Invita Blåbjeg MTB løb 2005

Af Niels H. Nielsen.

 

Sædvanen tro troppede en del Oksbøl Cykel Team (OCT) ryttere op til årets løb på Blåbjerg arrangeret af Varde Cykel Klub.

 

Der var flere nye tiltag i år, heraf kan nævnes en klasse for nybegynder/ungdom og nye ruter.

En del OCT ryttere havde været oppe og træne på ruterne i ugerne inden løbet, og generelt er det min vurdering mange syntes årets rute var "skrap". Specielt det "sorte spor", som Varde Cykel Klub har fået anlagt i et flot samarbejde med Statsskoven, er ret teknisk krævende og dannede ramme for Sport klassen. Motion klassen kørte i dele af det "sorte" spor, hvor de mest tekniske passager var udeladt.

Jeg er en "tung" rytter som ikke lige har det alt for let på en kuperet skovrute der i dagene inden løbet havde fået en del regn, men det til trods var ruten i fin stand.

Jeg kørte selv i motionsklassen og jeg synes den er udfordrende, og for mit vedkommende kan jeg godt undvære de tekniske passager, specielt et par nedkørsler, der er udeladt på den øvrige del af den sorte rute.

 

Ungdomsrytterne skulle køre i det grønne spor som til dagens løb var tillagt et loop op omkring start/mål området. Ca. 40 ryttere stillede til start. Et imponerende felt for ryttere under 14 år. Med til at trække ryttere var helt sikkert også en præmie i form af 1 stk. MTB cykel fabrikat K2 i størrelse small for de som gennemførte de 2 x 4,1 km i skoven. Enhver knægt der interessere sig for cykling, og som ikke allerede har en MTB cykel, store drøm.

 

I ungdomsklassen stillede flere ryttere fra Oksbøl op, bl.a. Jonas Koller, Christian Koller, Eskild Schønning, Michael Vind Nielsen og Jes Sørensen. På billedet til venstre ses de alle fem umiddelbart før start.

 

   
Eskild Schønning på vej over målstregen efter 1. runde. Desværre havde Eskild problemer med sine for bremser, som Freddy Koller forsøgte at reparerer efter 1. omgang men forgæves. Eskild ville med i lodtrækningen om 1 stk. MTB cykel blandt de ungdomsryttere der gennemførte løbet og løb derfor de sidste 4 km. Imponerende.

Synd for Eskild, der efter 1. omgang lå fint til i feltet.

   
Christian Koller på vej over stregen efter 1. omgang, hvor han lige gjorde et kort stop for at smide sin alt for varme flistrøje til sin far Freddy.

Det kostede dyrbare sekunder op til lillebror Jonas, som Christian lå lige bagved efter 1. omgang, men ikke siden så noget til.

   
Jonas Koller i mål efter en flot præstation. Jonas blev bedst placerede ungdomsrytter fra Oksbøl, nemlig nr. 12 og kom foran sin storebor Christian. Bagved ses Freddy Koller i en stor termo kedeldragt.
   
Jes Sørensen på vej over stregen efter 1. omgang og på vej ud på 2. omgang. Han har allerede her sat sin mor med adskillige minutter.
   
Michael Vind Nielsen ude på 2. omgang. Michael var lidt forsigtig på nedkørsler og var af cyklen flere gange for at trække.

 

Efter løbet skete præmieoverrækkelse til nr. 1, 2 og 3. Ingen af Oksbøl drengene nåede så højt op, men de var også oppe mod meget stærke unge ryttere der havde kørt cykelløb i flere år. Stor var drengenes opmærksomhed da MTB cyklen skulle udloddes. Vinder af cyklen blev Michael Vind Nielsen.

 

Michael på podiet til overrækkelse af den fine præmie. Ole Klemmensen er ved at tage cyklen ned mens Michael spejder over mod en flok OCT ryttere, her i blandt sin far.
   
Michael foran sin nye cykel, en K2 MTB med 24 gear og som passer perfekt til ham. Vi ser ham sikkert meget i terrænet i den næste tid.

 

Med til dagens historie hører, at Michael tog med sin far til Blåbjerg igen til kl. 15.30 for at overvære lodtrækningen på startnumre. Igen var Michael heldig og vandt en cykelhjelm ! Som far, så kan jeg oplyse jeg senere samme dag har fået Michael til at udfylde en lottokupon til mig. Jeg venter spændt på den førstkommende lørdags trækning !

 

I motionsklassen deltog fra OCT Freddy Koller, Knud Thalund og Niels H. Nielsen (undertegnede). Alle gennemførte og havde en fin tur. Knud mente han godt kunne have gjort det bedre, især på 1. omgang hang han iflg. eget udsagn i bremsen !

I sportklassen deltog fra OCT Steffen Sillensen, Mogens Kobbelgaard, Thomas Sillesen og Ole Eriksen. Alle gennemførte og havde en fin tur, omend Ole Eriksen lignede noget "katten havde slæbt hjem" i minutterne efter løbet.

 

Tak til Varde Cykle Klub for et suverænt flot arrangement. Vi ses igen næste år.