Blåvandshuk Rundt 2007

Af Niels H. Nielsen, løbsansvarlig.

 

Søndag d. 12/8 afviklede Oksbøl Cykel Team (OCT) den tiende udgave af cykelmotionsløbet Blåvandshuk Rundt.

Vejret i ugen op til løbet var flot og på dagen var det perfekt cykelvejr.

Sidste rytter var i mål kl. 15.15, hvorefter oprydningen hurtigt blev klaret af en flok friske OCT medlemmer. Rart med en god opbakning blandt klubbens medlemmer til at tage fat når der er brug for det. En stor tak skal lyde fra løbsudvalget til jer alle - uden jeres bidrag nåede vi ikke så langt.

 

Løbet havde 185 forhåndstilmeldte og det gode vejr trak 117 eftertilmeldinger, så det totale deltagertal nåede godt 300.

285 ryttere gennemførte løbet.

 

I år lancerede vi vort nye startnummersystem. Det kræver nok lidt tilvænning inden det sidder på rygraden hos alle.

Vejret viste sig fra sin bedste side og vi havde besluttet ej at opsætte teltet på glæsplænen. Det medførte vi havde flyttet tilmelding og udlevering af startnumre ind i klubhuset. Her er pladsen mere trang, og det var i en times tid tætpakket med folk i klubhuset.

 

1. start gik kl. 10.00 og igen i år havde jeg fornøjelsen af at køre ledsagervogn foran det forreste felt på 115 km.

Det er min oplevelse det gik fint ude på ruten, vi har i arrangør gruppen ikke hørt om styrt eller uheld med skrammer til følge.

En stor tak til hjemmeværnspolitiet som igen i år ydede en flot indsats med regulering af trafikken vigtige steder. De 6 betjente var som blæksprutter rundt på mange poster på ruten, ja langt flere steder end der er planlagt de skal være.

 

Igen i år flot lokal opbakning på de kortere ruter, 35 og 70 km.

Ruten på 35 km trækker traditionelt mange af byens borgere af huse til en rask omgang motion. Hvert år hører vi, at nødvejen mellem Kærgård og Vejers har de aldrig kørt før, selvom de har boet i byen gennem en menneskealder. Depotet i Grærup er et sikkert hit med servering af kaffe og kage. Det er helt givet med til at trække gennemsnitsfarten ned for mange deltagere; opholdet bliver lige lidt længere derude i den flotte natur. Stadig flere børn ser vi på 35 km og til dels også 70 km ruten.  

I år havde turen deltagelse af en del tyskere.

 

Herunder er der nogle fotos taget af Brian Sibbersen og Dorte Vind Nielsen.

 

.