stor defekt på sin helt nye cykel. En nitte i kæden var gået løs. Vi fik fat i nogle flinke mennesker i Skt. Andreasberg, som hentede den stakkels Tom Boonen. Desværre havde kæden også ødelagt bagskifteren. Under frokosten i Skt. Andreasberg fik vi det arrangeret sådan, at Niels (i bil) hentede Preben, mens vi andre fortsatte vores tur i det smukke landskab. Der var yderligere et par stigninger undervejs og vi kom til Elend i 2 grupper. Herfra var løbet frit op til Brocken – først ca. 2 km. op til Schierke, herefter et fladere stykke på ca. 2 km og til sidst opkørslen til Brocken på ca. 9,5 km. Mogens og Steffen stak af allerede i Elend, mens Asger og jeg fulgtes ad i begyndelsen. På vej op mødte Mogens og Steffen Knud, som allerede havde kørt op og ned af Brocken et par gange. Mogens måtte slippe Knud og Steffen, og han måtte oven i købet opleve, at undertegnede indhentede ham 300-400 m før toppen og kørte forbi. Det var i øvrigt en helt fantastisk oplevelse – men nok mest for undertegnede. De mange vandrere på bjerget havde pejlet, at Mogens var i krise og at jeg var ved at indhente ham. Der blev derfor heppet ivrigt på os begge, og i glimt føltes det som om man kørte op ad Alpe d'Huez. Fed oplevelse! Undskyld Mogens, men jeg tror forklaringen på, at du gik sukkerkold kommer lidt senere. Til øvrige læsere kan oplyses, at Mogens de øvrige dage og på alle stigninger var skarp som en stor han-bjerg-ged.

Som tidligere år er nedkørslen fra Brocken ikke det sjoveste. Knud og Asger synes dog frygtløse indenfor denne disciplin og kom hurtigt ned, mens nogle af os hang lidt i bremsen.

 

Tom Boonen fik efter hjemkomsten sin cykel repareret med stumper fra Knuds cykel.

 

Efter turen var vi nogle som tog til Wernigerode på lidt sightseeing. Der var byfest og dermed masser af aktiviteter i byen. Der var masser af øl, lange pølser (½ m) og selvfølgelig ”tyrolermusik”. Hvem husker ikke klassikerne ”Er lebt noch” og ”Wernigerode – Wernigerode”. Kunne orkestret andre numre? Meget hyggeligt og en særdeles flot bymidte med mange gamle huse. 

 

Herefter hjem til hotellet og aftensmad. Kvaliteten og mængden var bedre end dagen før, men til gengæld var der så kun 2 retter.

 

Under middagen blev Primdahl overrakt en gave. Historien er den, at fru Primdahl på turen til Harzen i 2002 havde fødselsdag og dengang fik overrakt et par meget små g-strengs trusser. Primdahl har (på ren rygtebasis) aldrig set fruen i disse trusser. I Wernigerode faldt vi over et par herre g-strengs trusser udført i elastiksnore med små bolcheperler. Primdahl iførte sig straks trusserne (se billede), og Knud, som delte værelse med Niels, fik store øjne. Det henstår i det uvisse om Knud levnede nogle bolcheperler til fru Primdahl.

 

Senere på aftenen ville Niels (troede vi) underholde os med, hvorfor VP hedder VP. Men selv efter hårdt pres ville Niels alligevel ikke fortælle denne historie.

 

 

Dag 3:

 

Så var det undertegnedes tur til, at planlægge en rute. Der var indtegnet en kæmpetur på kortet på op imod 150 km. Det var vist noget med, at 1 cm var lig med 1 km eller var det 2 km!! Nå, det var jo blot en lille detalje. Ruten blev afkortet og tilpasset således, at man kunne være hjemme efter små 100 km. Dagens hovedmål var byen Thale og stigningen op til Hexentanzplatz.

Undervejs flere pæne nedkørsler og lige efter den på 14 % gik kaptajnens blodtryk op i det høje felt. Trods kaptajnens formaninger om, at køre mod byerne Wienrode, Trimmenrode og Thale – ja så kørte hele banden, undtagen Niels, lige forbi vejen, hvor vi skulle dreje trods tydelig skiltning. Efter en ordentlig skideballe fra kaptajnen (sagt med et lille smil på læben) gik turen videre.

På opkørslen til Hexentanzplatz gik Mogens i udbrud. Knud og Steffen fulgtes ad og undertegnede troede, at han kunne køre med de ”store drenge”, men blev ”plantet” efter ca. 3 km opkørsel. Pigerne var stået af noget tidligere og ville køre deres egen tur. Vi holdt en længere pause på toppen, fik lidt at drikke og en tur i bob-banen. Pludselig kom pigerne (var de fløjet på kosten dertil), men til vores store overraskelse havde de kørt flere km end os mænd – uha sikken en uorden. På vej hjem blev der kørt spurt efter alle gule byskilte, og det lignede i perioder et rigtigt cykelløb. Hårdt, men sjovt. Desværre blev Knud indblandet i et styrt i byen Hasselfelde, hvor en ældre tysker bakkede ud af sin indkørsel, hvor oversigtsforholdene var dårlige. En bus måtte foretage en hård opbremsning og mange havde troet, at Knud ville ramme bussen. Han ”slap” dog med en tur i asfalten, et par hudafskrabninger og et par ømme led. En grim forskrækkelse/oplevelse, som trods alt endte uden alvorlige konsekvenser.

