Klubtur til Harzen

 

I lighed med tidligere år arrangerer OCT også i 2006 en tur til udlandet. Denne gang planlægges en tur til Harzen som en forlænget weekend i dagene torsdag den 31. august til søndag den 3. september.

 

Kører man tidligt hjemmefra torsdag, og er heldig at undgå kø på motorvejen, kan man godt nå en tur på cyklen sent torsdag eftermiddag. Fredag og lørdag er der mulighed for, at køre længere ture, og de morgenfriske kan også nå en tur søndag morgen inden vi skal være ude af værelserne og rejse hjem til Danmark. Altså mulighed for i alt 4 træningspas i smuk natur og dejligt kuperet terræn.

 

Hvor / Hotel

Vi har foretaget en foreløbig reservation på et hotel i byen Schierke. Byen ligger godt placeret i forhold til ”Hoch Harz”, som er det mest bjergrige område i Harzen, og dermed et glimrende udgangspunkt for vores træningsture – ikke mindst tæt på opkørslen til Brocken, der er ca. 10 km lang. Hotellet hedder Bodeblick, og du kan se mere om forholdene på hjemmesiden www.hotel-bodeblick.de Hotellet har et sted/rum/garage, hvor cyklerne kan overnatte.

 

Pris

Du skal regne med indkvartering i dobbeltværelser, og prisen for 3 overnatninger med halvpension vil udgøre ca. 130 EUR. Derudover skal du regne med udgifter til kurafgift, transport og øvrig forplejning. Det kan forventes, at klubben yder et mindre tilskud til turen.

 

Tilmelding

Du kan tilmelde dig på hjemmesiden under ”Tilmelding til løb”. Vi vil naturligvis gerne have din tilmelding hurtigst muligt, også selvom du ikke er helt sikker på din deltagelse. Bemærk blot, at din tilmelding er bindende fra den 26. maj, og herefter skal følges af din indbetaling af depositum kr. 300 til klubbens konto i Sydbank – reg. nr. 7700 konto 1110329.

 

Når vi kender antal deltagere holdes et informationsmøde, hvor vi også kan aftale praktiske ting omkring kørsel m.v.

 

Lederhosehilsener fra de 2 rejsearrangører

 

Asger Lind og Per Attermann