OBS! Det skal lige her bemærkes, at Knud hele dagen kørte på MTB med brede hjul og alligevel kørte han os alle næsten sønder og sammen.

Hjemturen gik over byen Tanne, op igennem en flot kuperet skovstykke og så, som sædvanlig, fra Elend og op til Schierke. Klaus og Preben ville en tur på Brocken, da de ikke kørte op dagen før. Alle andre kørte hjem, men Klaus fik mig overtalt til, at køre med op i hvert fald bare 3-4 km (jeg havde det skidt med, at pigernes km-tæller skulle vise et højere tal end min). Det endte med, at jeg kørte hele vejen op. Tom Boonen havde krise undervejs men han kom op. Klaus var lidt sukkerkold på det nederste stykke, men efter en bar og en gel gik det bedre og bedre. Selvtilliden blev også større efterhånden, som Klaus fandt ud af, at det her kunne han godt klare. Flot kørt både af Klaus og Boonen. Selvfølgelig kom Knud styrtende op på sin MTB – han kan slet ikke få nok.

På nedkørslen indtraf en mindre katastrofe. Jeg mødte pigerne, som smilende lige skulle op på Brocken. Vi udvekslede kort vores tal på km-tælleren, og jeg måtte konstatere, at de nok fik flere km end jeg. Jeg udleverede modstræbende mit kamera til pigerne, som jo gerne ville føre bevis for deres præstation. FLOT KØRT PIGER! Efter nedkørslen var der samling på en lille café, hvor cafémutter næsten fik stress af alle vores bestillinger. Fed hygge. Niels Primdahl blev flere gange konfronteret med sætningen – ”Primdahl – morgen früh – fløjt og fløjt”

 

Der var tidlig aftensmad på hotellet. Under middagen var det så Mogens tur til, at få overrakt en gave. Undervejs i bilen til Harzen havde Mogens flere gange efterlyst noget sødt. Han kunne godt tænke sig en chokoladesnegl eller noget lignende. Mogens søgte derfor bistand hos lærerparret Jette og Asger med hensyn til en oversættelse til tysk. Mogens havde dog selv flere bud på, hvad en sådan snegl hed på tysk – sniegel var nok det tætteste vi kom på sandheden. Mogens var i øvrigt til stor morskab for pigerne på hele bilturen, til stor undren for os (Asger og jeg) på forsædet. Nå, men tilbage til gaveoverrækkelsen. Pigerne havde, trods deres lange cykeltur, været på besøg hos bageren og købt en stor og knastør snegl. Mogens blev glad og indtog straks sneglen lige ovenpå aftensmaden. Her er det så, at undertegnede mener, at have fundet forklaringen på, hvorfor Mogens dagen før gik ”kold” på Brocken. Manden havde simpelthen ikke fået sin ”morgensniegel” – hvor svært kan det være?

 

Efter aftensmaden var aftalen, at alle mand ville en tur til Wernigerode og være med til, at fejre den igangværende byfest. Vi fik et par hyggelige timer i byen og Asger (den store cowboy) nedlagde et par blomster til konen i skydeteltet. Forinden havde Jette vundet et lille hjerte i noget blødt stof. Hun vidste ikke hvad hun skulle bruge det til, og da der på hjertet var skrevet en lille indbydende tekst, fik Tom Boonen overdraget hjertet og monteret det i ”score” højde.

 

Vi var tilbage på hotellet inden kl. 23, og der skulle naturligvis lige skylles efter med en enkelt pilsner. Alle var dødtrætte og luntede ret hurtigt i seng.

 

 

Dag 4:

Vi havde en løs aftale om, at der skulle køres en kortere tur fra morgenstunden. Det regnede dog en del om morgenen og flere var godt møre i benene fra dagen før. Der var derfor ikke den store motivation til en cykeltur, og ret hurtigt var der enighed om, at pakke kufferterne og vende næsen hjem mod Danmark.

 

 

Økonomi:

Som tidligere nævnt er det relativt billigt, at bo i Harzen. Mine egne udgifter er nogenlunde således: Hotelovernatning (3 overnatninger m/halvpension i dobbeltværelse med Mogens) ca. 1.100 kr., kørsel 325 kr. og lommepenge ca. 400 kr. – total ca. 1.825 kr.

 

 

Afslutning:

Igen en fantastisk klubtur med Oksbøl Cykel Team. Asger og jeg fik ros for arrangementet – til det vil jeg blot sige, at det jo er deltagerne som skaber ”festen”, så også tak herfra.

 

 

Per Chr. Attermann

 

Billedgalleri fra turen :

Klik på billedet for at se det i stor størrelse, blad frem og tilbage ved at klikke på pillene.

 

.